Official games


2023 Edition

  • Stage winners
  • All the videos

Tour Culture

  • Commitments
  • key figures
  • Sporting Stakes

"Maillot Jaune" Collection

  • The jerseys

UCI Logo

Vote now for best Krys white jersey victory!

Plan your visit to the tour de france.

alt img


alt img

Discover all the details of the Tour de France 2024

alt img

2023 rankings


Stage 1 | 06/29 Florence > Rimini

Stage 2 | 06/30 cesenatico > bologne, stage 3 | 07/01 plaisance > turin, stage 4 | 07/02 pinerolo > valloire, stage 5 | 07/03 saint-jean-de-maurienne > saint-vulbas, stage 6 | 07/04 mâcon > dijon, stage 7 | 07/05 nuits-saint-georges > gevrey-chambertin, stage 8 | 07/06 semur-en-auxois > colombey-les-deux-églises, stage 9 | 07/07 troyes > troyes, rest | 07/08 orléans, stage 10 | 07/09 orléans > saint-amand-montrond, stage 11 | 07/10 évaux-les-bains > le lioran, stage 12 | 07/11 aurillac > villeneuve-sur-lot, stage 13 | 07/12 agen > pau, stage 14 | 07/13 pau > saint-lary-soulan pla d'adet, stage 15 | 07/14 loudenvielle > plateau de beille, rest | 07/15 gruissan, stage 16 | 07/16 gruissan > nîmes, stage 17 | 07/17 saint-paul-trois-châteaux > superdévoluy, stage 18 | 07/18 gap > barcelonnette, stage 19 | 07/19 embrun > isola 2000, stage 20 | 07/20 nice > col de la couillole, stage 21 | 07/21 monaco > nice, tour culture, grand départ florence émilie-romagne 2024, grand départ lille-nord de france 2025, 2024 tour de france finale in nice, riding into the future, all the news, official tour operators, history of tour de france, accessories.

Receive exclusive news about the Tour

General Ranking

> Withdrawals

app uk


Privacy policy, your gdpr rights.

How to watch the Tour de France live stream 2024

All the information you need in order to tune into the biggest race of the year

  • Sign up to our newsletter Newsletter

The final podium of the 2023 Tour de France on the Champs-Elysées in Paris

The wait is nearly over for the biggest bike race of the year, the Tour de France 2024 . Like us, you'll probably be wanting to tune in and watch, so we've put together a comprehensive guide to exactly how you can watch everything from live coverage to highlights of this iconic Grand Tour.

It should be an exciting battle for overall victory, with four potential winners all vying for the maillot jaune. Reigning champion Jonas Vingegaard (Visma-Lease A Bike), Tadej Pogačar (UAE Team Emirates), Remco Evenepoel (Soudal-Quick Step) and Primož Roglič (Bora-Hansgrohe) are the men most likely, although newly-anointed Giro d'Italia champion Pogačar is the only rider to have come through the early season unscathed. The other three have missed training time after tangling with each other in the same crash in Itzulia Basque Country in April.

Vingegaard was the worst affected , and in early June there was still a question mark over whether he would definitely be at the Tour de France.

There are plenty of sprinting opportunities scattered throughout the race. Last year's green jersey Jasper Philipsen (Alpecin-Deceuninck) will be the man to beat, pushed hard others including Mads Pedersen (Lidl-Trek) and Fabio Jakobsen (dsm-firmenich-PostNL). Many eyes will also be on Mark Cavendish (Astana Qazaqstan), who returns for his last Tour de France in the hope of finally beating the all-time 35-stage-win record that he is currently tied on with Eddy Merckx.

The final stage sees the race make way for the Paris Olympic Games and finish outside the capital for the first time in history, with a time trial from Monaco to Nice.

When is the Tour de France? 

The Tour de France will begin in Florence on June 29, and finish three weeks later on July 21 in Nice. Individual stages will be broadcast in full on Discovery+ .  

Check your chosen streaming service in your territory for broadcast times of individual stages. 

Get The Leadout Newsletter

The latest race content, interviews, features, reviews and expert buying guides, direct to your inbox!

How to watch the Tour de France for free 

The Tour de France is free to watch in Australia on SBS On Demand .

Streaming services are often geo-restricted, so if you're an Aussie away from home, make sure to use a VPN to watch your free Tour de France live stream from abroad.

We'll show you how to do that just below with NordVPN, which comes highly recommended via our sister site TechRadar .


Watch a live stream from anywhere with NordVPN

NordVPN lets you use all your usual apps and websites when you're out of the country, including all your favourites cycling channels. Secure encryption offers multiple layers of privacy. It's fast and easy to use.

There's 24-hour customer support and a 30-day money back offer.

Get 60% off NordVPN

How to watch the Tour de France live stream in the UK and discovery+ are the homes of cycling in the UK. Subscriptions are £6.99 per month. There's also an annual plan for discovery+ at £59.99, if you're after the full race calendar of live streams.

How to watch the Tour de France live stream in the USA

Bike racing fans in the US will be able to watch the Tour de France on the FloBikes platform. The TV app is available on Roku, Fire TV, Chromecast and Apple TV, as well as on Android and iOS. Subscriptions cost $150 per year. 


Watch Tour de France 2024 live stream on FLOBikes in USA

FloBikes boasts an impressive bill of live racing throughout the season, including the Tour de France, Giro d'Italia and more. A monthly subscription will cost you $30 while a yearly account will set you back $150 ($12.50 per month).

VPN statement

Thank you for reading 20 articles this month* Join now for unlimited access

Enjoy your first month for just £1 / $1 / €1

*Read 5 free articles per month without a subscription

Join now for unlimited access

Try first month for just £1 / $1 / €1

After cutting his teeth on local and national newspapers, James began at Cycling Weekly as a sub-editor in 2000 when the current office was literally all fields. 

Eventually becoming chief sub-editor, in 2016 he switched to the job of full-time writer, and covers news, racing and features.

A lifelong cyclist and cycling fan, James's racing days (and most of his fitness) are now behind him. But he still rides regularly, both on the road and on the gravelly stuff.

Roy Lopez, winner of the 70+ age group in the Unbound 2024 50-miler

In his semi-retirement, 73-year-old Roy Lopez is embracing cycling with newfound dedication, taking home trophies and defying age barriers with each pedal stroke

By Anne-Marije Rook Published 5 June 24

Remco Evenepoel

World champion takes first victory since he was involved in Itzulia horror crash

By Adam Becket Published 5 June 24

Jonas Vingegaard during a time trial at the Tour de France

Objects stuffed in skinsuits offer ‘significant’ drag reduction and can save seconds against the clock

By Tom Davidson Published 10 April 24

A helicopter over the peloton at the Tour de France

France Télévisions to discuss drone broadcasts with Tour stakeholders

By Tom Davidson Published 11 March 24

Tour de France Yorkshire

UK Sport confirms that Tour Grand Départ is now merely an "opportunity" in 2027

By Jeremy Whittle Published 5 March 24

Sepp Kuss and Jonas Vingegaard together at the 2023 Tour de France

The American is a master of the mountains, but he'll have to topple the Visma-Lease a Bike hierarchy if he wants a yellow jersey

By Tom Davidson Published 13 February 24

BMC bikes with a red frame

Government will pay wages via ‘short-time working’ to avoid job losses at Swiss bike giant

By Tom Thewlis Published 12 February 24

Laughing Cow

La Vache qui rit returns to the French Grand Tour as a sponsor, meaning the caravan might be a bit smellier this year

By Adam Becket Published 9 February 24

Jonas Vingegaard wearing a yellow jersey

'It's not great to have a missed test hanging over you,' says Tour de France champion

By Tom Davidson Published 22 November 23

A picture of a horse with an X imposed on it of a video of the horse

The farm animal wasn't the last to make a cameo at a bike race

By Tom Davidson Published 27 September 23

Useful links

  • Tour de France
  • Giro d'Italia
  • Vuelta a España

Buyer's Guides

  • Best road bikes
  • Best gravel bikes
  • Best smart turbo trainers
  • Best cycling computers
  • Editor's Choice
  • Bike Reviews
  • Component Reviews
  • Clothing Reviews
  • Contact Future's experts
  • Terms and conditions
  • Privacy policy
  • Cookies policy
  • Advertise with us

Cycling Weekly is part of Future plc, an international media group and leading digital publisher. Visit our corporate site . © Future Publishing Limited Quay House, The Ambury, Bath BA1 1UA. All rights reserved. England and Wales company registration number 2008885.

tour de france i dag

  • A-magasinet

Tour de France 2024: Etapper og annet du må vite

Tour de France starter lørdag 29. juni. Her er det du må vite!

Tour de France ender normalt sett i Paris hvert år, men på grunn av sommerens OL i den franske hovedstaden, er målgang på den siste etappen for første gang i historien flyttet til Nice.

  • Carina Alice Bredesen, VG

Tour de France er et årlig sykkelritt som arrangeres i Frankrike hver sommer og er en av de tre store Grand Tours i sykkelsporten, sammen med Giro d'Italia og Vuelta a España.

Rittet varer i tre uker og har etapper som kan være flate, stigninger i fjellet eller individuelle tempoetapper.

Årets Tour de France blir nummer 111.

Følg med: Få siste nytt om Tour de France på VG her

Hvor ser du Tour de France på TV og stream i Norge?

I Norge er det Eurosport og TV 2 som har rettighetene til å vise Tour de France, både på lineær TV og gjennom sine streamingkanaler Discovery+ og TV 2 Play. TV 2 har også studiosendinger.

Se etappe-oversikten under.

Jonas Vingegaard er regjerende mester – og sykler i år for sin tredje Tour de France-seier på rad.

Når er Tour de France 2024?

Startskuddet for årets Tour de France går lørdag 29. juni. Og det er første gang i historien at rittet starter i Italia, og det er Firenze som vår æren av å starte rittet.

Det er 26. gang at starten på Tour de France er utenfor Frankrike.

Det er også første gang at målgang på siste etappe ikke er i Paris. I år er det lagt til Nice. Grunnen er sommer-OL i Paris , som starter 25. juli.

Siste etappe i Tour de France – som går fra Monaco til Nice – er søndag 21. juli.

Hvordan er etappene av Tour de France 2024?

Det er 21 etapper av Tour de France, og de tre første etappene går i Italia.

Det er alltid knyttet spenning til hvilke steder som får etapper hvert år og i 2024 ser Tour de France-etappene slik ut:

1. etappe, lørdag 29. juni: Firenze – Rimini – 206 km, kupert 2. etappe, søndag 30. juni: Cesenatico – Bologna – 199 km, kupert 3. etappe, mandag 1. juli: Plaisance – Torino – 230,5 km, flatt 4. etappe, tirsdag 2. juli: Pinerolo – Valloire – 140 km, klatring/fjell 5. etappe, onsdag 3. juli: Saint-Jean-de-Maurienne – Saint-Vulbas – 177,5 km, flatt 6. etappe, torsdag 4. juli: Mâcon – Dijon – 163,5 km, flatt 7. etappe, fredag 5. juli: Nuits-Saint-Georges – Gevery-Chambertin – 25,3 km, individuell tempo 8. etappe, lørdag 6. juli: Semur-en-Auxois – Colombei-Les-Deux-Èglises – 183,5 km, flatt 9. etappe, søndag 7. juli: Troyes-Troyes – 199 km, kupert

Mandag 8. juli: Hviledag (Orléans)

10. etappe, tirsdag 9. juli: Orléans – Saint-Amand-Montrond – 187,5 km, flatt 11. etappe, onsdag 10. juli: Èvaux-Les-Bains – Le Lioran – 211 km, klatring/fjell 12. etappe, torsdag 11. juli: Aurillac – Villeneuve-sur-Lot – 204 km, flatt 13. etappe, fredag 12. juli: Agen – Pau – 165,5 km, flatt 14. etappe, lørdag 13. juli: Pau – Saint-Lary-Soulan (Pla d’Adet) – 152 km, klatring/fjell 15. etappe, søndag 14. juli: Loudenvielle – Plateau de Beille – 198 km, klatring/fjell

Mandag 15. juli: Hviledag (Gruissan)

16. etappe, tirsdag 16. juli: Gruissan – Nîmes – 189 km, flatt 17. etappe, onsdag 17. juli: Saint-Paul-Trois-Châteaux – Superdévoluy – 178 km, klatring/fjell 18. etappe, torsdag 18. juli: Gap – Barcelonnette – 180 km, kupert 19. etappe, fredag 19. juli: Embrun – Isola 2000 – 145 km, klatring/fjell 20. etappe, lørdag 20. juli: Nice – Col de la Couillole – 133 km, klatring/fjell 21. etappe, søndag 21. juli: Monaco – Nice – 33,7 km, individuell tempo

Totalt er Tour de France 2024 på 3492 km

Rundt 126 ryttere fordelt på 22 lag stiller til start på Tour de France. Her fra siste etappe i 2023.

Hvor ender Tour de France?

Siste etappe går i mål i Nice. Det er første gang at Tour de France ikke ender i Paris.

Og den siste etappen er spesiell av flere grunner: Det blir ingen avgjørelse av sammenlagtseieren før siste dag, for den siste etappen er satt opp som en individuell tempoetappe på 33,7 km.

Det er første gang på 35 år at siste etappe er en tempoetappe.

Andre fakta om etappene og årets Tour de France

  • Etappene vil gå gjennom fire land i 2024: Italia, San Marino, Monaco og selvsagt Frankrike
  • Etappe 9 har hele 14 gruspartier, gjennom 199km i Troyes
  • Den høyeste toppen rytterne skal opp er på 2802moh og er fjellovergangen Col de la Bonette i Alpene
  • Totalt vil rytterne ha gjennomført 53.230 høydemeter gjennom de 21 etappene av Tour de France 2024
  • 126 ryttere fordelt på 22 lag stiller til start

Hvilke lag stiller i Tour de France 2024?

Lagene som er oppført til å stille på start i årets Tour de France er:

  • Alpecin-Deceuninck
  • Arkea-B & B Hotels
  • Astana Qazaqstan Team
  • Bahrain Victorious
  • Bora-Hansgrohe
  • Decthlon AG2R la Mondiale Team
  • EF Educaton – Easypost
  • Groupama-FDJ
  • Ineos Grenadiers
  • Intermarché-Wanty
  • Israel-Premier Tech
  • Lotto Dstny
  • Movistar Team
  • Soudal Quick-Step
  • Team DSM-Firmenich Postnl
  • Team Jayco Alula
  • Team Visma / Lease a Bike
  • Totalenergies
  • UAE Team Emirates
  • Uno-X Mobility

Er det noen norske med i Tour de France?

Ja, det er trolig flere norske syklister som skal delta i Tour de France 2024.

Det norsk-danske laget Uno-X Mobility deltok i 2023 og har også blitt invitert til å delta i årets ritt. Det endelige laget blir ikke tatt ut før rett før touren starter, men av de norske på laget er Alexander Kristoff den mest kjente og mest erfarne.

Les mer om Uno-X Mobility-laget på VG her!

Hvem vant Tour de France i fjor?

I 2023-utgaven av Tour de France var det danske Jonas Vingegaard som vant sammenlagt – og dermed også den gule trøyen . Han vant også i 2022. Han sykler for Jumbo-Visma, som i år heter Team Visma / Lease a Bike.

Jasper Philipsen vant den grønne klatretrøyen i 2023, mens Giulio Ciccone var den beste klatreren og Tadej Pogacar vant den hvite ungdomstrøyen.

Les mer om hva de ulike trøyene i Tour de France betyr her.

Og les alt om Tour de France på VG her!

tour de france i dag

Har satt seg mål for Tour de France: – Jeg tror det er mulig

tour de france i dag

Warholm-rival med årsbeste i verden – viser OL-form

tour de france i dag

Han sto for ett av norsk sykkelsports store øyeblikk. Så holdt det på å gå alvorlig galt.

tour de france i dag

Går skuffet i garderoben: Nå er RBK-spilleren usikker

  • Tour de France

Mest lest akkurat nå

tour de france i dag

Nå må Aftenposten ha nådd sitt lavmål

Tre gutter ranet med kniv i oslo – mistenkte er 12–13 år gamle.

tour de france i dag

Stortingsflertallet tvinger gjennom Ringeriksbanen og ny E16

tour de france i dag

Listhaug: – Utrolig skuffende om en som har jobbet for meg, skulle bli dømt for et så alvorlig forhold

tour de france i dag

Er født her, integrert og høyt utdannet. Men det er noe som plager dem.

Vingegaard Hits Mallorca for Tour de France Prep with Countdown Ticking

The Dane gears up for a potential Tour de France return as rival Pogačar eyes a triple crown.

59th tirreno adriatico 2024 stage 5

The Danish rider was seen earlier this month returning to outdoor riding near his home in Denmark and has since been photographed at a café at the top of the Coll de Sóller climb on the Spanish island.

The owner of the café posted to Instagram , “It was great to see cycling royalty Jonas Vingegaard training on the Coll de Soller today and stopping to say hello to his fans! Wonderful to see him back on his bike and looking super fit!”

The coffee shop must make an excellent cappuccino because Vingegaard popped in again the next day and posed for yet another photo . “How privileged are we to have another visit from this charming man! Feeling honored!”

With the Grand Depart from Florance on June 29, there are now just 38 days until the Tour de France begins, and all eyes are on Vingegaard to see if he’ll be in top shape to race. Maybe especially so with his rival Tadej Pogačar (UAE Team Emirates) currently dominating the Giro and heading to the Tour himself.

Seven-time Grand Tour winner Alberto Contador has already said that if Pogačar can take the win at the Giro and the Tour de France, he should target the Vuelta and go for the triple crown. Time will tell if such a feat is possible, and that might have everything to do with whether or not he has to battle Vingegaard in France.

CyclingNews reported that despite returning to the climbs of Mallorca, which marks another move in the right direction for the rider, Visma-Lease a Bike confirmed that no decision had been made on Vingegaard’s future program and that weather was key to the change of training location.

Micah Ling is a freelance writer who lives in the mountains of Colorado. She splits her free time between mountain biking and trail running.

preview for HDM All Sections Playlist - Bicycling

.css-1t6om3g:before{width:1.75rem;height:1.75rem;margin:0 0.625rem -0.125rem 0;content:'';display:inline-block;-webkit-background-size:1.25rem;background-size:1.25rem;background-color:#F8D811;color:#000;background-repeat:no-repeat;-webkit-background-position:center;background-position:center;}.loaded .css-1t6om3g:before{background-image:url(/_assets/design-tokens/bicycling/static/images/chevron-design-element.c42d609.svg);} Tour de France

liege v bastogne liege 2024 men's elite

Vingegaard Still May Not Be Tour de France Ready

a man riding a bicycle on a road with mountains in the background

The Kings and Queens of Cycling’s Iconic Climbs

cycling tour de france 2023 rest day 1

How Pros Tackle Recovery During Tour de France

people riding bikes on a track

The Fastest Men and Women of the Grand Tours

110th tour de france 2023 stage 17

What Do Riders Eat During the Tour de France?

topshot cycling fra tdf2023 stage7

How Fast Do the Pros Ride in the Tour de France?

tdf and giro dark horses

Challengers of the 2024 Giro d'Italia and TdF

109th tour de france 2022 stage 12

2024 Tour de France May Start Using Drones

110th tour de france 2023 stage 7

The 2024 Tour de France Can’t Miss Stages

2nd tour de france femmes 2023 stage 7

Riders Weigh In on the Tour de France Routes

2nd tour de france femmes 2023 stage 2

2024 Tour de France Femmes Can't-Miss Stages

Liveblog: 20. etape i Tour de France

Tour de France fortsætter i dag med 20. etape, hvor rytterne skal ud på løbets sidste bjergetape i Vogeserne, inden de i morgen rammer Champs-Élysées. Etapen byder på 133,5 kilometer og seks stigninger.

tour de france i dag

Vingegaard vandt og prikkede til fortidens grimme ansigt. Særligt én faktor kan forklare hans suverænitet

tour de france i dag

Det var en mester, der mødte sin grænse, mens Jonas Vingegaard stadig søger efter sin

tour de france i dag

Putin fastholder atomtrussel: »Af en eller anden årsag tror Vesten ikke, at Rusland nogensinde vil gøre brug dem« Putin fastholder atomtrussel: »Af en eller anden årsag tror Vesten ikke, at Rusland nogensinde vil gøre brug dem« Putin fastholder atomtrussel: »Af en eller anden årsag tror Vesten ikke, at Rusland nogensinde vil gøre brug dem«

tour de france i dag

Hverken X eller LinkedIn har dansksprogede moderatorer Hverken X eller LinkedIn har dansksprogede moderatorer Hverken X eller LinkedIn har dansksprogede moderatorer

tour de france i dag

Efter skuddrab på kendt musiker: Kristersson efterlyser hjælp Efter skuddrab på kendt musiker: Kristersson efterlyser hjælp Efter skuddrab på kendt musiker: Kristersson efterlyser hjælp

tour de france i dag

Premierminister taler for første gang siden attentatforsøg: »Jeg føler intet had« Premierminister taler for første gang siden attentatforsøg: »Jeg føler intet had« Premierminister taler for første gang siden attentatforsøg: »Jeg føler intet had«

tour de france i dag

Modis parti danner ny regering med koalitionspartnere Modis parti danner ny regering med koalitionspartnere Modis parti danner ny regering med koalitionspartnere

tour de france i dag

Miljøanalytiker omtalt i TV 2-dokumentar er blevet politianmeldt Miljøanalytiker omtalt i TV 2-dokumentar er blevet politianmeldt Miljøanalytiker omtalt i TV 2-dokumentar er blevet politianmeldt

tour de france i dag

Nicolai Dyhr trækker sig som kurator i over 20 konkurssager Nicolai Dyhr trækker sig som kurator i over 20 konkurssager Nicolai Dyhr trækker sig som kurator i over 20 konkurssager

tour de france i dag

Prisvindende svensk rapper skuddræbt i Göteborg Prisvindende svensk rapper skuddræbt i Göteborg Prisvindende svensk rapper skuddræbt i Göteborg

tour de france i dag

Nyt knivoverfald i Sydtyskland: Højrefløjspolitiker er såret Nyt knivoverfald i Sydtyskland: Højrefløjspolitiker er såret Nyt knivoverfald i Sydtyskland: Højrefløjspolitiker er såret

tour de france i dag

Staten leverer det perfekte skalkeskjul: »Det er en offentlig hemmelighed, at rockere truer sig til førtidspension«

tour de france i dag

Det skulle være offensiven, der tvang Ukraine i knæ. Nu fortæller svimlende tabstal en anden historie: »Vi er kun 12 tilbage«

tour de france i dag

Topadvokat smider kollega under bussen i tv-dokumentar. Advokatfirma er fåmælt

tour de france i dag

Seneste nyt om krigen i Ukraine og situationen i Rusland – følg udviklingen her

tour de france i dag

Den tiltalte fulgte Eske Willerslev med øjnene. Professoren havde fundet hans spor dybt i det nedbrudte dna

tour de france i dag

Grundlagt 1749 af Ernst Henrich Berling

Berlingske Media A/S

Pilestræde 34

DK-1147 København K, Danmark

Om Berlingske

  • Kontakt redaktionen
  • Fejl og fakta
  • Etiske regler
  • Ophavsret og vilkår
  • Annoncering
  • Kundeservice
  • Ferieændring
  • Reklamation
  • Mine abonnementer
  • Opsig abonnement
  • Nyhedsbreve

Tom Jensen , Chefredaktør (Ansv)

Pierre Collignon , Chefredaktør

Anders Krab-Johansen, Koncernchef og udgiver

Følg Berlingske

© Berlingske Media | Generelle handelsbetingelser

Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration 29 20 73 13

Tour de France

Associated Press Associated Press

Leave your feedback

  • Copy URL

Danish cyclist Jonas Vingegaard wins Tour de France for 2nd year in a row

PARIS (AP) — Danish rider Jonas Vingegaard won the Tour de France for a second straight year as cycling’s most storied race finished Sunday on the famed Champs-Élysées.

With a huge lead built up over main rival Tadej Pogačar, the 2020 and 2021 winner, Vingegaard knew the victory was effectively his again before the largely ceremonial stage at the end of the 110th edition of the Tour.

The 26-year-old Vingegaard drank champagne with his Jumbo-Visma teammates as they lined up together and posed for photos on the way to Paris.

“It’s been a long journey, yet it went by so fast,” Vingegaard said. “Day after day, it was a super hard race with a super nice fight between me and Tadej. I’ve enjoyed every day. I hope to come back next year and see if I can take a third win.”

It had been a three-week slog over 3,405 kilometers (2,116 miles) with eight mountain stages across five mountain ranges. Vingegaard seized control of the race over two stages in the Alps.

Little had separated the two rivals until Vingegaard finished a time trial 1 minute, 38 seconds ahead of Pogačar on Tuesday, then followed up the next day by finishing the toughest mountain stage of the race almost 6 minutes ahead of his exhausted rival.

“I’m dead,” Pogačar said.

The Slovenian rider responded by winning the penultimate stage on Saturday, but Vingegaard still had an insurmountable lead of 7 minutes, 29 seconds going into the final stage – a mostly ceremonial stage which is contested at the end by the sprinters.

“We have to be careful not to do anything stupid,” Vingegaard warned Saturday, “but yeah, it’s amazing to take my second victory in the Tour de France.”

Vingegaard kept that lead and was able to celebrate early Sunday as organizers decided to take the times one lap before the finish when it started raining on the cobblestones of the Champs-Élysées. The decision invited the sprinters to fight for the stage victory – the only remaining uncertainty.

Belgian cyclist Jordi Meeus prevailed in a photo finish between four riders on the line, just ahead of Jasper Philipsen, Dylan Groenewegen and Mads Pedersen.

“It was my first Tour. It was a super nice experience already so far, and to take the win today is an indescribable feeling,” said Meeus, who clocked a top speed of 68.8 kph (42.8 mph) on the last kilometer.

Pogačar, who attacked after just one lap of eight altogether on the Champs-Élysées, was wearing the white jersey as the best young rider for the 75th day – extending a career Tour record. The 24-year-old Slovenian rider has won the best young rider classification every year since 2020.

But Pogačar had to be content with second place in the general classification again.

British rider Adam Yates, Pogačar’s teammate, finished third overall, ahead of his twin brother Simon.

Colombian rider Egan Bernal, the 2019 Tour winner, completed the race as he made his impressive comeback from a life-threatening crash. The 26-year-old Bernal said he narrowly avoided becoming paralyzed after an accident with a bus while training in Colombia in January 2022.

“It’s difficult to compare with the year I won but it’s almost the same feeling because for me it’s a great victory,” Bernal said. “Yesterday, in the last climb, I was so lucky I was alone and could enjoy the last kilometers. I was so emotional.”

Support Provided By: Learn more

Educate your inbox

Subscribe to Here’s the Deal, our politics newsletter for analysis you won’t find anywhere else.

Thank you. Please check your inbox to confirm.

tour de france i dag

  • Work & Careers
  • Life & Arts

Become an FT subscriber

Try unlimited access only $1 for 4 weeks.

Then $75 per month. Complete digital access to quality FT journalism on any device. Cancel anytime during your trial.

  • Global news & analysis
  • Expert opinion
  • Special features
  • FirstFT newsletter
  • Videos & Podcasts
  • Android & iOS app
  • FT Edit app
  • 10 gift articles per month

Explore more offers.

Standard digital.

  • FT Digital Edition

Premium Digital

Print + premium digital, ft professional, weekend print + standard digital, weekend print + premium digital.

Essential digital access to quality FT journalism on any device. Pay a year upfront and save 20%.

  • Global news & analysis
  • Exclusive FT analysis
  • FT App on Android & iOS
  • FirstFT: the day's biggest stories
  • 20+ curated newsletters
  • Follow topics & set alerts with myFT
  • FT Videos & Podcasts
  • 20 monthly gift articles to share
  • Lex: FT's flagship investment column
  • 15+ Premium newsletters by leading experts
  • FT Digital Edition: our digitised print edition
  • Weekday Print Edition
  • Videos & Podcasts
  • Premium newsletters
  • 10 additional gift articles per month
  • FT Weekend Print delivery
  • Everything in Standard Digital
  • Everything in Premium Digital

Complete digital access to quality FT journalism with expert analysis from industry leaders. Pay a year upfront and save 20%.

  • 10 monthly gift articles to share
  • Everything in Print
  • Make and share highlights
  • FT Workspace
  • Markets data widget
  • Subscription Manager
  • Workflow integrations
  • Occasional readers go free
  • Volume discount

Terms & Conditions apply

Explore our full range of subscriptions.

Why the ft.

See why over a million readers pay to read the Financial Times.

International Edition

  • International edition
  • Australia edition
  • Europe edition

Tour de France 2022: Dylan Groenewegen wins stage three – as it happened

The Dutchman narrowly won a sprint in three-way photo-finish with overall leader Wout van Aert and Jasper Philipsen

  • Groenewegen edges out Van Aert to win stage three
  • 3 Jul 2022 Dylan Groenewegen wins the third stage!
  • 3 Jul 2022 And we're off!
  • 3 Jul 2022 Preamble

Dylan Groenewegen (centre, light blue helmet) wins by a millimetre.

Here’s Jeremy Whittle’s report on the third stage.

Looks like, as happened yesterday , Tadej Pogacar narrowly escaped being the victim of a crash. Here’s the GC as they enter the rest day.

  • 1. Wout van Aert (Bel/Jumbo-Visma) 9hrs 01mins 17secs
  • 2. Yves Lampaert (Bel/Quick-Step Alpha Vinyl) +7secs
  • 3. Tadaj Pogacar (Slo/UAE Team Emirates) +14secs
  • 4. Mads Pedersen (Den/Trek-Segafredo) +18secs
  • 5. Mathieu van der Poel (Ned/Alpecin-Fenix) +20secs
  • 6. Jonas Vingegaard (Den/Jumbo-Visma) +22secs
  • 7. Primoz Roglic (Slo/Jumbo-Visma) +23secs
  • 8. Adam Yates (GB/Ineos Grenadiers) +30secs
  • 9. Stefan Kung (Swi/Groupama - FDJ Same time
  • 10. Tom Pidcock (GB/Ineos Grenadiers) +31secs

Here’s today’s third-stage results.

Finish profile: flat. Stage winners

  • 1. Dylan Groenewegen (NED) Team BikeExchange - Jayco 4:11:33
  • 2. Wout van Aert (BEL) Jumbo - Visma
  • 3. Jasper Philipsen (BEL) Alpecin - Deceuninck
  • 4. Peter Sagan (SVK) TotalEnergies
  • 5. Fabio Jakobsen (NED) Quick-Step - Alpha Vinyl Team
  • 6. Christophe Laporte (FRA) Jumbo - Visma
  • 7. Alberto Dainese (ITA) Team DSM
  • 8. Hugo Hofstetter (FRA) Team Arka - Samsic
  • 9. Caleb Ewan (AUS) Lotto - Soudal
  • 10. Danny van Poppel (NED) BORA - hansgrohe

Dylan Groenewegen, the third-stage victor, speaks.

It was a long way (back). I want to say thank you to my team and my family and friends for getting me back to the Tour in good shape. It’s beautiful. Not physically but mentally it’s been a hard time of course after all that happened. This is for my wife and my son, it means a lot. Groenewegen said he had been held up in a late crash that split the peloton a little over 10km from the line, though he was in the right place when it mattered. “Yesterday I was a little bit angry with myself but today, though I was a long time boxed in and involved in a crash with nine kilometres to go, my team brought me back into position and I stayed calm to the end.

The reasons for Dylan Groenewegen’s tears may lie in his being the other rider involved in the crash that put Fabio Jakobsen into a coma.

From last year:

Jakobsen was taken to hospital after colliding with Dylan Groenewegen and crashing into barriers during the first stage of the race in Poland last August. He spent two days in a medically induced coma and required facial surgery. Groenewegen was disqualified from the race and later received a nine-month ban over the incident.
🥇 🇳🇱 @GroenewegenD took the win in Sønderberg after an incredibly tightly-contested sprint! Here is the final KM 🎬 🥇 Un final de feu et une victoire sur la ligne pour 🇳🇱 @GroenewegenD ! Revivez le dernier KM 🎬 #TDF2022 — Tour de France™ (@LeTour) July 3, 2022

Peter Sagan pointed to the winner Dylan Groenewegen as he crossed the line, and there are tears from the Dutchman as he is congratulated by his team.

🏆 @GroenewegenD claims the sprint win in Sønderberg!!! 🏆 @GroenewegenD gagne au sprint à Sønderberg !!! #TDF2022 | #StageWinner — Tour de France™ (@LeTour) July 3, 2022

Dylan Groenewegen wins the third stage!

Jakobsen too far back? Morkov takes the lead-out, and Laporte, Sagan and Van Aert, it’s a blanket finish and Dylan Groenewegen sneaks in, and that’s come from nowhere. Meanwhile, there’s been a crash back in the field. Time to count back the carnage. Groenewegen lunged between Van Aert, Laporte and Sagan to lunge home. Van Aert is second for a third stage in a row.

Dylan Groenewegen wins!

1km to go: Caleb Ewan is sat in position, too. Laporte trying to get Jakobsen to lead him out and deliver Van Aert. Sagan’s in there.

2km to go: Jasper Philipsen, Van der Poel, Lampaerts are all up there. Geraint Thomas is also involved. They are speeding along, plenty of chances for the sprinters. Van Aert up there.

4km to go: Morkov and Jakobsen make their way up the field in tandem and look dangerous for the other contenders.

5km to go: Jakobsen is not in touch with his Quickstep team, perhaps delayed by the heavy traffic. He’s a late arriver, and has Michael Morkov, his lead-out man, for company. Van Aert and Laporte are the two remaining Jumbo-Visma riders.

7km to go: Quickstep to the fore as they make their way deep into the town. Jumbo-Visma are present and correct for Van Aert.

8km to go: Hello, there’s been a prang in the middle of the field. Rigoberto Uran seems the biggest name to be affected, and the pack speeds up and away from those who got caught out. Who’s missing? We shall soon find out. Looks like half the peloton got snarled up in the traffic problem that created.

10km to go: As they speed towards the town, and begin to position themselves for the final push it’s still calm. Bouet, who came off a while back, is up in the pack, which is a good ride from him. He’s clearly not been affected by his minor mishap and is in good form. So, who are the contenders here? Van Aert, Jakobsen, Caleb Ewan, Alexander Kristoff, Dylan Groenewegen, Mathieu van der Poel, and many more.

15km to go: Slowly we wind up to see if something, anything can happen in today’s race. Sonderborg awaits in five clicks or so and the roadside is filling up with spectators.

🏁 20KM The top sprinters' teams are beginning to get placed! Les équipes de sprinteurs se placent aux avant-postes du peloton ! #TDF2022 — Tour de France™ (@LeTour) July 3, 2022

18km to go: Someone’s gone off the side. Maxime Bouet, the Arkéa–Samsic rider came a cropper at a traffic island. It’s a bit tight and these accidents are likely to happen. Bouet remounts with little damage done but his fate may serve as a warning to his colleagues in the peloton.

20km to go: They are going at 72kph, and that’s quite a rate, as they whip past a rather fetching Danish mansion. This is not a trip through the badlands of Denmark by any means. They are pelting along, and the danger mounts at such a speed and with seven teams trying to get their sprinters covered up while in a good position. Also, the traffic islands that seem to be feature of Danish roads look to present a potential hazard. With 20km to go, they do actually slow the pace a little. Perhaps a safety first approach is being mounted

25km to go: The pace is mounting, and time is running out for anyone thinking they can stage a breakaway dash for the finish. The manpower of the sprint teams is too heavy, too high in pace for any such brave adventurer to get away.

30km to go: It’s very much a bunched peloton at the moment, a time for planning and machinations among the teams. The road looks disturbingly narrow, and ripe for some shenanigans. Seems to be a bit of refuelling going on ahead of the final push, bottles being passed from hand to hand. There’s talk of a prevailing wind. Perhaps there may be echelons to come.

35km to go: Some beautiful coastal scenery accompanies the riders as they surge on to the city of Sonderborg, where they will spin round the town’s ring road from about 10km out. There be cobbles, and possible danger.


40km to go: Perhaps this is the time we start racing. The teams are certainly bunching back up again after the detente of much of the day so far.

🏁 With just over 40km to go, the mood in the peloton is beginning to heat up! 🏁À bientôt 40km de l'arrivée, la tension monte dans le peloton ! #TDF2022 — Tour de France™ (@LeTour) July 3, 2022
One man with a whole country behind him! 🇩🇰 Seul au monde, mais avec tout un pays derrière lui ! 🇩🇰 #TDF2022 — Tour de France™ (@LeTour) July 3, 2022

45km to go: They shoot along through some woodland scenery, with nobody yet to make a move as yet, and the roads narrow and they enter some more suburban territory. It’s been cagey all day beyond Cort’s antics up the front. The pace is quickening as they exit the town of Aabenraa, with the coast to their side. The Jutland waters might have caused a problem, but the wind factor seems low at the moment.

50km to go: Now, who fancies a breakaway today? It’s been an easy day so far, to be frank. That usually spells trouble on the Tour. You can never relax, and these roads are beginning to narrow. The wind is coming in from the right.

Tour de France

53km to go: Cort’s solo run is at its end, the peloton have him in their sights, and it’s getting crowded up the front of the pack. There’s a roundabout they have to pass, the type that causes problems and crashes. They negotiate it with no incident and Cort drops back into the pack with a farewell wave to the camera and some back-slapping.

Magnus Cort is in there somewhere.

55km to go: Cort continues to forge on, though does seems to be easing up, his time gap easing down, too. He’s perhaps saving himself to try and compete later on in the week for those polka-dot points.

🇩🇰 @MagnusCort has been 0.4km/h faster than the peloton in the first 120km of stage 3... But that's far from telling the whole story of how his lead went as high as 6'41'' and has now dropped down to under 2' #TDFdata #TDF2022 — letourdata (@letourdata) July 3, 2022

58.5km to go: Côte de Genner Strand approaches for Cort, the clean sweep of mountain points fully in his grasp, and he goes over the summit of this minor category climb. A highly successful day for him as he makes the 1.5km climb with nobody within a minute of him. He signals three fingers at the camera, and looks delighted. A great day for the Dane.

65km to go: Cort seems determined to stay away from the pack, and to claim that final mountain point. It’s been quite the effort from him. He will need that rest day tomorrow. A rest day after three days seems a bit much but such is the price of holding the opening stages hundreds of miles from France.

70km to go: After some faffing and dallying, the peloton’s speed seems to be increasing as they chase Cort down. The last hour should see them speed up even more.

The peloton is chasing down Magnus Cort.

75km to go: Cort continues to soak up the applause of the home crowd. They keep heading south to the final categorised climb, Côte de Genner Strand, which also has a mountain point attached to it. Will he get chance to complete a clean sweep?

80km to go: The speed of the peloton means we are moving along at quite a rate, and the gap to Cort is dropping to around the minute mark. His day in the sun may be coming to an end and soon enough it will be time for the breakaways, and the road management of the big teams. Seems to be a bit of feeding going on, with Van Aert back in the middle of the pack, and sat up. That’s opened the gap back up for Cort again, and he’s at the 1’ 30” mark now.

90km to go: The speed of the peloton whipped over a minute off Cort’s lead, and he leads by around two minutes as he goes under the sprint’s banner. Loud cheers at Christiansfeld, the town hosting the sprint. The pack splits in two as the lead outs begin, and Jakobsen takes it out. Sagan gets involved and Van Aert extends his lead in the green jersey competition, with Jaboksen and Laporte in there, too.

💛➡💚 @WoutvanAert sprints for the green jersey points at the intermediate sprint. 17 points for him. 💛➡💚 @WoutvanAert passe en deuxième position derrière @MagnusCort au sprint intermédiaire. Il marque 17 points. #TDF2022 — Tour de France™ (@LeTour) July 3, 2022

95km to go: In fact, Cort’s leadership is so large that he will freewheel through the intermediate sprint, leaving the major teams to line up their men for the minor places. There’s movement within the peloton in readiness for that.

Magnus Cort

99km to go: The time gap holds for Cort, somewhere between 3’ 30” and four minutes, and he’s soon to arrive at that next climb. He arrives at the foot of a climb just under a click in length. The crowds are again huge, even as he whips round a few hairpin bends on the outskirts on the Côte de Hejlsminde Strand, as it’s known in Français. The next climb is 40km out and with a sprint to come in between, he may not be so lonely at that point in today’s stage. He takes the point on offer with a huge grin, and he’s taken all five mountain points on offer this Tour.

110km to go: Something of an incline - uncategorised - for Cort to climb up, as the home fans cheer him on. There’s another climb to come in 10k or so, and he seems likely to take the point on offer. He’s living the Danish dream at the moment, though has accompaniment in a local speeding alongside him on an semi-electric bike, which he eventually outpaces. Which just goes to show the pace a top pro rider knocks out as a matter of course.

I know Cort won't get much beyond more KOM points today @JohnBrewin_ but this is just beautiful. It's easy to be cynical about the Tour's marketing machine sometimes but Denmark has been so fantastic, it'd take a cold heart not to see these scenes and beam. This stuff matters. — Guy Hornsby (@GuyHornsby) July 3, 2022

120km to go: Paul Griffin gets in touch: “If Cort did stay away, it would be another real blow against sporting nominative determinism.” Best not mention recently disgraced MPs either.

125km to go: Feels like going to Denmark has been a success for Le Tour, with the riders getting into the spirit of things. They may look back longingly at speeding through the flat Nordic plains when sweating buckets in the Pyrenees and Alps later in the race.

Rigoberto Uran stepped out of the EF bus to do interviews in a Viking helmet and holding Thor’s hammer. Got a big cheer from the local fans. — Cycling Weekly (@cyclingweekly) July 3, 2022
Is half the country out on the road or something?!? C'est la moitié du pays qui est en bord de route ?!? #TDF2022 — Tour de France™ (@LeTour) July 3, 2022

130km to go: Cort’s margin down to four minutes, the peloton speeding up on his tail. He may not make it to the next categorised climb, which is 40km or so away.

135km to go: It’s always reassuring to see ITV’s coverage and their annual competition to win a Chris Boardman bike. The peloton meanwhile is riding through open country, a plateau where a bit of wind could cause a problem but probably isn’t high enough at the moment.

140km to go: Through the Jutland streets they speed, with Cort’s advantage only marginally dropping down. It’s all set up for a bunch sprint to come later, much later.


145km to go: Still not much movement in the pack though Cort’s lead is whittled away a little, by a minute as the peloton speeds up when taking on that fourth-category climb. It’s over 50k to the next climb. Can he stay away? Possibly, though perhaps not probably. Yves Lampaert and Wout van Aert, the two men to wear the yellow jersey so far this year, are deep in discussion under the cover of the pack.

154km to go: The first mountains points checkpoint awaits, and there’s a hell of a racket being made by the home fans. “Magnus, Magnus,” they chant. It’s so busy out there, the fans filling the roads, lanes and byways, every possible space. The crowd seems as big as those you might find on Alpe D’Huez or the Champs-Élysées. Their man has a lead approaching 6’ 30”. He speeds up the Côte de Koldingvej, the first climb of the day. This is an incredible scene, with amazing noise. A Frenchman closing in on winning Le Tour itself would struggle to be greeted with such raptures. He takes the single point on offer, and he will leave Denmark with the polka-dot jersey.

Spectators cheer as the peloton goes past.

160km to go: Cort stays away from the pack in what has been a gentle start for all but him. He’s swinging along the lanes to much applause from the locals.

🚴 Selon vous, quelle équipe verra son coureur passer en premier sous l'arche du kilomètre 92 ? 👇 Répondez dans les commentaires ! Un gagnant sera tiré au sort et remportera un cadeau culturel des @hautsdeseinesfr ! #TDF2022 — Tour de France™ (@LeTour) July 3, 2022

170km to go: Cort’s continues to take it, up his lead at 3’ 10” and the peloton are sat up, pretty much, and letting him get on with it. All very chatty up the front of the pack, with Wout van Aert gabbing away with a teammate, on the occasion of his first day in a yellow jersey. He didn’t get the win yesterday, with Jakobsen swooping at the finish, but he did get the jersey.

178km to go: A reminder of yesterday’s drama. There’s no such thing as a safe day on the Tour de France . They are *always* going hell for leather.

And we're off!

Magnus Cort, the Dane who is wearing the polka dot jersey, sets off at one hell of a rate, and he appears determined to leave his home country and arrive in France in that shirt. Nobody else is really following him. A lap of honour, just about. He takes a lead of 40 seconds.

Magnus Cort thrills the Danish crowd as he takes a early lead.

Huge crowd and a sunny day in Vejle , a place football fans may know as the home of Allan Simonsen, and later on, Preben Elkjær and John Sivæbek, the latter who you may know scored the first ever goal for an Alex Ferguson-managed Manchester United team.

We’re not far from Kilometre Zero, and today’s départ . That’s afrejse in Danish. Start, incidentally, is begyndelse. So the internet tells me, and we are always happy to be corrected.

✅The signature podium is done, it's time to race! ✅Le podium signature est terminé, c'est l'heure de la course ! #TDF2022 — Tour de France™ (@LeTour) July 3, 2022

William Fotheringham wrote this excellent piece for today’s Observer, on France’s latest fading great hope.

Barring a highly improbable turn of events, 36 years of French frustration in the men’s Tour is about to become 37. Pinot is not starting the race as the leader of his Groupama-FDJ team after requesting that the role should be delegated – for the moment at least – to the young climber David Gaudu, who supported Pinot in the 2019 race. Pinot’s reluctance to lead Groupama is understandable. His last two Tours both ended in agony, with a thigh injury putting him out in 2019 and a nasty crash in 2020’s opening stage leading to an 18-month battle to return to his best. He spoke this past week about how the pressure of leadership has made riding the Tour increasingly onerous, notably the fear that something will happen in the opening week to destroy his chances. Pinot feels that bearing the hopes of a nation in its prime sporting event has deprived him of the pleasure he gains from simply racing his bike. Clearly, giving way to Gaudu is a relief; instead of sleeping for only six and a half hours, he can manage a full eight thanks to the reduced stress.

Le Tour’s final day in Denmark before its return to France and Dunkirk, looks another one for the sprinters, crashes like that on the final surge yesterday permitting.

Stage 3: Sunday 3 July: Vejle-Sønderbørg, 182km The run south down the Jutland peninsula is on less exposed roads than the day before so, assuming the wind is favourable, it should produce the first “routine” sprinters’ stage of the race, with Jakobsen – who has ousted Mark Cavendish as Quickstep’s preferred Tour sprinter – taking on the likes of Caleb Ewan and Jasper Philipsen. The following day the caravan transfers south to France.

William Fotheringham suggests the above in our pre-race preview though there must be a question over the rain, the forecast in Sønderbørg is for showers. Slippery roads mean carnage, and Tadej Pogacar, though he winked at the camera yesterday, may have counted himself lucky not to suffer anything worse. Expect Fabio Jakobsen to be involved today at the front, all being well, and the same must go for Wout van Aert, the current yellow jersey.

  • Tour de France

Most viewed

Roskilde > Nyborg Lørdag d. 2. juli 2022 202 km

2. etape: kort og detaljer.

Ruten fra Roskilde til Nyborg


Etapen starter i Roskilde, der ligger midt i nationalparken Skjoldungernes Land. Områdets historie går helt tilbage til 800-tallet, hvor Lejre var en vigtig hovedstad for vikingerne, men også den UNESCO-bevarede Roskilde Domkirke fra 1100-tallet, der rummer 40 kongelige grave, troner markant op i startbyen.

Rytterne passerer begge dele, inden de kører nordvest op langs de smukke fjorde Inderbredning, Holbæk Fjord og Lammefjord. I den nordvestlige del af Sjælland rammer rytterne Veddinge Bakker, der blandt danske motionsryttere er kendt som nogle af det ellers flade Danmarks hårdeste og stejleste bakker.

Et udbrud vil formentlig være kørt fra feltet i forsøget på at komme over tre kategoriserede stigninger, der hvert giver 1 point til bjergtrøjen: Asnæs Indelukke (1,1km á 5,8%) efter 62km, Høve Stræde (1,6km á 4,7%) efter 72km og Kårup Strandbakke (1,3km á 5,6%) efter 84km.

Efter Veddinge Bakker går vejen igen mod syd langs kysten ned til første pointspurt i Kalundborg, der i lighed med Roskilde både er kendt for utallige arkæologiske fund fra vikingetiden og den femtårnede Vor Frue Kirke fra 1200-tallet.

Herfra følger rytterne Sjællands vestkyst stik syd i 50km, der med typiske vindforhold let kan splitte feltet op i mange grupper og give en intens jagt hele vejen hen til foden af Storebæltsbroen.

I Korsør drejer rytterne til højre ud på broen. Fra den side rammer de straks højbroen, der er verdens tredjestørste hængebro. Broen stiger med 2% hen over 3km til broens højeste punkt, som er 65m over havets overflade.

Stigningen vil næppe hægte hverken klassementsfavoritter eller sprintere af, så hen over Storebælt vil vinden uden tvivl være den afgørende faktor. Både på de første kilometer hen over Sprogø og på den 6,6km lange, flade og lige hængebro vil rytterne være totalt eksponeret for vind, der på en typisk dag vil give side-modvind.

På strækningen vil udbrud og selv et langstrakt og opsplittet felt kunne ses i ét spektakulært Tv-billede, der med garanti vil indskrive sig på enhver Tour de France-fans indre liste over mindeværdige etapeafslutninger.

Målstregen kommer nemlig kun 3km efter rytterne kører ned fra broen i Nyborg og følger stranden ind til centrum af Nyborg, der med sit imponerende voldanlæg og kongeborgen fra 1100-tallet var Danmarks hovedstad under Reformationen i 1500-tallet. Her er rytterne kun 30km fra H.C. Andersens fødeby Odense.

Efter etapen vil bjergtrøjen formentlig sidde på en udbryder, pointtrøjen vil sidde på etapevinderen, ligesom den gule trøje meget vel kan skifte ejermand, hvis vinderen af enkeltstarten er blevet fanget i vinden undervejs. Alt er i spil på 2. etape.


Neutraliseret start fra P-plads ved Vikingeskibsmuseet. Derefter Sankt Clarasvej, tv. Maglekildevej, tv. ad Bondetinget, Domkirkepladsen, th. Fondens Bro, Stændertorvet, hvor der holdes en kort åbningsbegivenhed. Der fortsættes ad Gågaden , Algade, tv. ad Kong Valdemarsvej, th. ad Klosterengen, th. ad Byageren, Bymarken, th. ad Østre Ringvej hvor løbet gives fri ud for Astersvej. Distance for neutraliseret start: 4,3 km.

Med forbehold for ændringer. Senest revideret 2. juni 2022.

Bemærk at ruterne indeholder flere passager, som det er ulovligt at cykle på (herunder Storebæltsbroen og ensretninger). Kør altid efter gældende færdselsregler og trafikforhold.

Samarbejdspartnere Grand Départ Copenhagen Denmark 2022

Logo for Københavns Kommune

Officielle fans af Grand Départ Copenhagen Denmark


Officielle mediepartnere for Grand Depart Copenhagen Denmark 2022


Sådan ser du Tour de France 2021: etaper, starttider, tv-kanaler og streamingtjenester

Pogačar kørte igen sejren hjem til dette års Tour de France, og vi får en dansker på andenpladsen

Se Tour de France 2021, stream på nettet, se på tv, datoer, etaper

Det er nu, at hjertet på alle cykelentusiaster banker lidt ekstra, og det er ikke underligt - årets store begivenhed venter lige rundt om hjørnet. Gør dig klar til tre uger i sadlen, når vi rejser til verdens smukkeste, sværeste og mest prestigefyldte cykelløb - Tour de France 2021. Tag med, når vi forklarer, hvordan du kan se Tour de France live på tv og online, hvor som helst du befinder dig.

Dato: Lørdag 26. juni–søndag 18. juli (etapetider nedenfor)

Danske tv-kanaler: TV2 , Eurosport1

Dansk streaming: TV2 Play y, Discovery+

International streaming: FloBikes

Se overalt i verden:  Prøv ExpressVPN 100 % risikofrit

Efter sidste års uforglemmelige klimaks vender vi tilbage til kampen om den ikoniske gule trøje, hvor Tadej Pogačar (UAE Team Emirates) og Primož Roglič (Team Jumbo-Visma) gør sig klar til at gøre Frankrig til slagmarken, hvor alt kan ske. Vil de slovenske stjerner igen dominere bakker, bjerge og veje i den franske republik? Hvordan vil det gå med Edvald Boasson Hagen, der netop er vendt tilbage fra en skade? Startskuddet går den 26. juni, og den endelige konklusion nås den 18. juli, når den sidste etape i Paris afvikles.

Roglič har holdt sig ude af rampelyset siden april, og det er noget, den 31-årige sandsynligvis gjorde klogt i, så han mentalt og fysisk har kunnet forberede sig på hævnen, som han utvivlsomt planlægger på sin 22-årige landsmand, som i år har målskiven på ryggen.

Ineos Grenadiers ser ekstremt stærkt ud i år med Geraint Thomas, Richard Carapaz og Richie Porte som repræsentanter for den sorte uniform, der ønsker at sætte ryk ind på genialt placerede tidspunkter, mens Julian Alaphilippe (Deceuninck - Quick-Step) er hjemmefavoritten.

Årets tur har 10 flade etaper, 4 kuperede etaper og 7 klatreetaper, og i år er der også to tempoetaper på programmet igen.

Rytterne kommer ind i Alperne den anden weekend i løbet, men det er på 17. etape, hvor landskabet vil gøre det rigtig hårdt. Col de Peyresourde, Col d'Azet-Val Louron og Col du Portet adskiller drenge fra mænd og vil sandsynligvis give en bedre idé om, hvem der ligger til at vinde.

Læs videre og få et komplet overblik over, hvordan du kan se Tour de France 2021 live, på tv og online, uanset hvor du befinder dig.

  • Hvad med OL 2020? Her er alt om OL 2020 Tokyo live: sådan ser du OL 2020 gratis, datoer, program og sportsgrene

Overvejer du et nyt tv til at nyde årets Tour?

  • Bedste TV til sport i 2021
  • De bedste TV i 2021
  • De bedste 4K-TV i 2021

Hvor i verden vises Tour de France gratis i 2021?

Et av de beste aspektene ved Tour de France er at det er et av verdens mest populære arrangementer, og dermed vises stort sett over hele verden. I mange land går rittet på åpne kanaler og vises på gratis strømmetjenester på nett. Her er noen eksempler på hvor man kan se Tour de France i andre deler av verden: Storbritannien – ITV4 og ITV Hub streaming service

Frankrig – France TV Sport

Beligen – RTBF  

Italien – Rai Sport

Australien – SBS

Sådan ser du Tour de France 2021, hvis du befinder dig i udlandet

Hvis du er i udlandet og desperat efter at se Tour de France, men ikke kan finde nogen lokale tilbud eller online streamingtjenester, der er noget værd, kan du altid prøve en VPN-tjeneste for at omgå geoblokeringer af adgang til indhold. Der er mange, der er afhængige af TV2-dækning, og Dennis Ritter og Rolf Sørensens afsmittende entusiasme fra kommentatorboksen, når Tour de France starter, og med en VPN kan du få afgang til TV2 Plays dækning af dette års Tour, uanset hvor du er i verden.

ExpressVPN er verdens bedste VPN

ExpressVPN er verdens bedste VPN TechRadar har testet og over 200 af de bedste VPN-udbydere, og den bedste lige nu er ExpressVPN.  ExpressVPN fungerer med flere enheder samtidig og tilbyder super hurtige forbindelser på tværs af sine mange servere. ExpressVPN er kompatibel med masser af styresystemer, herunder iOS, Android, Amazon Fire Stick, PlayStation, Apple TV og lignende, og vi fandt tjenesten sikker,  hurtig og nem at bruge.

Hertil kommer ganske robuste sikkerhedsfunktioner, og dermed er ExpressVPN den bedste all-round VPN til streaming. Måske bedst af alt, tilbyder den en 30-dages pengene-tilbage-garanti plus 3 måneder GRATIS , når du tegner et abonnement på et år.

Når du har downloadet softwaren, skal du bare følge anvisningerne for at installere ExpressVPN og derefter vælge den placering, du vil flytte din IP-adresse til - det er virkelig så let.

Prøv ExpressVPN 100 % risikofrit i 30 dage

  • De bedste VPN-tjenester
  • De bedste gratis VPN-tjenester

Tour de France 2021

Stillingen i Tour de France 2021

1. Tadej Pogacar (Slo) UAE Team Emirates                                                              82:56:36

2. Jonas Vingegaard (Den) Jumbo-Visma                                                                    0:05:20

3. Richard Carapaz (Ecu) Ineos Grenadiers                                                                0:07:03

4. Ben O'Connor (Aus) AG2R Citroën Team                                                               0:10:02

5. Wilco Kelderman (Ned) Bora-Hansgrohe                                                               0:10:13

6.  Enric Mas Nicolau (Spa) Movistar Team                                                                0:11:43

7. Alexey Lutsenko (Kaz) Astana-Premier Tech                                                         0:12:23

8. Guillaume Martin (Fra) Cofidis                                                                                 0:15:33

9. Pello Bilbao Lopez De Armentia (Spa) Bahrain Victorious                                  0:16:04

10. Rigoberto Uran (Col) EF Education-Nippo                                                           0:18:34

Tour de France 2021: etaper, datoer, resultater og starttidspunkter

  • Etape 1 – Lørdag, juni 26. juni klokken 12.10 - vinder: Julian Alaphilippe (Deceuninck-Quick Step)
  • Etape 2 – Søndag, 27. juni klokken 13.10 - vinder:¨Mathieu Van der Poel (Alpecin–Fenix)
  • Etape 3 – Mandag, 28. juni klokken 13.10 - vinder: Tim Merlier (Alpecin–Fenix)
  • Etape 4 – Tirsdag, 29.juni klokken 13.25 - vinder: Mark Cavendish (Deceuninck-Quick Step)
  • Etape 5 (IT) – Onsdag, 30. juni klokken 12.15 - vinder: Tadej Pogačar (UAE Team Emirates)
  • Etape 6 – Torsdag, 1. juli klokken 13.55 - vinder: Mark Cavendish (Deceuninck-Quick Step)
  • Etape 7 – Fredag, 2. juli klokken 11.00 - vinder: Matej Mohoric (Bahrain-Victorious)
  • Etape 8 – Lørdag, 3. juli klokken 12.10 - vinder: Dylan Teuns (Bahrain-Victorious)
  • Etape 9 – Søndag, 4. juli klokken 13.00 - vinder: Ben O'Connor (AG2R Citroën Team)
  • Hviledag – Mandag, 5. juli
  • Etape 10 – Tirsdag, 6. juli klokken 13.05 - vinder: Mark Cavendish (Deceuninck-Quick Step)
  • Etape 11 – Onsdag, 7. juli klokken 12.00 - vinder: Wout van Aert (Jumbo-Visma)
  • Etape 12 – Torsdag, 8.juli klokken 12.00 - vinder: Nils Politt (Bora-Hansgrohe) 
  • Etape 13 – Fredag, 9. juli klokken 12.05 - vinder: Mark Cavendish (Deceuninck-Quick Step) 
  • Etape 14 – Lørdag, 10. juli klokken 12.25 - vinder: Bauke Mollema (Trek-Segafredo)
  • Etape 15 – Søndag, 11. juli klokken 12.20 - vinder: Sepp Kuss (Jumbo Visma)
  • Hviledag – Mandag, 12. juli
  • Etape 16 – Tirsdag, 13. juli klokken 13.05 - vinder: Mark Cavendish (Deceuninck-Quick Step) 
  • Etape 17 – Onsdag, 14. juli klokken 11.55 - vinder: Tadej Pogacar (UAE Team Emirates)
  • Etape 18 – Torsdag, 15. juli klokken 13.35 - vinder: Tadej Pogacar (UAE Team Emirates)
  • Etape 19 – Fredag, 16. juli klokken 12.20 - vinder: Matej Mohoric (Bahrain Victorious)
  • Etape 20 (IT) – Lørdag, 17. juli klokken 13.05 - vinder: Wout van Aert (Jumbo-Visma)
  • Etape 21 – Søndag, 18. juli klokken 16.15 - vinder: Wout van Aert (Jumbo-Visma)

Tour de France

Hvordan fungerer Tour de France?

Tour de France er den ældste - og afhængigt af, hvem du spørger, den sværeste og mest prestigefyldte - af de tre store Grand Tour-begivenheder, de to andre er Giro d'Italia og Vuelta a España.

Dette års Tour-løb er det 108. i træk, og i år, i modsætning til sidste års løb, der kun forblev inden for den franske grænse, vil La Grande Boucle besøge nabolandet Andorra.

Tour de France er opdelt i 21 etaper, og hver af disse køres på en enkelt dag - og i løbet af hele touren får rytterne to hviledage (mellem 9. og 10. etape og mellem 15. og 16. etape. Begge hviledage er mandage). Den første etape er sted den 26. juni, mens den 21. (og den sidste) finder sted den 18. juli.

Ved afslutningen af hver dags etape, vil den rytter, der kommer først, blive udnævnt til etapevinder, mens den rytter, der har brugt mindst tid i alt under hele løbet, får lov til at bære den ikoniske gule førertrøje.

Vinderen af hele Tour de France er den rytter, der har den hurtigste samlede tid.

Derudover er der to individuelle tempoetaper (5. og 20. etape), hvor hver rytter vil konkurrere om at få det bedste tidspunkt på den strækning, der cykles den dag uden hjælp fra holdkammeraternes træk.

Der er også en hel række underkonkurrencer og præmier på spil, herunder pointvindere (markeret med den grønne trøje), bjergkonkurrencen (polkadot-trøjen), bedste rytter under 25 år (hvid trøje), holdkonkurrencen (gule startnumre og hjelme til ryttere på det bedste hold) og mest offensive rytter (rødt startnummer).

Tour de France: hvor langt er Tour de France 2021, og hvor starter det?

Åbningsetapen, også kendt som "Grand Départ", i Tour de France 2021 fandt sted i Brest den 26. juni, mens den sidste etape går i gang i Chatou og slutter på den klassiske måde med en sprint ned ad Champs-Élysées i Paris den 18. juli.

Tour de France 2021 strækker sig over ca. 3417,5 kilometer. Dagene byder på 10 flade etaper, 4 kuperede og 7 bjergetaper. To af disse etaper er individuelle tempoløb, og to af dagene er hviledage. For andet år i træk er der en holdtempokonkurrence.

7. etape, den 2. juli, er med sine 249,5 kilometer den længste etape i løbet og forresten den længste etape, vi har haft i Tour de France i 21 år. 5. etape, som er en af to individuelle tempokonkurrencer, er den korteste på 27,2 kilometer.

Stream Tour de France 2021

Hvem er forhåndsfavorittene i Tour de France 2021?

Tadej Pogačar og Primož Roglič gav os en fantastisk duel i sidste års løb, og man kan næppe ignorere de to slovakker i 2021.

Roglič førte hovedkonkurrencen, før landsmanden Pogačar formåede at vinde den gule førertrøje på løbets næstsidste dag - en trøje, der kunne føjes til en allerede imponerende bunke bestående af den hvide og røde polkadot-trøje.

Det var hjerteskærende, at se Roglič måtte give op i sidste øjeblik, men gud bedre for en duel, vi må se frem til i år.

I årets Tour er der store muligheder for dansk succes, da hele 11 danskere stiller til start. Mest kendt er nok Jakob Fuglsang, der er med for niende gang.

11 danskere stiller til start

  • Her er de 11 danskere og deres hold:
  • Jakob Fuglsang (Astana)
  • Christopher Juul-Jensen (BikeExchange)
  • Kasper Asgreen (Deceuninck - Quick-Step)
  • Michael Mørkøv (Deceuninck - Quick-Step)
  • Søren Kragh Andersen (DSM)
  • Casper Pedersen (DSM)
  • Michael Valgren (EF Education-NIPPO)
  • Magnus Cort (EF Education-NIPPO)
  • Jonas Vingegaard (Jumbo-Visma)
  • Mads Pedersen (Trek-Segafredo)
  • Mikkel Bjerg (UAE)

tour de france i dag

Tadej Pogačar vinder Tour de France 2021

Wout van Aert (Jumbo-Visma) endte med at blive vinder af den sidste prestigefyldte 21. etape i Tour de France 2021, der endte i Paris. Jasper Philipsen (Alpecin-Fenix) sluttede på 2. pladsen og med Mark Cavendish (Deceuninck-QuickStep) på 3. pladsen, som dog stadig endte med at holde fast i den grønne trøje pga. de samlede point.

Tadej Pogačar fra UAE Team Emirates endte dog i den gule førertrøje. Og selvom han var en favorit, så er det vigtigt at lægge mærke til, at det er første gang siden 2012, at 2 ryttede var inden for 10 minutter af maillot jaune.

Anden pladsen gik til den danske Jonas Vingegaard, som kører for Jumbo-Visma og Richard Carapaz tog den samlede 3. plads.

Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke

Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.

FA Cup final live stream 2024: How to watch Man Utd vs Man City online and on TV, team news

How to watch Leeds vs Southampton: live stream Championship Play-off Final 2024 from anywhere today, team news

How to watch Sunak vs Starmer: live stream ITV debate online from anywhere

Mest Populære

  • 2 Bedste fitness-ur i juni 2024: De 12 bedste ure i test
  • 3 Huawei Watch Fit 3 er tilgængeligt nu - her er 5 gode grunde til at vælge uret
  • 4 Samsung Galaxy S25 Ultra kan få en stor kameraopgradering
  • 5 De bedste projektorer i test 2024: Top 7 modeller som er bedst i test

tour de france i dag

Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!

Tour de France: Ruten, etaper og etapeprofiler

Tour de France: Ruten, etaper og etapeprofiler

tour de france i dag

Efter nogle år, hvor innovation og nytænkning har været dagens orden, enkeltstarter er blevet reduceret til et minimum, og sprinterne har følt sig overset, vender Tour de France tilbage til traditionerne. I 2021 er der lagt op til en helt klassisk 108. udgave, der følger det mønster, vi kendte fra gamle dage, og som først og fremmest skiller sig ud ved to relativt lange og flade enkeltstarter og det største antal sprinteretaper i flere år, men også en bjergmenu, som bestemt ikke kan karakteriseres som let. Nedenfor giver en detaljeret analyse af d 21 etaper.


Kan I huske dengang løbsdirektøren for Tour de France hed Jean-Marie Leblanc? Det var dengang Tour-ruten altid fulgte et helt klassisk mønster. En prolog skød showet i gang, hvorefter der fulgte en næsten helt flad første uge, gerne med et holdløb undervejs, hvor sprinterne kunne kæmpe om trøjen via de 20, 12 og 6 bonussekunder, der lå på målstregen. Senere i løbet fulgte oftest to flade enkeltstarter på ca. 50 km, den første efter en uges tid og den anden på næstsidste dag, og i den anden og tredje uge lå de to bjergblokke i hhv. Pyrenæerne og Alperne. Naturligvis var der afvigelser, men grundskitsen var i alt væsentligt den samme.

Det betød også, at vinderen oftest var den alsidige type, som en grand tour jo i sin essens er skabt til at hylde. Således blev løbet i årene mellem 1989 og 1997 altid vundet af en rytter, der også kørte med om sejren på enkeltstarterne, og efter at Marco Pantani brød trenden, fulgte syv år, hvor Lance Armstrong var en om muligt endnu mere komplet vinder en gennemsnittet. Klatrerne var ganske vist med i kampen om sejren, når temposvage folk som Richard Virenque, Pantani, Fernando Escartin og Joseba Beloki kunne gå på podiet, men det var de mere alsidige folk, der løb med den gule trøje.

tour de france i dag

Det føles allerede som en menneskealder siden. Siden Christian Prudhomme i 2008 overtog ansvaret, er Tour-ruten blevet helt anderledes. Den nye chef har ikke kunnet skjule sin foragt for enkeltstarter, og nærmest helt systematisk har han skåret antallet af enkeltstartskilometer så meget ned, at der i de senere år kun har været én enkeltstart over kun ca. 30 km. Holdløbet er blevet en sjældenhed, og når det optræder, er det i en betydeligt kortere version end tidligere. Verden er vendt på hovedet, og i dag fremstår Touren ofte som den mindst enkeltstartstunge af de tre grand tours.

Samtidig er ruten blevet mere varieret. Det er ellers lidt af en opgave i et land, hvor geografien slet ikke er så alsidig som i Italien og Spanien, der byder på svære stigninger i det meste af landet. I Frankrig findes det mest interessante terræn koncentreret i nogle afkroge, mens det meste af den nordlige del af landet, hvor første uge ofte køres, er pandekageflad. Løsningen på den udfordring har været at opfinde flere puncheuretaper tidligt i løbet, bruge brostenene i Nordfrankrig oftere samt i stigende grad af gøre brug af de mindre bjergkæder Vogeserne, Jura-bjergene og Massif Central.

Det har ikke ændret på, at vinderen ofte har været en komplet rytter, men Carlos Sastre, Andy Schleck og Egan Bernal har vist, at man i den nye virkelighed godt kan vinde løbet, selvom man ikke er en stor temporytter. Samtidig har de fleste af de komplette ryttere, der har vundet, nemlig Alberto Contador, Cadel Evans, Chris Froome, Geraint Thomas og Tadej Pogacar (der dog stadig har til gode definitivt at bevise sine tempoevner på en mere klassisk enkeltstart i Tour-sammenhæng), alle klatret så godt, at de enten har vundet eller været meget tæt på at vinde bjergetaper også. Kun én gang, nemlig i 2012, eksperimenterede Prudhomme med en tilbagevenden til et mere klassisk format, og det gav mulighed for sejr til Bradley Wiggins, der på mere gammeldags maner kunne grundlægge triumfen primært i kraft af sine tempoevner.

Efter otte års klatrefest har Prudhomme besluttet, at det i 2021 er tid til at vende tilbage til traditionerne. Havde de ikke været vidt forskellige af statur, vil man nok kunne tro, at Leblanc og ikke Prudhomme fortsat er løbsdirektør, og at årstallet er 2001 og ikke 2021, når der i de kommende tre uger for 108. gang bydes på fransk cykelfest. På næsten alle parametre er årets udgave af verdens største cykelløb nemlig så klassisk, at den sagtens kunne være kørt for 20 år siden.

Mest markant er det, at de to lange og relativt flade enkeltstarter vender tilbage. Nej, vi er ikke i nærheden af de mere end 100 km kamp mod uret, der var normen under Leblanc, og nok er der hverken nogen prolog eller et holdløb, men med i alt 58 km ensom kamp mod uret i rigtigt specialistterræn er der tale om klart mest tempotunge menu siden Wiggins-triumfen i 2012. Nok kan sprinterne ikke kæmpe med om førertrøjen i et løb med færre bonussekunder end tidligere, men de har al mulig grund til at slikke sig om munden ved udsigt til et løb, der byder på ikke færre end otte potentielle massespurt. Og nok er distancerne stadig ikke som i 1990erne, men løbet byder alligevel på to i moderne Tour-sammenhæng usædvanligt lange etaper, herunder ikke mindst en næsten 250 km lang 7. etape, som er den længste i løbet siden år 2000.

Også løbets opbygning vil få Leblanc til at føle, at han stadig står i spidsen for løbet. Ser man bort fra den indledende weekend, har man undgået fristelsen til at lede efter overraskelser i den første uge i Nordfrankrig, der tværtimod har udsigt til at blive den sprinterfestival, vi kendte fra tidligere. Højdepunktet for klassementsrytterne er igen en tidlig enkeltstart, der kommer allerede på 5. etape, inden der venter de to helt klassiske bjergblokke i Alperne i slutningen af den første uge og i Pyrenæerne, hvor man tilbringer både den næstsidste weekend og det meste af den tredje uge. Sprinterne vil juble over, at rejsen mellem de to bjergkæder går uden om Massif-Central og holder sig til den helt flade - men ofte uhyre blæsende - del af Sydfrankrig, og eneste lille afstikker fra fladlandet er den helt traditionelle afstikker til Mont Ventoux, der ligger som en ensom gigant i det franske fladland. Det hele slutter helt traditionelt med en fredag, der byder på en flad transportetape og sprintergeneralprøve frem mod Paris i Bordeaux-området, en afgørende lørdag med en flad enkeltstart og slutteligt den traditionelle paradeetape med målet på Chams-Elysèes, hvor en flytning af målstregen dog alligevel bryder en anelse med traditionerne til allersidst.

Det er klart, at særligt to ryttergrupper har jublet over dette design. Mens et stort antal rene klatrere løb skrigende væk og rettede blikket mod Giroen i stedet, godtede Primoz Roglic, Geraint Thomas og Tadej Pogacar sig over en rute, der hylder alsidigheden mere end klatreevnerne. Samtidig kunne de mange sprintere, der i 2020 blev fravalgt til en historisk sprinterfjendtlig udgave, ikke skjule en begejstring, der er blevet omsat i et felt, hvor betydeligt flere hold vil stille til start med et fokus på spurterne.

Det er dog ikke alle klatrere, der som Egan Bernal, Emanuel Buchmann, Simon Yates, Aleksandr Vlasov, Hugh Carthy og Mikel Landa rettede blikket andetsteds hen, og bjergrytterne kan da også sagtens se lyspunkter. Leblanc var bestemt ikke bange for at designe svære bjergetaper, og Prudhomme er i denne ”Tour de France Classic” også gået i forgængerens fodspor.

Det starter allerede i Alperne. Ofte har man været forsigtige med at gøre de første bjergetaper alt for vanskelige, men den forsigtighed er kastet overbord i denne tempotunge udgave. Løbets anden weekenden byder nemlig først på en tilbagevenden til den svære finale med Col de Romme og Col de la Colombiere, og selvom der ikke er mål på toppen, og besøget i 2018 endte som en tam fuser, ved vi fra 2009, hvor Contador og Schleck-brødrene udkæmpede en mindeværdig duel, at den for Alperne uhyre stejle dobbeltstigning har masser af potentiale til at skabe forskelle. Lidt vanskeligere kan det måske blive om søndagen, hvor den alenlange opkørsel til skisportsbyen Tignes, der som bekendt udgik under den jordskredsmartrede etape i 2019, bestemt ikke sportens vanskeligste, men undgår vi modvind, skal den bestemt ikke undervurderes, når den kommer som afslutning på en kort og intens etape med knap 5000 højdemeter.

tour de france i dag

Klatrerne skal bestemt heller ikke ærgre sig over, at udfordringerne mellem Alperne og Pyrenæerne kommer i form af Mont Ventoux og ikke Massif-Central, der trods alt ikke kan skabe samme forskel som Det Skaldede Bjerg i Provence. Efter en hviledag og en flad etape skal rytterne endda ikke bare én, men to gange over den mytiske gigant - den ene gang dog fra den noget blødere Sault-side, hvor der mest af alt skal varmes op til den stejle og klassiske opkørsel via Bedoin. For første gang siden 1994 er der dog ikke mål på toppen, men med kun en hurtig nedkørsel efterfølgende er der al mulig grund til at tro, at klatrerne vil gribe en af deres bedste chancer i løbet.

De bedste muligheder venter dog fortsat i en meget svær udgave af Pyrenæerne, hvor der denne gang skal køres ikke færre end fem etaper. De første tre af slagsen er dog næppe altafgørende. På løbets næstsidste lørdag lægges der ud med en blød opvarmningsetape, der er skabt til udbrud, inden det næste klassementsslag venter om søndagen i Andorra, hvor Tourens tag på Port Envalira i mere end 2400 m højde nås. Her er det dog kun en kort, stejl stigning i finalen, der for alvor vil kunne skabe forskelle, og efter en hviledag vil vi næppe se angreb på tirsdagens etape, der nok byder på tre af Pyrenæernes mest klassiske bjerge, men også en lang, flad finale.

Det er onsdag og torsdag, at slaget skal slås, men her er mulighederne også store, når der bydes på to meget svære målbjerge. Det starter med løbets kongeetape, der er en tro kopi af den spektakulære 65 km lange etape fra 2018 med den tilføjelse, at man har klistret knap 120 flade kilometer på som opvarmning. Herefter venter de samme tre vanskelige bjerge som for tre år siden, hvoraf den sværeste udfordring er en uhyre imødeset tilbagevenden til det meget stejle og ganske høje Col de Portet, hvor drømmen om en femte Tour-sejr definitivt knustes for Chris Froome i 2018. Dagen efter venter endnu en oplagt chance for klatrerne, når vi kan se frem til et gensyn med den kombination af Tourmalet og Luz-Ardiden, der skabte en af de mest mindeværdige Tour-etaper i 2003, da Lance Armstrong fik en pose lidt for tæt på sit styr, inden han knuste al modstand på en af Pyrenæernes sværere målstigninger. Derefter må klatrerne håb, at de har nok i banken til at modstå truslen over den godt 30 km lange enkeltstart i Bordeaux’ fladland på den næstsidste lørdag.

Det er en hård menu for sprinterne, men de har heldigvis en grund til at kæmpe sig igennem bjergene. Efter den første weekend er første uge en sand sprinterfest, og da det kun sjældent blæser kraftigt i Nordfrankrig om sommeren, er der lagt op til massespurter både mandag, tirsdag og torsdag, hvor kun onsdagens enkeltstart bryder monotonien. Også i den anden uge er der dømt sprinterfest med flade etaper både tirsdag, torsdag og fredag - alt sammen adskilt af besøget på Ventoux - men her finder de to sidstnævnte sted i det mistralramte område, hvor vi i både 2019 og 2020 var vidner til store sidevindsdramaer. Den slags får vi næppe i den tredje uge i mere vindstille betingelser, hvor sprinterne kan se frem til mulige chancer på den sidste fredag og søndag, hvis ikke man igen ser, at de trætte sprinterhold misser muligheden på løbets tredjesidste dag.

Det er nu ikke alt, der er klassisk. Den første weekend er nemlig alt andet end traditionel. I stedet for den planlagte Tour-åbning i Danmark, der med en prologagtig enkeltstart og to flade etaper var helt i Leblancs ånd, tilgodeser de første to etaper nemlig de puncheurs, som ellers ofte forbigås helt i Tour de France. Ikke blot får de deres første chance siden 2008, hvor Alejandro Valverde sejrede, og 2011, hvor Philippe Gilbert var i særklasse, for at køre sig til den første gule trøje på en 3 km lang bakke i Bretagne, der venter endda en revanchemulighed om søndagen, hvor der for fjerde gang på 11 år lægges op til et opgør på den ikoniske Mur-de-Bretagne, der før har været dyr for nogle enkelte favoritter. I det hele taget er de første fire dage på Bretagnes snørklede veje et helvede for et nervøst Tour-felt, og der vil være mange, der vil være rystende nervøse for at være sat helt ud af spillet, allerede inden bjergene melder sig på 8. etape.

Når sprintere, puncheurs og temporyttere skal juble, og bjergetaperne er relativt mange, er det klart, at nogle må være tabere. Det er løbets klassiske udbrydere, der ellers var stærkt begunstiget i 2020, men som i 2021 atter må sande, at Touren er den sværeste grand tour for deres ryttertype. Kun tre etaper lægger for alvor op til udbrud - udover at flere af de store bjergetaper naturligvis vil blive vundet fra udbrud - og af disse er der endda en betydelig sandsynlighed for, at 7. etapes 250 km lange maraton med afslutning i Massif-Centrals bakker er udset som mulighed for et angreb på en sen mur fra Julian Alaphilippe eller en reduceret massespurt for folk som Peter Sagan, Michael Matthews, Mathieu van der Poel og Wout van Aert. Til gengæld kan de så glæde sig over, at de to bløde dage i Pyrenæerne på 14. og 16. etape har et design, der burde gøre dem til realistiske mål for et meget bredt spektrum af ryttere.

Og på mange måder er det jo passende. Frankrigs meget opdelte geografi har altid betydet, at der er færre mellemetaper i Touren end i Giroen og Vueltaen. Derfor har en klassisk udgave af Tour de France som regel budt på to relativt flade enkeltstarter, et hav af sprinteretaper og nogle meget svære dage i Alperne og Pyrenæerne. Det manuskript er blevet brudt i de seneste år, men 2021 bliver året, hvor alsidigheden hyldes, og verdens cykelnostalgikere vil føle, at tiden pludselig er skruet 20 år tilbage.

Nedenfor giver feltet en detaljeret analyse af hver af de enkelte etaper og prøver at udpege nøglepunkterne og de skjulte farer og pege på, hvad man kan forvente i løbet af de 21 dage.  

tour de france i dag

1. etape, lørdag d. 26. juni: Brest - Landerneau, 197,5 km

Tidligere var Tour de France-arrangørerne klart de mest konservative blandt folkene bag de tre grand tours. Hvor der var en del variation i åbningsetapen for både Giroen og Vueltaen, startede Touren under Jean-Marie Leblancs ledelse altid med en prolog. Det har i de senere år ændret sig mærkbart, og i dag fremstår ASO næsten som de mest innovative, hvad angår designet af åbningsetapen. Således har man i de senere år givet sprinterne, puncheurs og enkelstartsspecialister mulighed for at gå efter den gule trøje, og på det seneste har det snarere været undtagelsen, at det er sidstnævnte, der har haft chancen. I stedet har sprinterne kunnet spurte om sejren i seks af de seneste otte udgaver, hvor kun to er indledt med en enkeltstart, men i år sker der noget nyt. For første gang siden 2011, hvor Philippe Gilbert spurtede sig til sejr på toppen af den lille Mont des Alouttes, er der nemlig lagt op til, at en puncheur skal iføre sig den første gule trøje, når den cykelgale Bretagne-region indleder en weekendlang puncheurfest med en uhyre imødeset og meget spektakulær afslutning på en 3 km lang bakke i Landerneau, der vil give Gilbert-typerne den gyldne mulighed, klassikerstjernen greb så flot i sin drømmesæson for 10 år siden.

Touren er ikke bange for lange åbningsetaper, og sådan er det bestemt heller ikke i år, hvor der skal køres ikke færre end 197,8 km mellem Brest og Landerneau, der begge ligger i cykelregionen Bretagne. Området er kendt for sine snoede, smalle og kuperede veje, der går op og ned hele vejen, og det kommer man bestemt til at mærke på denne store sløjfe, som bringer feltet mod syd og tilbage til Landernau, der ligger bare få kilometer fra startbyen. Fra begyndelsen går det allerede op og ned, mens man kører mod sydøst frem til kategori 4.stigningen Cote de Trebeolin (900 m, 5,1%), der er en relativt jævn stigning med top efter 8,6 km. Herfra fortsætter man mod sydøst ned langt kysten på en strækning, der kun er let kuperet, indtil man drejer mod syd for at passe kategori 4-stigningen Cote de Rosnoën (3,0 km, 4,0%), som er en helt jævn opkørsel med top efter 27,2 km.

tour de france i dag

Nu fortsætter det småkuperede, mens man kører mod vest hen langs kysten, inden man skærer tværs gennem en halvø mod syd for siden at følge kystvejen mod sydøst. Man fortsætter nu videre mod sydøst væk fra vandet af et let stigende stykke, som leder frem til kategori 3-stigningen Cote de Locronan (900, 9,3%), der er en jævn og stejl myr med top efter 61,5 km. Nu kører man fladt mod syd på et plateau, inden en nedkørsel leder ned til den store by Quimper, som nås efter 78,7 km.

Quimper markerer etapens sydligste punkt, og herfra vender man rundt for via et let stigende stykke at køre mod nordøst tilbage op på plateauet. Det er relativt fladt og følges mod nord og nordvest, indtil en nedkørsel leder mod nordvest og nord. Nu drejer man mod nordøst ind på kategori 4-stigningen Cote de Stang Ar Garront (2,0 km, 3,4%), der bare er en jævn og let opkørsel med top efter 115,0 km, hvorefter det småkuperede terræn fortsætter, mens man kører mod nordøst, øst og nord frem til byen Brasparts, hvor dagens indlagte spurt kommer efter 135,1 km. Den er ganske let stigende over de sidste to kilometer og følger en temmelig snoet vej over de sidste 1200 m.

Efter spurten indledes finalen, når man rammer etapens sværeste stykke. Det stiger mod nord op ad en bakke (4,2 km, 3,1%), inden det falder mod vest. Nu drejer man mod nord ind på kategori 4-stigningen Cote de Saint-Rivoal (2,5 km, 3,9%), der er helt jævn og har top efter 150,7 km, inden det går mod sydvest og syd ad først en nedkørsel og siden en bakke. En længere nedkørsel og en lille bakke fører nu mod vest og nord frem til Saint-Eloy, som passeres med 27,3 km igen.

Nu består resten af etapen af tre bakker og nedkørsler, der kommer trip-trap-træsko uden fladland imellem dem. Det falder først mod nord, inden det går mod nordvest op ad en bakke (2,1 km, 5,1%) med top 18,8 km fra stregen. En nedkørsel leder mod sydvest, inden man kører mod nordvest op ad endnu en bakke (1,1 km, 4,5%), som har top med 12,8 km. Herefter forsætter det med at stige mod nordvest, inden det falder videre mod nordvest ad en relativt lige vej til byen Landerneau, hvor der venter et par flade kilometer.

Nede i byens centrum vender man med det samme rundt for at køre mod sydøst ud af byen og op ad kategori 3-stigningen Cote de la Fosse aux Loups (3,0 km, 5,7%), på hvis top der er mål. Den er klart sværest i bunden, hvor de første to 500 m-segmenter stiger med hhv. 9,4% og 8,2%), inden de næste 500 m er lidt lettere med 6,8%. Den sidste halvdel er helt anderledes, og de sidste tre 500 m-segmenter stiger således blot med hhv. 3,5%, 4,8% og slutteligt 1,2%. Passagen ind gennem byen er slet ikke teknisk, men der er en rundkørsel og to skarpe sving lige i bunden af bakken, hvorefter det går ad en næsten lige vej op til mål, idet den bugter sig ind på den 600 m lange, 6 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 2785 højdemeter.

I de seneste 10 år har sprinterne og tempospecialisterne fordelt den gule trøje mellem sig, men i år bliver det anderledes. Lige siden rutepræsentationen i november har der været megen snak om denne finale, der er et stort mål for de fleste af feltets bedste puncheurs, som får en måske helt unik mulighed for at iføre sig den prestigiøse gule trøje. Særligt de tre tenorer, Mathieu van der Poel, Wout van Aert og Julian Alaphilippe, har slikket sig om munden, men også klassementsrytterne Primoz Roglic og Tadej Pogacar kan måske drømme om at jagte bonussekunder. For alle favoritterne venter dog mest af alt en rædselsfuld og uhyre stressende dag på de snoede og smalle bretonske veje, hvor styrt synes uundgåelige, og hvor vind endda kan bidrage til at gøre en i forvejen nervøs dag nærmest ulidelig.

Landerneau har ikke tidligere i dette årtusinde været vært for et stort cykelløb.

tour de france i dag

2. etape, søndag d. 27. juni: Perros-Guirec - Mur-de-Bretagne Guerlédan, 183,5 km

I forhold til Giroen og Vueltaen er Touren bestemt ikke en fest for puncheurs, og de eksplosive afsluttere har som regel ikke meget at komme efter i verdens største cykelløb. Derfor er årets udgave helt unik, for ikke blot får de en chance for at jagte den første gule trøje - minsandten om ikke der er chance for revanche bare 24 timer senere. Det sker, når feltet bydes på et med spænding imødeset gensyn med Bretagnes mest kendte stigning, Mur-de-Bretagne, der har været rammen om fascinerende finaler tre gange i det seneste årti, og som modsat 1. etapes afslutning er så svær, at også klassementsrytterne skal holde sig vågne for ikke at tabe tid på en dag, der appellerer mere til lettere typer end den foregående dags blødere målbakke. Det kræver dog, at de kommer sikkert igennem en nervøs dag ved den bretonske kyst, hvor vinden før har raset.

I alt skal der tilbagelægges 183,5 km mellem Perros-Guirec og Mur-de-Bretagne Guerlédan, og for anden dag i træk finder hele etapen sted i det cykelgale Bretagne. Denne gang er etapen knap så kuperet som den foregående, da man for det meste holder sig ved kysten, og faktisk følges kystvejen på store dele af etapens første halvdel. Fra start kører man mod sydvest ad den flade kystvej, inden man kortvarigt kører mod sydøst ind i landet til byen Lannion, inden det går mod nordøst tilbage til kysten. Her drejer man med det samme mod syd for at køre væk fra vandet, inden det går mod øst af en let kuperet vej tilbage til vandet, der nås igen i byen Paimpol efter 67,0.

Nu kører man over den følgende strækning mod sydøst ned langs vandet. Fladt er det dog ikke, da man med det samme skal over kategori 4-stigningen Cote de Sainte-Barbe (900 m, 6,6%), der er en jævn stigning med top efter 72,8 km. Herfra går det videre gennem fladlandet frem til Plouha, hvor dagens spurt kommer efter 85,0 km for enden af en lang og flad vej helt uden sene sving. Fladlandet fortsætter, selvom man drejer mod syd ad kystvejen, indtil man fortsætter op over kategori 4-stigningen Cote de Pordic (3,1 km, 3,2%), der er en jævn og let opkørsel med top efter 103,2 km.

Nu forlader man langt om længe vandet, når et kort, fladt stykke leder mod syd ned til den store by, Saint-Brieuc, i hvis centrum man skal over kategori 4-stigningen Cote de Saint-Brieuc (1,0 km, 8,0%), som er en helt jævn og stejl stigning med top efter 115,2 km. Den leder op til et relativt fladt og kun let stigende plateau, som følges mod syd og senere sydvest frem til byen Saint-Hervé, der nås efter 147,9 km. Retningen ændres ikke, men herefter bliver det mere kuperet, når man skal ned, op og ned, inden man når frem til udkanten af målbyen Mur-de-Bretagne.

Her indledes finalen, når man kører mod vest og nord ind gennem centrum via kategori 4-stigningen Cote du village de Mur-de-Bretagne (1,6 km, 4,1%), der er en jævn opkørsel med top efter 165,2 km. På toppen er der kun en ultrakort nedkørsel, inden man kører mod nord op ad målbakken Mur-de-Bretagne (2,0, 6,9%), der er i kategori 3, og på hvis top stregen krydses efter 168,2 km i forbindelse med en bonusspurt.

Etapen afsluttes nu med en omgang på en 15,3 km lang rundstrækning, der er ganske enkel. Det gør først ned og op (1,4 km, 5,5%) ad en lige vej mod nord, inden man drejer mod sydøst og syd for at følge en nedkørsel, der mest af alt går ad en lige vej. I bunden drejer man med 3,7 km igen mod vest for at køre ad et kort først og fladt og siden let stigende stykke frem til bunden af målbakken. I bunden er der et skarpt sving, og derefter går det ad en lige vej mod nord op til toppen ad stigningen (2,0 km, 6,9%), der igen er i kategori 3. Den er klart stejlest i bunden med to 500 m-segmenter med hhv. 10,1% og 9,5%, inden den flader ud med to tilsvarende stykker på bare hhv. 5,5% og 2,4%. Den lige vej er 6 m bred og bugter sig let ind på den 300 m lange opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 2154 højdemeter.

Dette er fjerde besøg på 11 år, og dermed har afslutningen på Mur-de-Bretagne allerede udviklet sig til lidt af en nyklassiker. Den er betydeligt vanskeligere end 1. etapes målbakke, og her er der en reel chance for, at favoritterne kan tabe tid. Det så vi med Andy Schleck i 2011 og senest med Chris Froome i 2018, hvor kraftig modvind ellers gjorde det svært at gøre forskelle. Chancen for en spurt blandt puncheurs og klassementsryttere på toppen er stor, men faktisk har vi kun haft en sådan afslutning i 2011. I 2015 og 2018 lykkedes det hhv. Alexis Vuillermoz og Dan Martin at køre væk forinden, og det viser, at det bestemt er muligt for de mest eksplosive folk at gøre en reel forskel på dagen, hvor klassementsrytterne for første gang skal vise en smule af deres niveau - hvis altså ikke de forinden er kommet til kort i den sidevind, der kan martre den bretonske kyst.

tour de france i dag

Mur-de-Bretagne blev senest besøgt i 2018, hvor Dan Martin var snu at udnytte lidt stilstand efter en hård føring fra Richie Porte til at snige sig væk og vinde med 1 sekunder ned til en jagtende Pierre Latour og 3 sekunder ned til 14 mand, hvis spurt vandtes af Alejandro Valverde, og som manglede Chris Frooome og Warren Barguil, der tabte hhv. 5 og 8 sekunder til rivalerne. Et lignende scenarium så vi i 2015, hvor Alexis Vuillermoz med et smart angreb på den flade del af stigningen sneg sig væk og tog karrierens største sejr med 5 sekunder ned til Martin, der kørte væk til en andenplads foran Alejandro Valverde, der slog Peter Sagan i spurten i en gruppe på 29 mand. I 2011 spurtede 9 mand om sejren, og her slog Cadel Evans akkurat Alberto Contador på målfoto, mens Thor Hushovd overgik alle forventninger ved at sidde hos favoritterne og forsvare førertrøjen. Året efter vandt Reinardt van Rensburg en Tour de Bretagne-etape på stigningen.

tour de france i dag

3. etape, mandag d. 28. juni: Lorient - Pontiny, 182,9 km

Det kan godt være, at sprinterne langt fra altid kan jagte den gule trøje, men de kan i det mindste næsten altid glæde sig over en sprinteretape allerede i den første weekend. I år er den helt usædvanligt overladt til puncheurtyperne, og derfor må de sejrshungrende sprintere vente helt til tredjedagen, inden de kan se frem til den første chance. Den indleder til gengæld også en herlig sprinterfestival i første uge, men inden de kan kaste sig ud i den første massespurt, skal de sikkert igennem endnu en dag i Bretagne, hvor snoede og kuperede veje sammen med mulig blæst og regn kan gøre det hele meget mere dramatisk, end de kunne ønske sig.

I alt skal der køres 182,9 km mellem Lorient og Pontiny, og igen er der tale om en etape, der afvikles på bretonsk jord. Startbyen er en af Bretagnes store havnebyer, og den første del af etapen kan derfor blive meget nervøs, når man kører mod sydøst ned lang den flade kystvej til byen Carnac, som nås efter 30,0 km. Her følger man kortvarigt kysten vider mod nordøst og skal blandt andet over en bro, inden man kører mod nord videre langs vandet frem til byen Auray, som passerer efter 48,9 helt flade kilometer.

Nu forlader man lang om længe vandet for at køre mod nordøst, øst og igen nordøst gennem kun ganske, ganske let kuperet terræn. En nedkørsel leder nu ned til bunden af en af Bretagnes mest berømte stigninger, nemlig kategori 4-stigningen Cote de Cadoudal (1,7 km, 6,3%) i byen Plumelec, hvor Alejandro Valverde kørte sig i gult i 2008, hvor Peter Sagan blev europamester i 2016, og hvor der altid er mål i GP de Plumelec. Der er tale om en relativt jævn stigning, der dog har 500 m med 8,3% inden 200 lette meter til sidst frem mod toppen, som rundes efter 91,1 km.

Nu bliver det igen ganske let, når et let faldende stykke leder mod nordøst, inden man drejer mod nordvest for at køre op ad en bakke frem til byen La Fourchette, hvor dagens spurt kommer efter 118,3 km som afslutning på en helt flad og lige vej. Det flade terræn fortsætter, mens man kører mod sydvest, inden det går småkuperet mod nordvest frem til kategori 4-stigningen Cote de Plumelieau (2,2 km, 3,1%), der bare er en let og jævn opkørsel med top efter 148,6 km. Nu er det bare småkuperet, mens man forsætter mod nordvest, inden man drejer mod nord ad en let stigende vej. Med 8,3 km igen begynder det at falde ad en småsnoet vej mod nordvest ned til Pontiny, hvor de sidste 3 km er helt flade, men tekniske. Først drejer man med 2,8 km blødt til venstre hen langs en flod, der med 1300 m igen passeres via to hurtige sving lige i rap. Nu går det mod syd ned langs den modsatte bred, inden man drejer til venstre i en rundkørsel ind på den 1400 m lange og 7 m brede opløbsstrækning.

tour de france i dag

Etapen byder på i alt 1539 højdemeter.

Vinden og de snoede veje kan altid være en trussel i Bretagne, og der venter derfor endnu en nervøs dag. Hvis ikke vinden raser, bør en massespurt dog være stensikker i denne sprinternes første store chance, og med en 1400 m lang og bred opløbsstrækning er der lagt op til en sand boulevardspurt for dem, der kan holde sig fremme i den tekniske inde i centrum af Pontiny.

Pontiny har ikke tidligere i dette årtusinde været vært for et stort cykelløb.

tour de france i dag

4. etape, tirsdag d. 29. juni: Redon - Fougères, 150,4 km

Sprinterne skulle vente lidt på deres første chance, men nu går der til gengæld ren sprinterfestival i den. Allerede tirsdag venter således den anden chance på en kort og helt flad etape, der er den fjerde i Bretagne, men som indleder rejsen mod Alperne. Som en helt klassiske udgave af første uges flade transportetaper lægger den i den grad op til en let stigende massespurt, men selvom Nordfrankrig ikke er så blæsende om sommeren som i foråret, ved alle, at vind også kan være en trussel på denne tid af året.

I alt skal der køres helt beskedne 150,4 km, som fører feltet fra Redon til Fougères. Nok går det lidt op og ned det meste af dagen, men ikke nok til, at man har kunnet finde én eneste bjergspurt, og det er derfor retningen og ikke terrænet, der er interessant. Indledningsvis kører man mod nordøst igennem fladlandet, indtil man efter 56,0 lette kilometer, når frem til byen Janzé. Her drejer man mod nord for at følge en næsten helt lige vej frem til byen Liffré, der passerer efter 86,7 km kort efter etapens midtpunkt.

Nu følger endnu en retningsændring, når man rammer en lige vej, som leder mod sydøst ned til byen Vitré, der er kendt fra løbet Route Adelié de Vitré, og som efter 114,4 km er rammen om dagens spurt, der denne gang stiger let med 1,4 over den sidste kilometer, som går via en vej med en relativt kraftig kurve 300 m fra stregen. Umiddelbart herefter drejer man mord nordøst for at følge en relativt lige og stadig flad vej frem til La-Cimette, hvor man med 8,1 km drejer mod nordvest. Nu går det ad en lige vej ind mod målbyen, hvor man med 2,9 km igen drejer til venstre i en rundkørsel. Med 1900 m igen skal man lige igennem endnu en rundkørsel, og derefter følger med 900 m igen et højresving i en sidste rundkørsel og dernæst et blødt venstresving, der leder ind på den 800 m lange, 6 m brede opløbsstrækning, som bugter sig let og først lader målstregen komme til syne på de sidste 50 m. De sidste 800 m stiger let med 2,0%.

tour de france i dag

Etapen byder på i alt 1354 højdemeter.

Årets løb er karakteriseret som særligt sprintervenligt, og det er denne etape et godt eksempel på. Således kan vi få to mulige udfald, nemlig en sand langgaber, der ender i en til gengæld fascinerende massespurt, eller et sidevindsdrama. Nordfrankrig byder dog sjælden på sidevind om sommeren, og det ligner derfor en stille dag, inden sprinterne skal slås om det i en lidt mere kringlet og stigende finale, der stiller større krav til positionering end 3. etapes afslutning.

Fougères var senest målby i 2015, hvor det i tredje forsøg endelig lykkedes for Mark Cavendish at få skovlen under André Greipel i en massespurt, der havde Peter Sagan som nr. 3. Tour de Bretagne var forbi i 2017, hvor Andrea Vendrame slog Elie Gesbert i en tomandsspurt, mens en vis Julian Alaphilippe i 2013 vandt en massespurt i byen i selvsamme løb. I 2009 tog Julien Fouchard en udbrudssejr i samme løb, efter at Jean Zen havde gjort det samme i 2006.

tour de france i dag

5. etape, onsdag d. 30. juni: Changé - Laval, 27,2 km enkeltstart

Da ruten blev præsenteret i november, var det næsten to flade etaper, der fik allermest opmærksomhed. For første gang siden 2012 bydes der nemlig på to flade enkeltstarter af en pæn længde, og de har tilsammen fået flere klatrere til at løbe skrigende bort. For andre er de derimod en gave, og særligt Geraint Thomas, Primoz Roglic og Tadej Pogacar ser frem til at give de rene klatrere et sandt nyrestød allerede på femtedagen, hvor den første af de to nøgleetaper melder sig. Helt fladt er terrænet ikke, men det er slet ikke vanskeligt nok til at besvære mange af specialisterne, der kan se frem til løbets letteste enkeltstart siden 2017. De drømmer alle om at tage en af løbets mest prestigiøse sejre på en dag, der dog først og fremmest bliver helt afgørende i kampen om den samlede sejr.

I alt skal der køres 27,2 km mellem Changé og Laval i Mayenne-regionen, der er hjemsted for FDJ-chefen, Marc Madiot. Starten er måske den vanskeligste, da de første 2 km er stigende og går mod nord, herunder med 5,2% over den sidste kilometer frem mod toppen. Herefter falder det let mod nord frem til Saint-Germain-le-Fouilloux, hvor man efter 4,7 km drejer mod sydøst og senere nordøst for ad en let faldende og flad vej at køre frem til den første mellemtid, der tages efter 8,8 km.

Efter tidstjekket fortsætter man mod sydøst ad et 2,1 km langt og let stigende stykke, inden det igen bliver let faldende eller fladt, når man kører mod sydøst og syd ad en teknisk ukompliceret vej, som leder frem til den anden mellemtid, der er placeret efter 17,2 km.

tour de france i dag

Kort efter venter tre hurtige sving ind gennem byen Bonchamp-les-Laval, hvorefter en lige og flad vej leder mod sydvest ind til centrum af Laval. Her venter en teknisk afslutning, hvor man drejer med 4400, 4000 og 3100 m igen, inden der venter tre sving lige i rap med 2200 m til stregen. De næste 300 m stiger med 5,3%, hvorefter det stiger let mod nordvest, mens der er yderligere fire sving lige i rap med 1500 m til mål. Derefter får det lige frem til den røde flamme, hvorefter den sidste kilometer er flad, mens man følger en bugtende vej, der afsluttes med et sving i en rundkørsel og et skarpt højresving, der leder ind på den bare 100 m lange og 5 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 304 højdemeter.

Det er ikke uden grund, at specialisterne slikker sig om munden. Ganske vist er der skam bakker undervejs på en rute, der bestemt ikke er helt flad, men de er både bløde og korte. Mest af alt består etapen af relativt lige veje, der er skabt til specialisterne og ikke byder på mange tekniske udfordringer. De kommer dog til sidst, hvor turen ind gennem Laval er meget kringlet, og dermed handler det trods alt ikke udelukkende om watt på denne helt afgørende etape i kampen om den samlede sejr.

Tour de France havde senest mål i Laval helt tilbage i 1999, hvor Tom Steels vandt en massespurt foran Erik Zabel og Stuart O’Grady og dermed to sin anden sejr i træk. I cykelmæssig sammenhæng er byen dog kendt som centrum for Boucles de la Mayenne, der altid slutter i byen, hvor de seneste vindere er Arnaud Demare (2021), Bryan Coquard (2019), Nacer Bouhanni (2018), Mathieu van der Poel (2017), Tom Scully (2016), Danilo Napolitano (2015), Yohann Gene (2014), Marcel Meisen (2013), Morgan Kneisky (2012), Jimmy Casper (2011), Jean-Luc Delpech (2010), Benoit Daeninck (2009), Martin Garrido (2008), Janek Tombak (2007), Franck Charrier (2006) og Stephane Bonsergent (2005). Indtil  i år er løbet også startet med en prolog i byen, hvor vi har set sejre til Dorian Godon (2018 og 2019), Johan Le Bon (2015 og 2017), Bryan Coquard (2016), Jimmy Engoulvent (2010 og 2014), Pierre-Henri Lecuisinier (2013), Paul Poux (2012), Sebastien Turgot (2011), Niels Albert (2009), Nicolas Vogondy (2008), Tom Veelers (2007), Christopher Newton (2006) og Mathieu Heijboer (2005).

tour de france i dag

6. etape, torsdag d. 1. juli: Tours - Châteauroux, 160,6 km

Midt imellem en hård start og en svær afslutning er første uge meget sprintervenlig, og derfor venter der på 6. etape den tredje chance for sprinterne på bare fire dage. Torsdagen byder nemlig på en af løbets allerfladeste dage, der mest af alt har til formål at bringe feltet et skridt nærmere Alperne, hvor den første uge skal kulminere i weekenden. Til gengæld skal de hurtige folk også slå til nu, inden den står på overlevelse frem til første hviledag - og så skal klassementsrytterne altid frygte sidevinden, der kan komme i spil i det flade Nordfrankrig.

Med en distance på bare 160,6 km har arrangørerne klogelig nok engang designet en kort etape, der fører feltet fra cykelbyen Tours til Châteauroux, hvor Mark Cavendish for 13 år siden tog karrierens første Tour-etapesejr. Etapen foregår i den helt flade den af Nordfrankrig, og bortset fra en lille og meget let kategori 4-stigning, er der terrænmæssigt intet at komme efter. Fra start snor man sig mod øst ud gennem Tour, idet man undervejs kører op ad en ganske lille bakke med top efter 17,7 km. I byen Amboise drejer man efter 27,2 km mod syd op ad et let stigende stykke, inden det efter 35,0 km går videre mod øst og sydøst ad en helt lige og pandekageflad vej.

tour de france i dag

Efter 68,1 forlader man den store hovedvej, når man drejer mod sydvest for at passere kategori 4-stigningen Cote de Saint-Aignan (2,2 km, 2,6%), der er helt let og jævn og har top efter 72,6 km. Derfra går det videre mod sydvest ad en meget snoet og list småkuperet vej, men kort efter rammer man en helt lige og flad vej, der leder mod sydvest. Efter 88,0 km drejer man kort varigt mod sydøst ad en ny og lige vej, inden man efter 95,1 km sætter kursen mod nordøst ad endnu en relativt lige vej. Den afbrydes af dagens spurt, der kommer efter 104,4 km og er stort set helt flad, men med et skarpt sving 600 m fra stregen.

Spurten er eneste lille højdepunkt i fladlandet. Efter 114,5 km ændrer man dog igen retning, når man drejer mod syd og sydøst for at følge en næsten linealagtig vej hele vejen ind til Châteauroux. Den lige vej afbrydes af et sving i en rundkørsel med 3,5 km igen, hvorefter der er endnu en rundkørsel med 3,2 km igen. Slutteligt er der to skarpe sving med hhv. 2,2 og 1,6 km igen, inden man rammer den 1600 m lange og 7 m brede opløbsstrækning, der stiger let frem til den røde flamme og derefter er helt flad.

Etapen byder på i alt 926 højdemeter.

Tour de France-etaper bliver ikke meget lettere end denne, der er både kort og flad, og da det er sprinternes sidste chance i nogen tid, ligner det en langgaber, der med sikkerhed ender i en massespurt. Eneste trussel er naturligvis vinden, der dog sjældent er alt for farlig i Nordfrankrig om sommeren, men de mange retningsændringer vil utvivlsomt som minimum skabe lidt stress og nervøsitet. Det hele slutter med en teknisk ukompliceret boulevardspurt, hvor der er masser af plads til at lade farten tale.

Chateauroux blev senest besøgt i 2011, hvor Mark Cavendish tog sin anden sejr på tre dage ved at vinde en massespurt foran Alessandro Petacchi og André Greipel, i 2008, hvor samme Cavendish tog karrierens allerførste etapesejr i en spurt foran Oscar Freire og Erik Zabel, samt i 1998, hvor Mario Capollini var hurtigste mand foran Erik Zabel og Christophe Mengin.

tour de france i dag

7. etape, fredag d. 2. juli: Vierzon - Le Creusot, 249,1 km

Efter fire dage i næsten helt fladt terræn bliver det igen mere kuperet, når rejsen mod Alperne fortsætter med en klassisk transportetape, der endda er den længste Tour-etape i 21 år. Næsten 250 km skal tilbagelægges på en dag, der mest af alt går igennem det nordfranske fladland, men hvis sidste tredjedel går igennem det kuperede Massif-Central. Her bydes der på ikke færre end fem stigninger - herunder løbets første kategori 2-stigning og en sand mur med top bare 18,1 km fra mål - og dermed er der lagt op til en både lang og uforudsigelig dag, der på papiret lægger op til udbrud, men som afhængig af førertrøjens placering og ambitionerne hos folk som Peter Sagan, Michael Matthews, Mathieu van der Poel og Julian Alaphilippe sagtens kan ende med samling og en åben finale, hvor der både kan blive angrebet fra murspecialisten Alaphilippe og spurtet i en ikke kraftigt stigende puncheurfinale. Meget kunne i hvert fald indikeret, at dette er en dag, hvor en vis franskmand gerne vil forvandle en regnbue til en gul trøje.

tour de france i dag

Med en distance på gigantiske 249,1 km er der tale om den længste etape, siden man den 15. juli 2000 også tilbagelagde 249 km. Dengang kørte man mellem Drauignan og Briancon, mens det denne gang går mellem Vierzon og Le Creusot, og der er tale om en helt klassisk transportetape, der med sin længde bringer rytterne et godt stykke mod Alperne. Således kører man mod sydøst og øst stort set hele dagen, og det er først til sidste, at man krøller sig lidt rundt, når man endelig ramme Massif-Central og nogle længere bakker.

Dem er der ingen af i starten. Her er det pandekagefladt, når man kører ad en lige vej mod sydøst ned til Bourges, hvor man kortvarigt drejer mod øst efter 25,8 km. Efter 47,1 km drejer man igen mod sydøst, og nu venter et meget langt og fladt stykke, hvor retningen er helt uforandret, indtil man efter 91,8 km når frem til den store by Neves. Her drejer man igen mod øst for at køre igennem fladlandet frem til Saint-Benin-d’Azy, hvor dagens spurt kommer efter 115,4 km på en helt flad og lige vej. Her sætter man kortvarigt kursen mod nordøst, inden man efter 136,6 km atter drejer mod øst for at køre den sidste del af det flade stykke.

Efter 153,2 meget nemme kilometer når man frem til byen Dommartin, der ligger i Massif-Central, og her ændrer etapen helt karakter. Nu drejer man nemlig mod sydøst for at køre op ad kategori 3-stigningen Cote de Chateau-Cinon (3,2 km, 5,3%), der er helt jævn og har top efter 165,2 km. En kort nedkørsel leder mod syd, inden det går mod sydøst ad et langt stigende stykke, der ender med kategori 4-stignngen Cote de Glux-en-Gienne (2,6 km, 4,1%), der er meget irregulær med en kilometer med 5-6%, en næsten flad kilometer og slutteligt 600 m med 6,0 frem mod toppen, der rundes efter 178,2 km i 739 m højde.

Nu bliver det igen lettere, når en snoet nedkørsel leder mod sydøst, inden man kører mod øst op ad den lille Col du Rebout (1,7 km, 3,9%). Herefter går det mod nordøst og øst ad et lige og let faldende stykke, der efter 206,3 km leder frem til Autun. Her tager etapen igen fat, når man drejer mod sydvest for at passere kategori 3-stigningen Cote de la Croix de la Liberation (4,6 km, 5,3%), der kommer i to hug. Den første kilometer stiger med 9,2%, inden den næste kilometer falder let, hvorefter de sidste 2,5 km stiger relativt jævnt med 7,3% i snit frem mod toppen, som rundes efter 213,8 km. En let nedkørsel leder nu mod sydvest ned til Mesvres, der nås efter 222,4 km.

Her indledes finalen, når man drejer mod syd for at passere kategori 2-stigningen Signal d’Uchon (5,7 km, 5,7%), der ligeledes kommer i to hug. De første knap 3 km stiger relativt jævnt med 5-6%, inden der venter 500 flade meter og en 1000 m lang nedkørsel. Herefter tager stigningen for alvor fat med en 1,6 km lang mur, der stiger med i alt 11,3%, herunder med 13,1% over de sidste 700 m, hvor den når et maksimum på 18%.

På toppen efter 231,0 km er der placeret en bonusspurt, og derefter indledes de sidste 18,1 km med en ikke specielt svær nedkørsel, som førermod øst. I bunden kører man med det samme mod øst op ad den lille kategori 4-stigning Cote de la Gourloye (2,5 km, 5,1%), der er helt jævn og har top efter 241,2 km. Derfra resterer 7,9 km, der først falder mod sydøst ad en relativt lige vej, inden det stiger kortvarigt lige efter 5 km-mærket. Herefter venter en 1500 m lang nedkørsel, der indledes med et skarpt sving og derudover blot har et sving i en rundkørsel med 4,3 km igen. Med 3 km stiger det kortvarigt, inden det falder let gennem et blødt sving med 2,5 km igen, inden man med 1600 m igen vender næsten 180 grader i dagens sidste sving. Herefter bugter den 7 m brede sig kun let, mens det begynder at stige - den sidste kilometer med 3,4%.

Etapen byder på i alt 3111 højdemeter.

Etapen skiller sig først og fremmest ud med sin gigantiske længde, der er et særsyn i nyere tids Tour-udgaver. Den slags øger altid chancen for en udbrudssejr, men meget vil også blive bestemt af, om manden i gult har interesse i at forsvare trøjen i et løb, hvor forskellene fortsat må være små. Den stejle mur lægger i sandhed op til et angreb fra Alaphilippe, der meget kan have rettet blikket mod et attentat på den gule trøje, men der er stadig god tid til at skabe samling til en puncheurspurt på en etape, der også må vække en vis interesse hos folk som Mathieu van der Poel, Peter Sagan, Michael Matthews og Wout van Aert.

Le Creusot har kun en gang tidligere i de seneste 25 år været mål for et stort cykelløb. Det var også i Tour de France helt tilbage i 1998, hvor Jan Ullrich rejste sig lidt ved efter nedturen i Alperne ved at vinde den afsluttende enkeltstart med 1.01 ned til Bobby Julich og 2.35 ned til Marco Pantani, der med en 3. plads sikrede sig Tour-sejren i overraskende flot stil.

tour de france i dag

8. etape, lørdag d. 3. juli: Oyonnax - Le Grand-Bornand, 150,8 km

Det er helt almindeligt for Touren at have de første bjergetaper i den første weekend, og sådan bliver det også i år, hvor rejsen mod Alperne afsluttes med en den første af to dage i de høje bjerge i Frankrigs sydøstlige hjørne. Det sker på en kort, intens etape, der indledes i Massif-Centrals bakker og slutter med den allerede nu klassiske finale over Col de Romme og Col de la Colombiere samt nedkørslen til Le Grand-Bornand, der er blevet benyttet to gange i de senere år og med to vidt forskellige udfald. I 2009 var vi vidner til et mindeværdigt opgør mellem Alberto Contador og Schleck-brødrene, men i 2018 endte samme etape som en gigantisk fuser. Risikoen for endnu en fiasko er stor, når der er tale om den første bjergetape, men med bare to dage i Alperne og to flade enkeltstarter bør klatrerne have al mulig grund til at skabe et drama i stil med det, vi så for 12 år siden.

Med en distance på bare 150,8 km er der tale om en kort etape, der fører feltet fra Oyonnax til Le Grand-Bornand. Startbyen ligger midt i Massif-Central, og derfor er starten knaldhård, når man med det samme kører mod øst op ad en ikke-kategoriseret stigning (5,0 km, 6,6%), inden en teknisk nedkørsel fører mod syd ned i fladlandet mellem Massif-Central og Alperne. Her drejer man efter 16,5 km mod sydøst for at køre ad en lige og kun småkuperet vej frem til byen Frangy, hvor dagens spurt kommer efter 44,8 km for enden af en lige og flad sidste kilometer, der dog afbrydes af en rundkørsel midtvejs. Herfra går det ad en let stigende vej mod sydøst og nordøst.

Etapen tager igen fat, når man fortsætter mod nordøst op ad kategori 3-stigningen Cote de Copponex (6,5 km, 4,4%), der er en relativt jævn stigning med top efter 61,9 km. Derefter fortsætter det med at stige let mod sydøst, inden man via en nedkørsel kører mod nordøst frem til bunden af kategori 4-stigningen Cote de Menthonnex en Bornes (2,7 km 4,6%), der stiger med 5-6% over 1500 m midtvejs. Toppen rundes efter 72,5 km, men det fortsætter med at stige let mod øst, inden en let nedkørsel fører videre mod øst ned til La Roche-sur-Foron, der nås efter 86,5 km. Nu går det mod øst ad et kort, fladt stykke frem mod Alperne.

De starter, når man drejer mod sydøst ind på årets første kategori 1-stigning Cote de Mont-Saxonnex (5,7 km, 8,3%), der stiger ret konstant med 9-10% frem mod den sidste kilometer, der er lettere med 4,5%. Toppen rundes efter 104,0 km, hvorefter en halvteknisk nedkørsel leder mod nordøst og øst ned til dalen og byen Cluses.

Her rammes den velkendte afslutning, som blev benyttet i 2009 og 2018, når man drejer mod syd for at passere kategori 1-stigningen Col de Romme (8,8 km, 8,9%), der er en relativt jævn og for Alperne meget stejl stigning med top efter 122,1 km. På toppen er der to flade kilometer, inden en tenisk nedkørsel leder mod sydvest direkte ned til bunden af kategori 1-bjerget Col del la Colombiere (7,5 km, 8,5%), der efter en kilometer med 6% stiger med 9-10% hele vejen til toppen, der rundes efter 136,1 km. Derfra resterer blot 14,7 km, som indledes med en i perioder teknisk nedkørsel, der fører mod sydvest ned til dalen, hvor det med 3 km igen flader ud. Med 1700 m igen vender man næsten 180 grader, og derefter bugter vejen sig let, inden en rundkørsel leder ind på den 250 m lange, 5 m brede opløbsstrækning. Efter vendingen stiger det let, den sidste kilometer med 3,2% i snit.

Etapen byder på i alt 3558 højdemeter.

tour de france i dag

Vi har virkelig blandede erfaringer med denne finale. I 2009 var duellen mellem Contador og Schleck-brødrene fantastisk, men i 2018 fik Sky lov til at føre feltet til toppen i en helt passiv finale. Den første bjergetape køres ofte konservativt, men denne gang kan man håbe, at de lange enkeltstarter tvinger folk til at udnytte de muligheder, der er. Finalen har i hvert fald rigeligt potentiale, da både Romme og Colombiere er meget stejlere, end man ofte ser det for alpebjerge, og derfor burde der være basis for, at vi endelig får det første klare billede af 2021-udgavens klatrehierarki.

Som sagt har finalen været benyttet to gange de seneste år. Senest var det i 2018, hvor Julian Alaphilippe kørte alene hjem fra et udbrud og indledte sin jagt på bjergtrøjen, mens favoritterne ankom i samlet flok efter en helt passiv afslutning. Anderledes dramatisk var det i 2009, hvor Schleck-brødrene var oppe mod Astana-duoen Alberto Contador og Andreas Klöden, indtil spanieren med et angreb ”kom til” at sætte din holdkammerat. Slutteligt endte det i en tremandsspurt, der blev vundet af Frank foran Contador. Le Grand Bornand var også målby i 2013, hvor Rui Costa vandt fra udbrud i en anderledes finale, i 2007, hvor Linus Gerdemann fik sit helt store gennembrud med en solosejr og gul førertrøje på en dag med kun Colombiere i finalen, og i 2004, hvor Lance Armstrong fortsatte sin dominans ved at overspurte Andreas Klöden, Jan Ullrich og Ivan Basso og således tage sin tredje etapesejr i træk i samme finale, dom benyttedes i 2013. Tour de l’Avenir var forbi i 2004, hvor Thomas Löfvist vandt, og i 2000, hvor sejren gik til Aitor Kintana.

tour de france i dag

9. etape, søndag d. 4. juli: Cluses - Tignes, 144,9 km

Ofte er arrangørerne lidt forsigtige med at gøre de første bjergetaper for svære, men sådan er det ikke i år. Efter den vanskelige finale på 8. etape følger nemlig en brutal sidste dag i Alperne, hvor der over bare 145 km skal klatres hele 4600 højdemeter og op ad fem kategoriserede stigninger. Det hele slutter med opkørslen til skisportsbyen Tignes, hvor Michael Rasmussen kørte sig i gult i 2007, og hvor jordskred forhindrede Egan Bernal i at vinde i 2019, men selvom stigningen er alenlang, er den også så let, at vi risikerer relativt små forskelle, som vi så det bag Rasmussen ved det seneste besøg for 14 år siden.

Med en distance på bare 144,9 km er der for anden dag i træk tale om en kort, intens bjergetape, der fører feltet fra Cluses til Tignes. Startbyen ligger i dalen midt i Alperne, og derfor lægges der nådigt ud, når man kører mod syd ad den helt flade dalvej gennem byen Sallanches og frem til Domancy. Her forlader man dalen, når man drejer mod sydvest for at køre op ad kategori 2-stigningen Cote de Domancy (2,5 km, 9,4%), der efter en let første kilometer er en sand mur med 10-12% over de sidste 1500 m frem mod toppen, som rundes efter 19,6 km. Herefter fortsætter det med at stige let mod sydvest frem til byen Megève, som nås efter 26,5 km, hvorefter det går ad en let faldende vej mod sydvest ned til dagens spurt, der er placeret efter 32,7 km for enden af en helt lige og flad vej. Umiddelbart herefter er der en bakke (1,1 km, 8,1%), inden det falder let frem til Crest-Voland, som nås efter 41,7 km.

Her tager etapen fat igen, når man kører mod syd op ad kategori 1-stigningen Col des Saisies (9,4 km, 6,2%), der er meget ujævn med først 5 km med 7-10% - herunder 4,2 km med 8,2% i snit - siden tre lette og undervejs endda let faldende kilometer og slutteligt en 1400 m lang rampe med 6,8% frem mod toppen, der rundes efter 49,4 km. En meget teknisk nedkørsel leder videre mod syd og sydøst ned til Beaufort, som nås efter 66,6 km.

Her passerer man tværs gennem dalen for at køre mod syd op ad Col du Pré (12,6 km, 7,7%), der er årets første HC-stigning. Der er tale om en letter start over 5 km, men de sidste 7,4 km stiger med hele 9,3% i snit herunder to kilometer med 10-11%, inden den sidste kilometer flader ud med 4,5% frem mod toppen, der passeres efter 80,9 km. En kort og teknisk nedkørsel leder mod sydøst ned til Roseland-søen, hvis flade bred følges mod nordøst, inden man drejer mod øst for at køre op ad kategori 2-stigningen Cormet de Roselend (5,7 km, 6,5%), der stiger med 6-8%, inden den flader ud med 4-6% over de sidste 2 km frem mod toppen.

tour de france i dag

Den rundes i 1968 m højde efter 93,3 km, hvorefter de sidste 51,6 km indledes med en kun ganske kortvarigt teknisk nedkørsel, der leder mod sydøst og syd ned til Bourg-Saint-Maurice, der nås efter 112,2 km. Her drejer man mod sydøst for at følge den ganske let stigende dalvej, som leder frem til Sainte-Foy-Tarentase, der passeres efter 124,0 km.

Nu indledes finalen for alvor, når man fortsætter mod sydøst op ad kategori 1-bjerget Montée de Tignes (21,0 km, 5,6%), der kommer i tre dele. De første 5,7 km stiger med 7,0%, hvorefter den bliver lettere med 4-6% over de næste 6 km. Midtvejs oppe ad bjerget er der to flade kilometer, inden de sidste 7,7 km stiger med 6,8% i snit, dog relativt ujævnt med to 8-9% over to kilometer i bunden, derefter ca. 6% og slutteligt en kilometer med 8,9%. Toppen rundes efter 143,0 km, hvorefter de sidste 1900 m stiger let med 1,2%. Stigningen går stort set konstant ad en lige vej, og efter toppen er der blot en rundkørsel med 1550 m igen, hvorefter vejen bugter sig let ind på den 120 m lange, 6 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 4624 højdemeter.

Mere end 4500 højdemeter over kun 145 km er en gigantisk udfordring, men alligevel risikerer vi, at det kan knibe med at gøre forskelle. Heldigvis er Tignes-stigningen uregelmæssig og har sine stejlere passager, men mest af alt er det en let stigning, som vi så ved seneste besøg i 2007, hvor Michael Rasmussen var kørt fra distancen, men hvor de øvrige favoritter ankom stort set samlet, og kun Iban Mayo gjorde en lille forskel. Det er i hvert fald et bjerg, hvor vindretningen bliver helt afgørende, men får vi medvind, har etapen med sin samlede sværhedsgrad bestemt potentiale til at give os væsentlige svar i det overordnede billede.

Tignes skulle have været mål for den dramatiske etape i 2019, hvor jordskred afbrød etapen før tid, og der ingen vinder blev kåret. Sidste gang man klatrede op til målet var i 2007, hvor Michael Rasmussen viste sine intentioner ved at gennemføre et langt soloridt og sejre med hele 2.46 ned til Iban Mayo og 2.13 ned til de øvrige favoritter. Tour de l’Avenir var forbi i 2019, hvor Attila Valetr tog en solosejr foran den førende Tobias Foss, og i 2016, hvor David Gaudu kørte alene hjem foran Edward Ravasi, Harm Vanhoucke og den førende Jhon Andersen Rodriguez Salazar.

tour de france i dag

Hviledag, mandag d. 5. juli: Tignes

10. etape, tirsdag d. 6. juli: Albertville - Valence, 190,7 km

Gennem årene har mangen en sprinter sat pris på, at det meste af Sydfrankrig er relativt fladt. Det betyder, at arrangørerne har rig mulighed for at lægge godbidder ind for de hurtige folk på den lange rejse mellem Alperne og Pyrenæerne, som ofte fylder en stor del af løbets midterste fase. Det gør den også i år, hvor arrangørerne i årets sprintervenlige format er venlige nok til at køre syd om bakkerne i Massif-Central, og derfor burde der være garanti for massespurt, når løbet efter en hviledag i Alperne forlader bjergene for at sætte kursen mod Pyrenæerne.

Med en distance på 190,7 km er der tale om en relativt lang etape, der fører feltet fra Albertville til Valence. Startbyen er som bekendt et skisportsmekka midt i Alperne, men det mærker man ikke alt for meget til. I starten går det nemlig mod sydvest ad en helt flad dalvej, inden man kører mod nordvest gennem dalen frem til an anden alpeby Chambery. Her forlader man kortvarigt fladlandet for at køre mod sydvesy ind i bjergene via kategori 4-stigningen Col de Couz (7,4 km 2,8%), der dog bare er en jævn og meget let opkørsel med top efter 58,5 km. 

En let nedkørsel leder nu videre mod sydvest ned til et fladt plateau, der følges videre mod sydvest. Her ramme man dog en bakke (4,1 km, 3,7%), der ad en helt lige vej leder op til dagens spurt, som efter 82,3 km kommer i byen La Placette. En kort og let nedkørsel leder nu mod sydvest ned til byen Voreppe, der ligger lige på kanten af Alperne og den flade Rhone-dal.

Det fornemmer man på terrænet. Nu kører man nemlig mord nordvest, sydvest, sydøst og sydvest igennem det helt flade terræn, hvor man følger Isére-floden mod sydvest over ca. 50 km frem til byen Hostun, som nås efter 149,2 km. Her forlader man floden og fortsætter mod sydvest via en ikke-kategoriseret stigning (5,3 km, 3,8%), som har top efter 154,8 km. Et fladt plateau følges videre mod sydvest, inden det går videre mod sydvest over de næste 20 km, der er let faldende og leder frem til byen Beaumont-les-Valence. Her drejer man med 10,8 km igen mod nord med kurs mod centrum af Valence, og herfra er det stort set helt fladt. Den lige vej byder på et sidste sving med 3,1 km igen, hvorefter vejen kun bugter sig ganske let, indtil man skal til højre i en rundkørsel bare 350 m fra stregen, inden man rammer den 6,5 m brede opløbsstrækning.

tour de france i dag

Etapen byder på i alt 1472 højdemeter.

Sprinterne har haft tre svære dage, og da Mont Ventoux melder sig om onsdagen, handler det om at gribe denne mulighed, der kommer som en oase mellem tre bjergetaper. Rhone-dalen er sjældent blæsende, og da mange har brug for en puster og en stille start efter en hviledag, vil det være en overraskelse, hvis ikke sprinterne får deres chance i en afslutning, hvor et sent passeret rundkørsel stiller store krav til tog og positionering.

Valence blev senest besøgt i 2018, hvor Peter Sagan tog en sjælden massespurtssejr foran Alexander Kristoff og Arnaud Demare efter en masseudrensning af sprinterne i Alperne, og i 2015, hvor André Greipel besejrede John Degenkolb og Alexander Kristoff i en reduceret massespurt efter en hård dag, hvor Sagan havde været i angreb. I 2018 vandt Michal Kwiatkowski prologen i Criterium du Dauphiné i byen, og i 2009 slog Bert Grabsch akkurat Cadel Evans med 7 sekunder og David Millar med 39 sekunder på den lange enkeltstart i samme løb.

tour de france i dag

11. etape, onsdag d. 7. juli: Sorgues - Malaucène, 199,5 km

Lige så glade sprinterne er for, at det meste af Sydfrankrig er fladt, lige så glade er bjergrytterne for, at der ligger en gigant på vejen gennem fladlandet. Det er relativt sjældent, at muligheden benyttes, men Mont Ventoux har altid været et kærkomment og højdramatisk afbræk på rejsen mellem Alperne og Pyrenæerne, og da det skaldede bjerg tillige er et af Frankrigs allersværeste bjerge, er det endda altid tale om en nøgleetape, når det golde månelandskab besøges. Det sker endelig igen efter fem års fravær, men i et højst atypisk format. Denne gang skal man nemlig hele to gange op ad bjerget, bøde fra den lette Sault-side og den svære og mest berømte Bedoin-side, men for første gang siden 1994, hvor Eros Poli gennemførte sit mindeværdige soloridt, er der ikke mål på toppen. Denne gang slutter etapen nemlig med en mere end 20 km lang nedkørsel, der kan lægge en lille dæmper på festlighederne, men heldigvis er Ventoux så brutalt et bjerg, at der utvivlsomt venter et helt afgørende slag i kampen om den samlede sejr.

Med en distance på 199,5 km er der tale om en ganske lang etape, der fører feltet fra Sorgues til Malaucène. Startbyen ligger i fladlandet i den sydlige del af Frankrig nordøst for Avignon, og herfra går det igennem fladt terræn mod sydøst. Kortvarigt drejer man mod syd for at passere den lille kategori 4-stigningen Cote de Fontaine-de-Vaucluse (1,9 km, 5,7%), som slutter med 900 m med 7-8%, inden man efter 32,1 km runder toppen. Herefter er det småkuperet, mens man kører mod syd, sydøst og nordøst frem til Les Imberts, hvor dagens spurt kommer efter 40,2 km for enden af en lige og le stigende vej. Med det samme fortsætter man da mod nordøst op ad kategori 4-stigningen Cote de Gordes (2,5km, 5,1%), der er en relativt jævn stigning med top efter 43,7 km, inden det går igennem fladlandet mod øst og sydøst frem til byen Apt, hvor man efter 63,0 km skal over en lille bakke (600 m, 7,8%), inden det går videre mod nord frem til Saint-Saturin-les-Apt, der nås efter 71,9 km relativt lette kilometer.

Herfra er der ikke meget fladt terræn. Nu kører man nemlig mod nord op ad kategori 1-bjerget Col de la Liguière (9,3 km, 6,7%), som stiger jævnt med ca. 7%, inden den flader ud over de sidste 2,2 km frem mod toppen, der rundes efter 83,6 km. Den efterfølges af et let faldende plateau, der leder videre mod nord frem til byen Sault, hvor man tager hul på den første og letteste tur op ad Mont Ventoux. Fra denne side er den kun i kategori 1 og stiger med 5,0% over 22,0 km, og den skal deles i to dele. De første 17 km frem til Chalet Reynard går mod nordvest og er ganske lette med først 10 km med 4-5% og dernæst 7 km med 2-5%. Herefter rammer man den sidste del af den klassiske stigning, hvor det over 5 km går op gennem månelandskabet med stigningsprocenter over de enkelte kilometer på 8,0%, 7,5%, 8,3%, 9,2% og 9,5%, inden man efter 122,5 km runder toppen for første gang. Herefter går det for første gang mod sydvest og nordvest ad nedkørslen ned til målbyen Malaucène, der nås efter 142,6 km, dog uden at man krydser stregen.

I stedet kører man en omgang på en 54,4 km lang rundstrækning, der indledes med, at man kører mod nord op ad den ikke-kategoriserede Col de la Madeleine (1,7 km, 4,2%), som har top efter 149,1 km. Derefter går det mod sydvest ad en let faldende vej frem til Bedoin, inden det begynder at stige let ud mod Saint-Esteève, som nås efter 161,1 km.

Her indledes Mont Ventoux officielt, når man drejer mod nordøst for at følge den klassiske opkørsel, der er uden for kategori. Herfra stiger den med 8,8% over 15,7 km, og den skal igen deles i to dele. De første 10 km op til Chalet-Reynard går ind gennem skoven og er brutale med stigningsprocenter på 9-10 næsten hele vejen. Derefter rammer man månestykket, som allerede er kørt én gang, og efter en lidt lettere kilometer med 5,5% stiger den nu med 8,0%, 7,5%, 8,3% og 9,2% over de enkelte kilometer, inden der venter 9,5% over de sidste 700 m frem mod toppen, der rundes efter 176,9 km i forbindelse med en bonusspurt.

Herfra resterer 22,6 km, som indledes med en periodevist relativt teknisk, men ikke alt for svær nedkørsel, som fører mod sydvest og nordvest tilbage til Malaucène, hvor det falder hele vejen ned til den sidste kilometer, som kun er let faldende med 1,4%. Den snoede nedkørselsvej ender med et skarpt sving lige ved den røde flamme, og derefter drejer man til højre i to rundkørsler med hhv. 700 og 200 m igen, inden vejen bugter sig kraftigt ind på den 130 m lange, 5 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 4647 højdemeter

tour de france i dag

Med både en dobbeltopkørsel ad Ventoux og en nedkørsel til slut er der tale om en interessant nyskabelse af en klassiker. Dobbeltopkørslen blev allerede benyttet i det nylige endagsløb på bjerget, og her blev det bekræftet, at den første opkørsel mest af alt kan bruges til at slide feltet ned. Til gengæld kender vi Bedoin-siden som en af Frankrigs absolut sværeste stigninger, og selvom vinden kan lægge en dæmper på festlighederne, når de rammer månelandskabet, kan feltet eksplodere til atomer på det stejle skovstykke. Ganske vist ender det hele med en lang nedkørsel, men dette er stadig en af klatrernes absolut bedste chancer for at kompensere for det tab, de vil lide på enkeltstarterne.

Malaucène har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Mont Ventoux blev senest besøg af Touren på den højdramatiske dag i 2016, hvor stærk vind førte til, at målet blev flyttet ned til Chalet-Reynard, hvor Thomas de Gendt sejrede fra udbrud, og hvor Chris Froome havde så nær kontakt med en motorcykel, at han kortvarigt indledte en karriere som maratonløber.

tour de france i dag

12. etape, torsdag d. 8. juli: Saint-Paul-Trois-Chateaux - Nîmes, 159,4 km

Det kan godt være, at arrangørerne var hårde ved sprinterne ved at indlægge et besøg på Ventoux på vejen mellem Alperne og Pyrenæerne, men generelt har de hurtige folk intet at klage over. Hele tre af de fire etaper mellem de to bjergkæder foregår nemlig i det sydfranske fladland, og sprinterne kan derfor drømme om at få deres anden chance i uge 2 allerede på tredjedagen. Det sker på en kort, flad etape, der fører til Nimes, men som mange cykelryttere vil vide, er området også hjemsted for den frygtede mistralvind, der kan skabe det herligste sidevindsdrama også om sommeren. Derfor er der ingen garanti for, at sprinterne bare får den massespurt, ruten på papiret lægger op til.

I alt skal der tilbagelægges bare 159,4 mellem Saint-Pauk-Trois-Chateaux og Nimes, og der er bestemt ikke mange terrænmæssige udfordringer. Starten er enkel, idet rytterne kører mod vest, syd og nordvest gennem helt fladt terræn, inden man kører mod nordvest af en uhyre snoet vej, der leder op på et lille højdedrag. Herefter fortsætter den snoede vej ad et småkuperet stykke, inden man skal over den lille Col de Serre de Toure (1,4 km, 5,4%), der har top efter 48,8 km, hvorefter en nedkørsel leder tilbage til fladlandet.

Nu bliver det igen lidt lettere, når rytterne kører mod sydvest ad en lige vej, der kun byder på en mindre bakke, inden man fortsætter mod sydøst op over kategori 3-stigningen Cote du Belvédère de Tharaux (4,4 km, 4,6%), der er en helt jævn stigning med top efter 83,7 km. Den leder op til et fladt plateau, der følges mod sydøst og syd og vest, inden det efter 110,5 km begynder at falde mod syd. Herefter går det fladt mod sydøst frem til byen Uzès, hvor dagens spurt kommer efter 132,7 km for enden af en helt lige og flad vej, inden man fortsætter igennem fladlandet mod syd.

tour de france i dag

Nu bliver det en anelse hårdere, når man fortsætter mod syd op over en bakke (3,9 km, 3,0%), som har top med 12,5 km til stregen, inden det falder let mod syd ned mod centrum af Nimes, hvor de sidste to kilometer er stor set helt flade. Det går ad en lige vej, indtil der er sving med 2900, 2200 og slutteligt 900 m igen, inden vejen bugter sig ind på den 380 m lange, 6 m brede opløbsstrækning

Etapen byder på i alt 1959 højdemeter.

Terrænet er ganske vist ikke helt fladt, men det er næppe de bløde bakker, der er en trussel mod en massespurt. Snarere er det den frygtede mistralvind, der før har splittet feltet i området og er særligt kendt for ofte at spille en rolle i Etoile de Besseges, der netop køres i området omkring Nimes. Man skal aldrig udelukke udbrud sent i en grand tour, men det ligner enten en halvkedelig sprinteretape eller en absolut afgørende nøgledag, hvor vinden kan skabe drama, hvis den står rigtig på en rute, der dog ikke har så mange retningsændringer, som man kunne ønske sig.

Nimes blev senest besøgt i 2019, hvor Caleb Ewan spurtede sig til endnu en etapesejr ved at sejre foran Elia Viviani og Dylan Groenewegen, i 2014, hvor Alexander Kristoff spurtede sig til en sejr dagen før løbets sidste hviledag, i 2008, hvor Mark Cavendish fortsatte sit store gennembrud ved at vinde den fjerde og sidste etape det år, og i 2004, hvor Aitor Gonzalez kørte alene hjem fra et udbrud, der sejrede med næsten et kvarter ned til feltet. I 2017 startede Vueltaen i byen, og her lagde BMC ud med at vinde et aftenholdløb og derved bringe Rohan Dennis i førertrøjen.

tour de france i dag

13. etape, fredag d. 9. juli: Nîmes - Carcassonne, 219,9 km

Hvis man skal forstå, hvorfor årets Tour er så sprintervenlig, er 13. etape et godt eksempel. Da løbet sidst besøgte Carcassonne i 2018, sejrede Magnus Cort fra et udbrud efter en hård dag i Massif-Central, da man rejste fra Alperne til Pyrenæerne via den kuperede region, men i år fortsætter rejsen mellem de bjergkæder helt nede mod syd, hvor det er næsten helt fladt. Derfor venter den tredje flade etape på fire dage på en rute, der har så konstant en retning, at det er indbegrebet af en transportetape, men man skal bestemt ikke undervurdere dagen. Den foregår nemlig i præcis samme område, som har givet sidevindsdrama i både 2019 og 2020, og dermed skal klassementsrytterne tage sig i agt. Samtidig er der for anden gang i år tale om en for løbet sjældent lang distance, der endda skal tilbagelægges i det ofte glohede syd, og derfor kan der blive tale om en ganske opslidende etape, som måske også kan give et udbrud modet på at forsøge at snyde sprinterne.

Med en distance på hele 219,9 km er der som sagt tale om endnu en for Touren meget lang etape, der fører feltet fra Nimes til Carcassonne. Retningen er stort set den samme hele dagen, da man holder en næsten lige linje mod sydvest frem til målbyen, der ligger lige nord for Pyrenæerne. Således lægger man ud med at sno sig mod sydvest og vest gennem fladlandet, inden man kører mod nordvest op over dagens eneste stigning, kategori 4-stignigen Cote du Pic Saint-Loup (5,5 km, 3,6%), der er en ret irregulær sag med 7-9% over de sidste 1500 m frem mod toppen, der rundes efter 51,5 km.

Herefter bliver det igen helt fladt, når man kører mod sydvest på et plateau, inden en nedkørsel leder ned til byen Gignac, som nås efter 79,7 km. Derefter går det videre mod sydvest igennem fladlandet frem til Fontés, hvor dagens spurt kommer efter 104,2 km efter en lidt kringlet sidste kilometer med et skarpt sving og en stigningsprocent på 2,8. Derefter fortsætter det flade terræn, når man kører videre mod sydvest, inden man kortvarigt kører mod vest efter ca. 160 km. 

En nedkørsel leder mod syd ned til Cesseras, der passeres efter 180,3 km, inden det atter går mod vest og siden nordvest frem til Caunes-Minervois, der passeres efter 197,5 km. Nu drejer man igen mod sydvest, og derefter er det en næsten lige og flad vej, som leder ind til Caracassonne, hvor det er helt fladt, indtil den sidste kilometer stiger let med 1,5% i snit. Finalen er ganske kringlet med en meget teknisk passage omkring 4 km-mærket, hvorefter vejen bugter sig let frem til to sene sving, der kommer med hhv. 1000 og 600 m igen, inden vejen bugter sig ind på den 200 m lange, 6 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 1973 højdemeter.

tour de france i dag

Den alenlange etapes underholdningsværdi bestemmes 100% af vinden. Får vi sydvestenvind, bliver det med garanti en langgaber, der ender i en spændende og lidt kompliceret massespurt, mens nordøstenvind måske kan inspirere nogle udbrydere til at teste, om sprinterholdene er ved at være for trætte til at kontrollere så lang en medvindsetape. De fleste cykelfans håber dog utvivlsomt på nordvesten- eller sydøstenvind, da en hel dag med næsten uafbrudt sidevind kan skabe et herligt drama i den region, hvor feltets splittedes i de to seneste udgaver af løbet.

Carcassonne blev senest besøgt i 2018, hvor Magnus Cort brød en næsten ti år lang dansk sejrstørke ved at vinde fra et udbrud foran Ion Izagirre og Bauke Mollema, og i 2006, hvor Yaroslav Popovych tog en stor udbrudssejr i byen. I 2002 vandt Baden Cooke en massespurt i det nu hedengangne Midi Libre, mens Jens Voigt tog en Route du Sud-etapesejr i byen året inden. Her vandt Jaan Kirsipuu også en massespurt i det nu hedengangne Middelhavet Rundt.

tour de france i dag

14. etape, lørdag d. 10. juli: Carcassonne- Quillan, 183,7 km

Efter at have brugt hele første del af anden uge på turen fuldendes rejsen mod Pyrenæerne endelig på 14. etape, men hvis man regnede med, at det betød klassementsdrama, skal man nok væbne sig med tålmodighed lidt endnu. Den kuperede rute berører nemlig kun udkanten af bjergene på en dag med næsten 3000 højdemeter og fem bjergtoppe i højst ca. 1000 m højde og i 3. og 2. kategori. Sidste top kommer endda med næsten 20 km til mål, og med udsigt til vigtigere etaper de kommende dage ligner det en af løbets få sikre dage for et udbrud.

I alt skal der tilbagelægges 183,7 km, der fører feltet fra Carcassonne til Quillan. Startbyen ligger i fladlandet nord for Pyrenæerne, og derfor stiger det kun ganske let, når man lægger ud med at køre mod vest, syd, sydvest og slutteligt sydøst. Her venter dagens første udfordring, når man drejer mod syd for at passere kategori 3-stigningen Col du Bac (3,1 km, 5,3%), der er en jævn stigning med top efter 50,9 km, inden en kringlet nedkørsel leder mod sydvest ned til Chalabre, om nås efter 55,5 km.

Nu er det igen kun let stigende, når man kører skiftevis mod syd, vest, syd og nordvest frem til Lavelanet, hvor dagens spurt kommer efter 76,7 for enden af en let stigende og helt lige vej, hvis sidste kilometer dog er flad. Derefter drejer man mod sydvest for at køre ad endnu en let stigende vej frem til Montferrier, som passeres efter 83,1 relativt lette kilometer.

Nu tager etapen imidlertid fat. Det sker, når man drejer mod sydøst for at passere kategori 2-stigningen Col de Montségur (4,2 km, 8,7%), der er en ganske jævn og stejl stigning med top efter 89,0 km. En teknisk nedkørsel leder mod syd og nord, inden det går via en let faldende dalvej frem til Bélesta. Her drejer man igen mod sydøst for at passere kategori 2-stigningen Col de la Croix des Morts (6,8 km, 5,8%), der er en uhyre ujævn stigning med først to kilometer med 5-6%, siden to kilometer med 8-9% og slutteligt 2,8 km med 3-4% frem mod toppen, der rundes efter 110,3 km.

Der venter dog ingen nedkørsel. I stedet går det mod sydøst ad et fladt plateau, inden en kort, teknisk nedkørsel leder mod syd ned til bunden af kategori 3-stigningen Cote de Galinagues (2,2 km, 9,0%), der bestiges fra nordvest og starter brutalt ud med 500 m med 13,6%, men derefter bliver lettere og lettere, inden man når toppen efter 126,3 km. Fra toppen kører man mod sydøst ad et fladt plateau, inden man fortsætter i samme retning ad en teknisk nedkørsel, som leder ned i dalen. Nu følges den let faldende dalvej mod nordøst og øst, idet man dog undervejs skal over den ikke-kategoriseredeCol du Campérié (3,3 km, 3,6%), som har top efter 152,5 km.

Efter 160,2 km når man frem til byen Caudiès-de-Fenouillèdes, hvor finalen starter. Her drejer man nemlig mod nordvest, og kort efter rammer man kategori 2-stingingen Col de Saint-Louis (4,7 km, 7,4%), der er sværest i bundne med hhv. 6,5%, 12,0% og 6,6% over de første tre km, inden den stiger jævnt med ca. 5% resten af vejen frem mod toppen, hvorpå der efter 166,8 km er placeret en bonusspurt. Herfra resterer 16,9 km, der stort set udelukkende består af en næsten helt lige og faldende vej, der leder mod nordøst ned til udkanten af Quillan, hvor de sidste 3 km er stort set flade. Med 2,4 km igen drejer man skarpt til venstre, hvorefter vejen bugter sig ganske let, inden en ret skarp kurve leder feltet ind på den 300 m lange, 6 m brede opløbsstrækning. Den sidste kilometer stiger ganske let med 0,8% i snit.

Etapen byder på i alt 2901 højdemeter.

Den sidste stigning har ganske vist en meget stejl kilometer, men derudover er den ganske moderat, og den lange, lige nedkørsel egner sig slet ikke til at køre alene eller i en lille gruppe. Det taler for, at favoritterne skal erklære våbenhvile, og dermed lugter det af, at Pyrenæerne indledes med en af løbets mest oplagte udbrudsetaper. Dem er der ikke mange af i årets løb, og derfor bliver der utvivlsomt kamp om at komme afsted, særligt på en rute, der er så svær, at klatrerne kan drømme, men også så let, at også lidt tungere og mere spurtstærke folk kan lugte blod.

tour de france i dag

Quillan har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

tour de france i dag

15. etape, søndag d. 11. juli: Céret - Andorra la Vella, 191,3 km

Mens det i de senere år næsten snarere har været reglen end undtagelse, at Vueltaen har lagt vejen forbi det bjergrige fyrstendømme Andorra, er det overraskende sjældent, at Touren lægger vejen forbi nabolandet. Dets placering midt i Pyrenæerne gør det ellers særdeles velegnet til fremragende cykelløb, og derfor er det også et glædeligt gensyn, der venter i år, hvor løbet vender tilbage for første gang siden Tom Dumoulins flotte regnvejrssejr i 2016. Det sker i form af den første af tre afgørende pyrenæeretaper, der er årets eneste dag med både en lang distance og mange bjerge og samtidig byder på løbets klart højeste punkt i mere end 2400 m. Til gengæld slutter etapen med en relativt kort sidste stigning og en nedkørsel, og da de tidlige stigninger er mere lange end svære, kan det blive en dag, der i højere grad akkumulerer træthed end skaber gigantiske forskelle - og så ligner det en oplagt chance for at gentage Dumoulins udbrudssejr.

Med en distance på 191,3 km er der tale om en lange etape, der fører feltet fra Céret til Andorras hovedstad, Andorra la Vella. Startbyen ligger i fladlandet lige nord for Pyrenæerne, og herfra stiger det med det samme, når man kører mod nord op ad den ikke-kategoriserede Col de Llauro (6,5 km, 3,0%), der har top efter 6,5 km. Herefter fortsætter det med at stige mod vest, inden en nedkørsel leder mod nordvest ned til byen Calmeilles, hvorfra det går videre mod nordvest op ad den ikke-kategoriserede Col du Fourtou (4,1 km, 3,8%), hvis top rundes efter 18,4 km. En teknisk nedkørsel fører nu videre mod nordvest ned til Boulleternère, der ligger i dalen i etapen laveste punkt og nås efter 35,3 km.

Nu drejer man mod sydvest for at følge en let stigende dalvej, der løber hele vejen hen langs den nordlige kant af Pyrenæerne. Undervejs når man frem til byen Olette, hvor dagens spurt kommer efter 66,9 km foran enden af en let snoet vej, der er flad over de sidste 3 km. Herefter fortsætter det med at stige lidt kraftigere ad samme dalvej, indtil man når frem til byen Fontpédrose i 1026 m højde efter 76,8 km.

Her tager etapen for alvor fat, når man fortsætter mod vest op ad kategori 1-stigningen Montée de Mont-Luis (8,4 km, 5,7%), der stiger jævnt med 6-7% over de første 6 km, men derefter flader ud med 4-5% frem mod toppen, som rundes efter 86,3 km. Det fortsætter dog med at stige let over de næste 8,6 km, mens man fortsætter mod vest frem til byen Font-Romeu, inden man efter 94,9 km endelig tager fat på den tekniske nedkørsel, der går mod sydvest hele vejen ned langs grænsen til Spanien, som man kysser, men aldrig kysser.

Byen Ur nås efter 108,7 km, hvorefter man drejer mod nordvest og for at køre ad en let stigende dalvej, inden man drejer mod nordvest for at køre op ad kategori 2-stigningen Col de Puymorens (5,8 km, 4,6%), der er en helt jævn stigning med top efter 133,1 km. Der venter kun en ultrakort og let nedkørsel over 2,8 km, inden man drejer mod sydvest for at køre op ad kategori 1-bjerget Port d’Envalira (10,7 km, 5,9%), der med sin top i 2408 er Tourens højeste punkt. Der er tale om en relativt jævn stigning i to dele, hvor de første 7 km stiger med 5-6%, hvorefter den bliver stejlere med 6-8% over de sidste 4,7 km frem mod toppen, der rundes efter 146,7 km umiddelbart efter passagen af grænsen ind til Andorra.

Fra Tourens tag går det mod nordvest og sydvest ad en lang nedkørsel, der kun er teknisk på den allerførste del, men derefter er meget let. Den leder ned til byen Encamp, som nås efter 167,4 km, hvorefter man drejer mod vest for at tage fat på dagens sidste udfordring, kategori 1-stigningen Col de Beixalis (6,4 km, 8,5%). Der er tale om en tredelt stigning, der efter en kilometer med 7,7% byder på en mur over 2 km med 11-12%, inden der venter to kilometer med 7,7% og slutteligt en lettere afslutning med 1400 med godt 5%, inden man efter 176,5 km runder toppen i forbindelse med en bonusspurt.

tour de france i dag

Nu resterer bare 14,8 km, der indledes med en meget teknisk nedkørsel, som fører videre mod vest, inden man med 5,6 km igen drejer mod sydøst for at følge en helt lige vej ind til Andorra la Vella, hvor de sidste to kilometer er stort set helt flade. Lige efter 3 km-mærket drejer man tre gange lige i rap, hvorefter der venter to hurtige sving i rundkørsler med hhv. 900 og 700 m igen, inden man passerer igennem en rundkørsel og rammer den 400 m lange, 6 m brede opløbsstrækning. Den sidste kilometer er pandekageflad.

Etapen byder på i alt 4574 højdemeter.

Etapen er den eneste klassiske bjergetape i årets Tour i den forstand, at den har både længde og mange bjerge, men til gengæld er bjergene ikke skræmmende svære. Det synes i hvert fald at være givet, at favoritterne skal slås om det på Beixalis, men den har bestemt også potentiale til at skabe forskelle mellem de bedste - forskelle, der måske endda kan øges på den tekniske nedkørsel. Den er dog også relativt kort, og det vil derfor være mærkeligt, om det er på denne etape, at løbet vindes. Snarere ligner det en dag, hvor det måske kan tabes, ligesom der burde være en god chance for, at et udbrud kan løbe med sejren.

Andorra la Vella har mest været brugt som startby, men har én gang tidligere i dette årtusinde også været mål for et stort cykelløb. Det var Vueltaens 3. etape i 2017, hvor Chris Froome og Esteban Chaves var kørt væk på en sen stigning, men hvor ni mand samledes til sidst. Herfra lykkedes det Vincenzo Nibali at køre væk og akkurat sejre foran David de la Cruz og Froome, der overtog førertrøjen på vej mod den senere sejr. Andorra har dog ofte været besøgt at Touren, Vueltaen og Colta a Catalunya, dog oftest med mål på et af landets bjerge. Det skete senest i Vueltaen i 2019, hvor Tadej Pogacar vandt den dramatiske etape, der sendte Primoz Roglic og Miguel Angel Lopez til jorden på en grusvej under et voldsomt uvejr, mens Touren var forbi i 2016, hvor Tom Dumoulin kørte alene hjem fra et udbrud på en dag, hvor regnen også meldte sin barske ankomst. Derudover var Touren forbi i 2009, hvor Brice Feillu tog en overraskende sejr fra et udbrud på Arcalis-stigningen, og også i 1997, hvor Jan Ullrich lagde løbet i et jerngreb med en mindeværdig solosejr.

tour de france i dag

Hviledag, mandag d. 12. juli: Andorra

16. etape, tirsdag d. 13. juli: Pas de la Case - Saint-Gaudens, 169,0 km

Har man tendens til hviledagsben må det bekymre, når løbets anden hviledag angribes, mens man befinder sig midt i Pyrenæerne. Det kunne give basis for en brutal genstart på løbets sidste tirsdag, men arrangørerne er særdeles nådige. Ganske vist byder 16. etape op en tur ind gennem bjergene med besøg på tre af Pyrenæernes mest klassiske bjerge, men det sidste af disse - det legendariske Col du Portet d’Aspet er placeret hele 32,5 km fra målet i Saint-Gaudens. Med en lang, flad afslutning er der derfor lagt op til, at favoritterne får mulighed for at genfinde løbsrytmen på en etape, hvor det synes næsten givet, at et udbrud skal køre om sejren.

Med en distance på 169,0 km er der tale om endnu en af løbets mange korte etaper, der fører feltet fra Pas de la Case til Saint-Gaudens. Startbyen ligger midt i bjergene lige nord for Andorra, og etapen indledes derfor med en let nedkørsel, der leder mod nord ned til Aix-les-Thermes, som nås efter 9,4 lynhurtige kilometer. Her drejer man mod nordvest for at følge en lige og let faldende dalvej, inden det begynder at stige op mod Saurat, som passeres efter 43,1 hurtigt overståede kilometer.

Derefter tager etapen fat, når man kører mod nordvest op ad kategori 1-bjerget Col de Port (11,4 km, 5,1%), der var et af de første bjerge, Touren besteg. Der er tale om en meget irregulær stigning med først tre nemme kilometer, siden seks kilometer med stigningsprocenter på mellem 5 og 10 og slutteligt 2,4 lette kilometer med 2-5%. Toppen rundes efter 54,0 km, og efterfølges af en teknisk kringlet nedkørsel, som leder mod vest og sydvest ned til Massat, der passeres efter 66,6 km. Nu venter et let faldende dalstykke over 20,1 km, hvor man kører mod nordvest og siden syd forbi dagens spurt, der efter 84,7 km kommer for enden af en flad og lige vej.

Efter 86,7 km tager etapen fat igen, når man drejer mod vest for at passere kategori 1-stigningen Col de la Core (13,1 km, 6,6%), der modsat den foregående er en uhyre jævn stigning uden store udsving med top efter 101,1 km. Endnu en teknisk nedkørsel fører mod nordvest ned til Castillon-en-Courserans, der nås efter 116,6 km. Nu venter endnu et dalstykke, der denne gang er let stigende og 14,1 km langt, og som fører mod vest frem til byen Saint-Lary.

tour de france i dag

Her venter dagens sidste alvorlige udfordring efter 130,7 km, når man drejer mod nordvest for at passere kategori 2-stigningen Col de Portet-d’Aspet (5,4 km, 7,1%) fra den lette side. Herfra er de første tre kilometer lette (dog afbrudt af en anden kilometer med 8,1%), inden den stiger med 8-10% over de sidste 2,4 km frem mod toppen, der rundes efter 136,5 km. 

Nu resterer fortsat 32,5 km, der indledes med den småtekniske nedkørsel, hvor Fabio Casartelli så tragisk omkom i 1995, og som fører mod nordvest og nord ned til byen Sengouagnet, der nås efter 146,3 km. Herfra fortsætter man mod nord og nordvest ad en let faldende dalvej, der dog afbrydes af den lille kategori 4-stigning Cote d’Aspret-Sarrat (800 m, 8,4%), der er helt jævn og har top efter 162,0 km. De sidste 7,0 km indledes med en ultrakort nedkørsel, inden man kører fladt mod nord ind mod Saint-Gaudens. Her venter en hel serie af sving lige efter 4 km-mærket, men over de sidste 3 km er eneste udfordringer en rundkørsel med 200 m igen samt et højresving i en rundkørsel lige inden den røde flamme, hvorefter vejen bugter sig ind på den 100 m lange, 5,5 m brede opløbsstrækning. Desidste 5 km er stort set helt flade, indtil de sidste 500 m stiger med ca. 7%.

Etapen byder på i alt 3250 højdemeter.

Det er svært at finde mere oplagte udbrudsetaper end denne. Den kommer inden de to afgørende bjergetaper, og derfor vil alle klassementsrytterne helst spare kræfter i stedet for at kaste sig ud i spekulative forsøg frem mod næsten 30 flade kilometer til sidst. Det giver basis for en vild kamp om at ramme udbruddet, og da stigningerne er svære nok til at give klatrerne en chance, men også kommer så langt fra mål, at lidt tungere folk kan have drømme, er det en etape, der må appellere til næsten hele feltet - især fordi resten af løbet meget vel kan være helliget bjergryttere, sprintere og tempospecialister.

Saint-Gaudens er en hyppigt brugt startby i både Route d’Occitanie (det tidligere Route du Sud) og i Touren, men den har ikke været målby for verdens største løb siden 1999, hvor Dmitry Konyshev slog Gianni Faresin og Massimiliano Lelli i en tremandsspurt efter en dag i udbrud. Til gengæld var den i mange år helt fast målby i Route de Sud - en enkelt gang endda flere gange i samme sæson - og de seneste vindere i byen er Bryan Coquard (2015), Manuel Belletti (2012), Blel Kadri (2010), Florian Vachon (2010), Federic Finot (2007), Jean-Patrick Nazon (2006), Stephane Petilleau (2005), Francis Mourey (2004), Ludovic Turpin (2003), Max van Heeswijk (2002), Laurent Roux (2001) og Patrice Halgand (2000). I 2010 sluttede U23-løbet Ronde de l’Isard i byen, og her blev det til sejr til Jerome Cousin.

tour de france i dag

17. etape, onsdag d. 14. juli: Muret - Saint-Lary-Soulan (Col du Portet), 178,4 km

Mens Vueltaen har gjort det til sit varemærke at finde nye, spektakulære stigninger, er Touren kendt for mest af holde sig til de klassiske, legendariske bjerge. I de senere år har også ASO dog sat en ære i at finde nye og svære målbjerge, og en af de nyere succeser var ”opfindelsen” af Col du Portet, der er en forlænget udgave af den velkendt Pla d’Adet, som tidligere er blevet brugt flere gange. Den gjorde sin debut i 2018 på en meget omtalt og ultrakort 65 km lang etape, der indledtes med en Formel 1-agtig start og inkluderede hele tre bjerge. Efter to års fravær vender det vanskelige bjerg tilbage i 2021 som mål for det, der meget vel kan være løbets kongeetape, og faktisk er der tale om en tro kopi af 2018-etapen med den eneste forskel, at man indleder med at køre 113,4 flade kilometer frem mod de 65 intense kilometer, der for tre år siden var rammen om en kortvarig genfødsel af Nairo Quintana og en cementering af Geraint Thomas’ overlegenhed. Med en for Touren meget svært og endda også højt målbjerg kan det meget vel være her, at årets vigtigste bjergslag skal slås - og så endda på Bastilledagen!

Nok er etapen stort set den samme som i 2018, men med en distance på 178,4 km er den næsten tre gange så lange. Denne gang går starten i Muret, inden man slutter på Col du Portet i udkanten af Saint-Lary-Soulan. Startbyen ligger lige syd for Toulouse umiddelbart nord for Pyrenæerne, og de første knap to tredjedele af etapen er meget nemme. Her lægger man nemlig ud med at køre mod sydvest ad en næsten helt lige og kun ganske let stigende vej, inden man efter 34,9 km, drejer mod syd for at følge en mere og snoet og let kuperet vej ned til Aurignac, der nås efter 47,8 km. 

Nu drejer man igen mod sydvest for at køre ad endnu en let stigende vej frem til 16. etape målby, Saint-Gaudens, som passeres efter 67,9 km, inden man forsætter igennem fladt terræn mod sydvest frem til Loures-Barousse, hvor man efter 84,2 km drejer mod syd. Herfra går det ad en ganske let stigende vej hele vejen ned til Bagnères-de-Luchon, hvor dagens spurt kommer efter 113,4 km for enden af en lang, lige vej, hvis sidste kilometer stiger let med 0,8%.

Her ændrer etapen totalt karakter, når man rammer den rute, der udgjorde 17. etape i 2018. Nu drejer man nemlig mod vest for at køre op ad en Pyrenæernes klassikere, kategori 1-stigningen Col du Peyresourde (13,2 km, 7,0%), der er lidt ujævn over de første 8 km, hvor den veksler mellem stejle kilometer med 8-9% og lette kilometer med 3-6%, inden den slutteligt stiger meget jævnt med ca. 8% over de sidste 5,2 km. Toppen rundes efter 129,1 km, hvorefter en kun kortvarigt teknisk nedkørsel leder mod vest, nord og syd ned til Loudenvielle, som nås efter 139,6 km.

tour de france i dag

Man bliver imidlertid ikke i dalen længe. I stedet kører man tværs igennem for at fortsætte mod vest op ad kategori 1-bjerget Col de Val Louron-Azet (7,4 km, 8,3%), hvis første fire kilometer er svære med 8-115, inden de sidste 3,4 km er lettere med 6-7%. Toppen rundes efter 149,5 km, hvorefter de sidste 28,9 km indledes med en mod slutningen teknisk nedkørsel, som fører mod nordvest ned til Saint-Lary-Soulan, der nås efter 160,2 km.

Heller ikke denne gang bliver man i dalen. I stedet kører man mod nord ud af byen, inden man drejer mod vest for at køre op ad Col du Portet (16,0 km, 8,7%), der er uden for kategori og har top i hele 2215 m højde. Særligt de første 4 km med 9-11% er slemme, men selv derefter stiger den stabilt med 8-9% kun afbrudt af en lettere 8. og 13. kilometer. Til sidst tager den igen fat med en sidst kilometer med 10,2%. Generelt følger stigningen en lige vej, der dog afbrydes af en endeløs serie af hårnålesving omkring 5 km-mærket, inden de sidste 3,8 km går ad en lige vej, der afbrydes af to hårnålesving med 1400 m igen, endnu ét med 500 m igen og slutteligt en skarp kurve på 90 grader, der leder ind på den bare 40 m lange, 5,5 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 4368 højdemeter.

This is the day! Det kan godt være, at 2018-udgaven af etapen blev talt lidt for meget op grundet den uhyre korte og meget spektakulære distance, men det ændrer ikke på, at der er tale om en modbydeligt svær etape. Inklusionen af et langt, fladt stykke til den velkendte rute fra 2018 gør kampen om at ramme udbruddet mere kompleks og etapen lettere at kontrollere, og det øger chancen for, at det hele ender i et spektakulært favoritopgør til sidst. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at dette er en etape, de store gerne vil vinde, og med et for Touren meget svært målbjerg, der endda byder på iltfattig luft i 2200 m højde, er dett måske klatrernes allerbedste chance over de tre uger.

Kun én gang tidligere har man haft mål på toppen af Col du Portet. Det var på den ultrakorte etape i 2018, hvor Nairo Quintana rejste sig efter et svært løb og tog en fornem solosejr, mens Chris Froomes store forsøg på at vende løbet på hovedet kiksede, så holdkammeraten Geraint Thomas i stedet cementerede sin gule trøje ved at ende som den bedste af podiekandidaterne med sin 3. plads. Saint-Lary-Soulan er også tidligere blevet besøgt, men med mål på Pla d’Adet i stedet. I 2014 tog Rafal Majka en stor solosejr, mens George Hincapie mildest talt stjal en udbrudssejr fra Oscar Pereiro samme sted i 2005. I 2001 knuste Lance Armstrong alle ved at distancere Jan Ullrich med et helt minut på stigningen. Derudover vandt Amael Moinard her en udbrudssejr i 2007-udgaven af Route du Sud, ligesom Przemyslaw Niemiec vandt en etape i det lille Tour des Pyrénées i 2010.

tour de france i dag

18. etape, torsdag d. 15. juli: Pau - Luz Ardiden, 129,7 km

Det kan godt være, at kongeetapen ikke havde samme ultrakorte og spektakulære distance som i 2018, men løbsdirektør Christian Prudhomme er stadig stor fan af disse korte, intense etaper. Derfor har han designet endnu en af slagsen til årets sidste store bjergslag, der skal udkæmpes på en bare 130 km lang rute. Her får klatrerne en glimrende sidste chance for at vinde tid inden enkeltstarten, når der bydes på en gentagelse af finalen fra en af nyere Tour-histories mest legendariske etaper. I 2003 så satte den genfødte Jan Ullrich kortvarigt en sjældent sårbar Lance Armstrong til vægs på legendariske Col du Tourmalet, men selvom amerikaneren senere blev sendt i asfalten af en gul pose, endte det tyske kraftværk med at få den gule trøje lige i nakken, da Armstrong leverede en magtdemonstration på den afsluttende opkørsel ad Luz Ardiden. Hvis vi blot får halvt så meget drama, når Tourmalet og Luz Ardiden vender tilbage i 2021, er der lagt op til en fantastisk torsdag, der måske endda kan krone Tour-vinderen allerede inden lørdagens enkeltstart.

Med en distance på bare 129,7 km er der som sagt tale om en uhyre kort etape, der fører feltet fra den klassiske Tour-by Pau til toppen af Luz Ardiden. Som bekendt ligger startbyen et lille stykke nord for Pyrenæerne, og etapen indledes derfor med en flad rejse frem mod bjergene. Starten er dog lidt småkuperet, når man kører mod syd over en lille bakke, inden man fortsætter mod sydøst op over kategori 4-stigningen Cote de Notre-Dame de Piétat (2,6 km, 5,6%), der stiger med 6-7% over de første 1500 m og siden flader ud frem mod toppen, der kommer efter 10,6 km. 

Nu fører en nedkørsel mod øst ned til det helt flade område nord for Pyrenæerne, og her ører man mod sydøst ad en lige og flad vej frem til Saint-Pé-de-Bigorre, der nås efter 31,6 km. Nu går der mod øst ad en let stigende vej, inden man fortsætter mod øst op ad den lille kategori 4-stigning Cote de Loucrup (2,0 km, 7,0%), der er svær med 7-9% over den første kilometer, inden den flader ud med 5-6% frem mod toppen, som rundes efter 54,6 km. En nedkørsel leder mod øst, inden man følger en let stigende vej mod sydøst forbi dagens spurt, der kommer efter 62,7 km for enden af en lige vej, hvis sidste kilometer stiger med 1,9%, og videre gennem Bagnerre-de-Bigorre frem til byen Sainte-Marie-de-Campan, som nps efter 76,9 km.

Den lille pyrenæerby er kendt af mange en cykelmotionist, fordi den ligger for foden af mægtige Col du Tourmalet. Etapen ændrer nu totalt karakter, når man kører mod syd og sydvest op ad det legendariske bjerg (17,1 km,7,3%), der er uden for kategori. Efter fem lette kilometer med 4-5% er det en uhyre jævn stigning, der efter fire kilometer med 7-8% stiger med 9-10% over de sidste 8,1 km frem mod toppen, der efter 94,1 km rundes i 2115 m højde.

Herfra resterer 35,6 km, der indledes med en i starten lidt teknisk, men ellers relativt let nedkørsel, som fører mod sydvest ned til Luz-Saint-Sauveur, der nås efter 112,6 km. Her passerer man tværs gennem dalen for at køre mod nordvest op ad Luz Ardiden (13,3 km, 7,4%), der ligeledes er uden for kategori. Efter to kilometer med 5-6% stiger de næste otte kilometer hovedsageligt med 8-9% afbrudt af enkelte lettere stykker og en 5. kilometer med 10%. Herefter bliver den lette over de sidste 3,3 km, som stiger uhyre jævnt med knap 7%. Den første del af stigningen går ad en relativt lige vej, men over den sidste halvdel er der en nærmest endeløs serie af hårnålesving, herunder seks på den sidste kilometer. De to sidste kommer lige i rap på de sidste 200, inden man rammer den 130 m lange og 5,5 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 3555 højdemeter.

Det kan godt være, at klatrerne ikke er begejstrede for de to enkeltstarter, men de kan ikke klage over den sidste uges bjergmenu i Pyrenæerne. Måske er 17. etape den bedste chance for at gøre forskelle, men man skal bestemt ikke undervurdere den efterfølgende etape. Kombinationen med Tourmalet og Luz Ardiden har før gjort stor skade, og hvis en rytter kan være lige så suveræn, som Armstrong var i 2003, er der al mulig grund til at tro, at der kan sættes masser af tid i banken for alle, der måtte ønske en buffer inden lørdagens 20. etape. Samtidig er det en etape, der er relativt let at kontrollere, og meget taler derfor for, at favoritterne kan slås om både etapesejr og altafgørende tidsgevinster.

Luz Ardiden er blevet besøgt tre gange tidligere i dette årtusinde. Senest var det i 2011, hvor Samuel Sanchez tog en fornem sejr foran Jelle Vanendert og Frank Schleck på en dag, hvor man endnu engang måtte lade sig imponere over Thomas Voecklers trøjeforsvar, og hvor Giro-vinderen Alberto Contador viste svaghedstegn på løbets første bjergetape. Endnu mere dramatisk var etapen i 2003, hvor Jan Ullrich var kørt fra Lance Armstrong på Tourmalet, inden amerikaneren på målbjerget blev revet i asfalten af en pose for siden at vinde med 40 sekunder ned til Iban Mayo, Ullrich og Haimar Zubeldia. I 2001 tog Roberto Laiseka en meget populær baskisk sejr fra et udbrud foran Vladimir Belli, inden Ullrich og Armstrong ankom side om side som etapens nr. 3 og 4.

tour de france i dag

19. etape, fredag d. 16. juli: Mourenx - Libourne, 207,0 km

I gamle dage, hvor det logistisk var uladsiggørligt at afvikle bjergetaper langt fra Paris bare 24 timer inden den store finale i hovedstaden, bestod tredje uge ofte af tidlige bjergetaper i enten Alperne eller Pyrenæerne samt en flad transportetape om fredagen, hvor sprinterne kunne teste benene inden Champs-Elysèes, forud for en enkeltstart på næstsidste etape. Siden 2009 har arrangørerne oftest foretrukket at have en bjergetape på næstsidste dag, og det har betydet, at sprinterne sjældent har haft denne generalprøve to dage inden Paris-etapen. I årets helt klassiske udgave af løbet, hvor man på næsten alle måder vender tilbage til et traditionelt design, er det kun naturligt, at sprintergeneralprøven vender tilbage. Det gør den med et helt velkendt format, når man indleder rejsen mod Paris ved at køre mod nord igennem det sydvestfranske fladland, hvor det kun er fravalget af sprinterhovedstaden Bordeaux som målby, der forhindrer etapen i at leve helt op til det, vi kendte fra 90erne. Vind spiller sjældent en rolle i området, men spørgsmålet er, om trætheden er stor nok til, at udbryderne kan forhindre den massespurt, profilen i den grad lægger op til.

Med en distance på hele 207,0 km er der tale om endnu en for Touren lang etape, der fører feltet fra Mourenx til Labourne. Som sagt er det en klassisk tredjesidste etape, idet det hele dagen går mod nord op gennem Bordeaux-området med retning mod Nordfrankrig og Paris. Fra start kører man mod nord ned ad en lille nedkørsel, inde man drejer mod nordøst for at passere dagens eneste kategoriserede stigning, kategori 4-stigningen Cote de Barelle (1,9 km, 5,3%), der er stejlest mod slutningen med 6,2% over de sidste 400 m frem til toppen, som rundes efter 12,1 km. En hurtig nedkørsel leder videre mod sydøst, inden man rammer fladlandet, der følges først mod nordvest og siden mod nordøst. I byen Saint-Sever, der nås efter 54,1 km kommer dagens spurt, der denne gang kommer efter 1,5 km med 3,3 fordelt med 6-7% over de første 500 og 1000 falde meter på en snoet vej med et skarpt sving i bunden af bakken.

tour de france i dag

Spurten markerer afslutningen på de små vanskeligheder i starten. Man fortsætter mod nordøst ad en lige og flad vej frem til Mont-de-Marsam, der passeres efter 70,7 km, hvorefter det går mod nord og senere igen mod nordøst ad en stort set helt lige og flad vej. I udkanten af byen Langon efter ca. 150 km drejer man mod nordvest for at køre fladt frem til Cadillac, der passeres efter 168,2 km. Nu kører man mod nord op over et lille højdedrag op ad en lille bakke, der leder op til et fladt plateau, som følges mod nord frem til Créon.

Her drejer man efter 186,2km mod sydøst, og derefter går det ad en næsten lige og flad vej ind til Labourne, hvor de sidste 5 km er næsten flade. Faktisk er der ikke ét eneste sving over de sidste 6,5 km, hvis højdepunkt er passagen af en bro, der leder over Dordogne-floden med 2000 m igen, inden vejen bugter sig ind på den 300 m lange, 6,5 m brede opløbsstrækning. De sidste 2 km stiger ganske let med 0,7% i snit.

Etapen byder på i alt 1241 højdemeter.

Det kan undre, at man ikke gjorde ruten helt klassisk ved at aflægge et første besøg i Bordeaux siden 2010, men det er også det eneste specielle ved denne etape. Historien viser, at udbrud før har snydt sprinterne i den tredje uge, men der er en grund til, at Bordeaux næst efter Paris har været sprinternes foretrukne Tour-paradis. Området er nemlig fladt og slet ikke blæsende, og derfor ender det næsten altid i en massespurt. Sprinterne skal dog ikke vide sig sikre, for som sidste chance for langt, langt hovedparten af feltet, kan vi regne med mere action end på en klassisk sprinteretape - og hvem ved, om et udbrud alligevel kan skal overraskelsen på en relativt lang dag.

Libourne har ikke tidligere i dette årtusinde været vært for et stort cykelløb.

tour de france i dag

20. etape, lørdag d. 17. juli: Libourne - Saint-Émilion, 30,8 km enkeltstart

I gamle dage var det helt fast, at næstsidste etape var en enkeltstart, der repræsenterede et sidste klassementsslag i det flade terræn på rejsen mod Paris, men i de senere år, hvor enkeltstarter er blevet nedtonet, og bjerge har kunnet indgå til allersidst i løbet, er den tradition blevet knap så udtalt. I dette traditionernes Tour de France er det dog helt naturligt, at også denne tradition genindføres, og derfor skal klassementet sættes på plads på en helt klassisk og ganske flad sidste tidskørsel bare 24 timer inden afslutningen. Ganske vist er de 30,8 km en betydeligt kortere distance end i gamle dage, hvor målbyen Saint-Émilion også var mål for sidste enkeltstarts 63,5 km i 1996, men det er nok til, at det hele måske kan vendes på hovedet til allersidst, som vi så det på sidste års højdramatiske enkeltstart, hvor Tadej Pogacar sensationelt kørte Primoz Roglic ud af trøjen, eller i 2011, hvor Andy Schleck måtte sende den gule trøje til Australien og Cadel Evans.

Med en distance på 30,8 km er der tale om en mellemlang enkeltstart, der fører feltet fra den forrige dags målby, Libourne, til Saint-Émilion. De to byer er naboer, og etapen består af en tur rundt i det flade terræn. Fra start køre man rundt om byen centrum ad en flad og bred ringvej, inden man efter to hurtige sving kører mod nord ud af byen. To hurtige, bløde sving i rundkørsler leder ud på en lige og flad vej, der fører mod nordøst, inden man efter 5,6 km drejer mod sydøst og siden efter 7,6 km mod sydvest ind i byen Pomerol, hvor første mellemtid tages efter 7,6 flade kilometer.

Det flade terræn ændrer sig ikke, når der herefter følger to hurtige sving, inden man følger en lang og kun let snoet vej, der leder mod nordøst og øst igennem fladlandet frem til etapens østligste punkt, der nås umiddelbart efter dagens vanskeligste bakke (500 m, 4,7%), som har top efter 16,5 km. Bare 600 m efter toppen drejer man mod sydvest for at følge en lige og kun let kuperet vej ned til Montagne, hvor anden mellemtid tages efter 20,1 km.

Her drejer man mod sydvest for nu at følge en flad og let bugtende vej, inden det næste sving kommer med 4,6 km igen og leder mod sydøst. Herefter er der kun et ganske blødt sving med 2,7 km igen, men herefter begynder det at sige let, den sidste kilometer med 1,1% i snit, inden vejen bugter sig ind på den 150 m lange, 5 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 239 højdemeter.

Specialisterne kan ikke slikke sig meget mere om munden. 239 højdemeter over 30,8 km er ikke meget, og de tekniske udfordringer er også til at overse. Etapen er endnu fladere og enklere end den første tidskørsel, og det er derfor terræn for de store motorer. Den lettere og hurtigere rute gør naturligvis, at forskellene vil være mindre end under sidste års store drama, men til gengæld gøres klatrerne ikke mange tjenester på denne meget flade etape. De må håbe på, at enkeltstarter i den tredje uge altid handler meget mere om friskhed end om klassiske tempoevner, og at styrkeforholdet derfor alligevel vil være et helt andet, end det var på 5. etape.


Saint-Émilion har ikke tidligere i dette årtusinde været vært for et stort cykelløb. Touren har været forbi én gang, nemlig i 1996, hvor Bjarne Riis over en 63,5 km lang enkeltstart cementerede sin Tour-sejr, men alligevel blev sat eftertrykkeligt af holdkammeraten Jan Ullrich, der fortsatte sit kometgennembrud med både etapesejr og sikring af den samlede 2. plads.

tour de france i dag

21. etape, søndag d. 18. juli: Chatou - Paris Champs-Élysées, 108,4 km

Tidligere var det ofte meget forskelligt, om en grand tour sluttede med en enkeltstart eller en sprinteretape. Hvor man stadig af og til gør brug af en tidskørsel i Giroen og Vueltaen, er de dage nu talte for verdens største cykelløb. Ikke siden den dramatiske finale i 1989, hvor Greg Lemond med det yderste af neglene slog Laurent Fignon, har man bundet an med en etape, der har haft potentiale til at ændre klassementet, og siden dengang har sidste etape altid været en ceremoniel affære, som oftest er blevet afgjort i en massespurt. Efter tidligere finaler i Ville-d’Avray (1903), Parc des Princes (1904-1967) og Velodrome de Vincennes (1968-1974) er det nu om dage den berømte avenue Champs-Élysées, der lægger brosten til afslutningen. Siden 2013 er det endda sket ved et spektakulært aftenshow, der har gjort det muligt at flytte hele karavanen fra det sydlige Frankrig til landets hovedstad, og vinderen af verden største cykelløb er blevet hyldet i den smukke aftenbelysning. Det vil også være tilfældet i år, hvor der venter en helt traditionel afslutning med paradekørsel ind til Paris, et brag af en massespurt i den mest prestigiøse finale for verdens hurtigste og en efterfølgende fejring af hovedaktørerne i det, der ventes at blive endnu en stor udgave af den største cykelbegivenhed.

I de senere har år har man klogelig valgt at reducere den indledende ceremonielle del af etapen ved at forkorte distancen til ca. 100 km, og efter to lidt halvlange udgaver i 2019 og 2020 er det igen tilfældet i 2021, hvor der skal køres bare 108,4 km. Som altid finder starten sted i en af Paris’ forstæder, og det er i år Chatou, der fra sin placering nordvest for hovedstaden får æren af at sende rytterne afsted for 21. og sidste gang. Herfra kører man mod nordvest og sydvest frem til løbets sidste kategoriserede stigning, kategori 4-stigningen Cote des Grès (1,9 km, 5,0%), der er en jævn opkørsel med top allerede efter 7,4 km. Nu går det mod sydvest og sydøst igennem det åbne og relativt flade land vest for hovedstaden, indtil man efter 23,6 km når frem til Saint-Cyr-L’École, der er en af Paris’ yderste forstæder.

Herfra går det mod øst ind gennem byzonen og byen Versailles, hvorefter kursen sættes mod nordøst med retning mod centrum. En lille bakke leder op til Meudon efter 36,6 km, inden en nedkørsel fører ned til den helt flade hovedstad, hvor man kører langs Seinen og officielt rammer Paris efter 42,3 km. Et par sving sender rytterne først mod sydøst og siden nordøst, inden man efter 50,6 km krydser Point-Neuf i en teknisk zone med flere sving. Efter 52,2 km rammer man den afsluttende rundstrækning, og 1,7 km senere krydser man stregen for første gang. Etapen afsluttes nu med otte omgange på den 6,8 km lange rundstrækning, hvilket er en reduktion i forhold til de 9 omgange i 2016 og de 10 i 2015 og samme antal som i 2020, 019, 2018, 2017 og 2014.

Rundstrækningen fører efter målstregen op ad den let stigende brostensbelagte avenue frem til Triumfbuen, der rundes. Herfra kører man den modsatte vej ned forbi mål, inden man via en rektangulær rundstrækning omkring Concorde-pladsen og Jardins des Tullieres vender rundt og via den berømte tunnel igen rammer Champs-Elysèes. Man drejer fra tunnelen ud på den 8 m brede avenue, men grundet vejens tilstand har man som noget nyt flyttet målstregen længere op ad vejen, så opløbsstrækningen i år er 700 m og ikke 400 m lang, men det stiger fortsat ganske let op til målet. Den indlagte spurt kommer på tredje omgang 800 m efter passagen af målstregen næsten helt oppe ved vendepunktet ved Triumfbuen, dvs. med 40,1 km igen, og stiger let med 1,9% over de sidste 800 m efter stregen.

Etapen byder på i alt 620 højdemeter.

Etapen vil naturligvis forløbe, som den plejer. De indledende 52,2 km km frem til rundstrækningen vil blive brugt til paradekørsel, champagnedrikning, fotografering og lykønskninger, inden førertrøjens hold langsomt øger farten, efterhånden som man nærmer sig første passage af målstregen. Her får en af feltets veteraner, der kører sin sidste Tour, ofte lov at køre først over, men det er ikke helt klart, hvem der kunne få denne ære i 2021, og derefter starter cykelløbet for alvor. Typisk etableres der hurtigt et lille udbrud, men de får sjældent meget mere end 30 sekunder i et kort gadeløb, hvor alle er friske. Herefter går den vilde jagt, hvor sprinterholdene i langt de fleste tilfælde har held til at samle det hele til en massespurt, mens klassementsrytterne både prøver at nyde stemningen og undgå det katastrofale uheld, der kan ruinere tre ugers hårdt arbejde. Til slut ventes det hele at blive afgjort af de hurtige folk i den let stigende spurt på den brostensbelagte opløbsstrækning, og denne gang betyder den længere opløbsstrækning, at

enhver, der drømmer om sejr på cykelsportens smukkeste boulevard, ikke nødvendigvis skal sidde helt så langt fremme i den altafgørende tunnel, som han plejer.

Paris er den eneste by, der er blevet besøgt hvert år siden starten i 1903. Som sagt er det i de senere år næsten altid endt i en massespurt. Det skete senest sidste år, hvor Sam Bennett kronede en flot Tour ved at vinde etapen med den grønne trøje på sine skuldre, i 2019, Caleb Ewan kronede en fantastisk Tour ved akkurat at slå Dylan Groenewegen på stregen, i 2018, hvor Alexander Kristoff tog en af karrierens største sejre foran John Degenkolb og Arnaud Demare, og i 2017, hvor Dylan Groenewegen med en lang spurt slog André Greipel og Edvald Boasson Hagen. Greipel tog sin anden sejr i træk i 2016 ved at slå Peter Sagan og Alexander Kristoff. De øvrige spurtvindere i dette årtusinde er Greipel (2015), Marcel Kittel (2013 og 2014), Mark Cavendish (2009, 2010, 2011 og 2012), Gert Steegmans (2008), Daniele Bennati (2007), Thor Hushovd (2006), Tom Boonen (2004), Jean-Patrick Nazon (2003), Robbie McEwen (2002), Jan Svorada (2001) og Stefano Zanini (2000). Den eneste, der har formået at snyde sprinterne, er Alexandre Vinokourov, som med et sent angreb højst overraskende sejrede i 2005. I 2003 var byen endda også vært for prologen i forbindelse med 100-årsjubilæet, og her sejrede Bradley McGee, inden Nazon senere afsluttede løbet ved at vinde sidste etape i den franske hovedstad.

tour de france i dag

Optakt: 13. etape af Tour de France

Tour de France-analyse: Afslutning på Sagan-æraen

Slagen schweizisk kæmpe: Jeg var tom efter 30 kilometer

Jumbo-klasseklatrer: Vingegaard er ustoppelig


Lige nu I dag 7 dage


Aktuelle Kommende

Women's Tour (2.WWT) 06/06-09/06

Critérium du Dauphiné (2.UWT) 02/06-09/06

Grosser Preis des Kantons... (1.1) 07/06

Tour de Korea (2.1) 05/06-09/06

ZLM Tour (2.1) 05/06-09/06

Tour de Suisse (2.UWT) 09/06-16/06

Tour de Suisse Women (2.WWT) 15/06-18/06

La Route d'Occitanie (2.1) 15/06-16/06


Resultater Kalender Sejre


WorldTour Pro Konti Konti


+45 5155 8966

[email protected]


[email protected]







tour de france i dag

tour de france i dag

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger


I samarbejde med har Tryg lavet en brugerundersøgelse

Derfor håber vi, at du vil deltage i denne brugerundersøgelse.

Få et gratis Tour de France managerhold til dem, der deltager.

DR's hovedindgange

Sektionens indgange.

  • Tour de France

Hvis Vingegaard kan lægge to og to sammen lige før målstregen, har han ikke kørt hurtigt nok

Tirsdag venter Tour de Frances eneste enkeltstart, når rytterne skal prøve kræfter med 22,5 kilometer på 16. etape.

tour de france i dag

Hviledagen er overstået, og Tour-feltet giver sig tirsdag eftermiddag i kast med cykelsportens ædle disciplin: Enkeltstarten.

Her handler det for løbets førende rytter Jonas Vingegaard om at æde sig selv så tilpas meget, at han lige akkurat ikke går død på ruten, men i stedet jerner over målstregen i en fantomtid.

Den gule trøje skal forsvares, og så skal der ikke være meget tilbage i tanken efter dagens 22,4 kilometers solokørsel i kuperet terræn. Det gælder fysisk men i høj grad også mentalt.

Faktisk skal rytterne, der gør sig forhåbninger om at køre en god enkeltstart, næsten give så meget af sig selv fysisk, at de ikke kan bruge hjernen.

Det fortæller Martin Toft Madsen, der er tidligere tredobbelt dansk mester i enkeltstart og i dag er enkeltstartskonsulent for cykelholdet Bahrain-Victorious.

- Det bedste er ikke at tænke noget, for det tager noget mental kapacitet. Det gælder om at lukke alt ude og kun fokusere på at være på grænsen.

- Det er forfærdeligt at ligge der og køre alene. Specielt til sidst, hvor man nærmest ikke kan lægge to og to sammen. Du er nødt til at sætte farten ned, hvis du skal kunne overskue et simpelt regnestykke, siger enkeltstartsspecialisten.

Positionen på cyklen betyder meget

På en almindelig Tour de France-etape kan ryttere placere sig behageligt midt i feltet og nærmest ikke træde i pedalerne. Slipstrømmen fra feltet hiver nærmest rytteren med.

I enkeltstarten er det helt modsat. For det første er man alene, og ligegyldigt hvor meget vinden blæser rytteren i hovedet, skal han selv torpedere den og forsøge at køre omkring 50 kilometer i timen.

Det er der dog heldigvis råd for, men det er ikke et behageligt et af slagsen. Den klassiske enkeltstartsposition, hvor rytterne ligger på styret, er ikke en naturlig position for kroppen.

Men den er effektiv, når det handler om at reducere vindmodstanden.

- På en enkeltstart med flade veje på 40 kilometer, kan det koste dig to-tre sekunder per kilometer, hvis du sidder i en dårlig position, og det kan jo betyde over et minuts forskel, siger Martin Toft Madsen.

Det lyder ikke umiddelbart som en fornøjelse at begive sig ud på sådan en enkeltstart, og det er det heller ikke, fortæller han.

- Man har ondt overalt. Både i muskler og hoved, og lunger og hals brænder, fortæller Martin Toft Madsen.

Pogacars slangehug hjælper ikke her - kun lidt

Men hvem står så bedst til denne konkurrence, hvor det handler om at æde sig selv mest, men stadig være i live til de sidste fem etaper?

Et svært spørgsmål, hvis du spørger Martin Toft Madsen, der dog ser en lille fordel til danskeren i den gule trøje.

- På en mere klassisk enkeltstart ville jeg have Vingegaard som større favorit, for han slår mig mere som enkeltstartsrytter end Pogacar. Sloveneren kører mere enkeltstart på styrke, hvor Vingegaard og hans hold (Jumbo-Visma, red.) har gjort mere ud af aerodynamikken og det tekniske setup.

Dagens enkeltstart er kuperet hele vejen igennem, og slutter med en kategori 2-stigning, hvor rytterne skal køre op ad i 2,5 kilometer med en gennemsnitlig stigningsprocent på 9,4.

Derfor er klassiske enkeltstartsspecialister, som Stefan Küng og Kasper Asgreen, ikke spået store chancer for sejr.

Det giver derimod en fordel til bjergryttere som Pogacar, der heller ikke kører en helt dårlig tidskørsel.

- Pogacar kan jo bedre til det her med angreb, og jeg tror, at vi vil se på de helt stejle stykker, at han vil være lidt hurtigere end Vingegaard. Men jeg tror, at enkeltstarten er lang nok til, at man skal pace sig selv og ligge på grænsen, og der tror jeg, at Vingegaard har en fordel, siger Martin Toft Madsen.

Men hvor meget kan det så adskille de to bedste klassementsryttere i verden?

Næsten ingenting, ifølge Martin Toft Madsen. Det bliver derfor formentlig dagsformen, der kommer til at afgøre, hvem der kan have det største smil efter enkeltstarten.

- Det vil undre mig meget, hvis vi var oppe på et halvt minut, så skal den ene have en rigtig dårlig dag. Det er nok mere 10-15 sekunder, men det kan nærmest blive dødt løb.

- Det er måske mere, hvem der har dagen, end hvem der generelt er bedst, som kommer til at afgøre det, fordi forskellen på de to er så lille, fortæller enkeltstartseksperten.

Da Jonas Vingegaard er den førende i klassementet, bliver danskeren sendt ud på ruten, som den sidste. Han kører ud på ruten klokken 17.00, og Pogacar kører to minutter tidligere.

Husk at du kan følge etapen på, i app'en DR Nyheder og i Touren på P4.

Mere fra

  • Sportsresultater


  • TV 2 privatlivspolitik
  • Cookie-indstillinger

Dansker bruger Tour-optakt til at vise sig frem

  • X (Twitter)
  • Kopiér link

tour de france i dag

Jayco AlUla-rytteren har været til Tour de France seks gange.

Christopher Juul-Jensen viste sig i den grad frem under 3. etape af Critérium du Dauphiné, hvor den 34-årige Jayco AlUla-rytter kørte med i udbruddet.

En dejlig følelse, når man tænker på, at Tour de France snart banker på døren.

- Det er altid godt at teste formen og få bekræftet, at den er god. Det er klart, at der mange, som kører om en plads i Touren. Så dét at komme ud og vise, at formen er god, at jeg passer mit arbejde og laver mine lektier derhjemme er altid vigtigt, siger Christopher Juul-Jensen til TV 2 Sport.

Danskeren har været med til Tour de France seks gange.

Og selvom man måske skulle tænke, at Juul-Jensen var sikret en plads på Jayco AlUla’s Tour-hold, vil han være på den sikre side.

- Touren er Touren. Man skal altid vise, at man er godt kørende, for lige så snart der er den mindste tvivl, er der selvfølgelig andre, der er motiverede og stærke.

tour de france i dag

- Det er altid der, holdet sender det stærkeste mandskab og udtager de bedste ryttere ud af de 30. Jeg vil selvfølgelig altid gerne vise mig frem, og det gjorde jeg i dag, siger Christopher Juul-Jensen.

Og dét er TV 2 Sports to cykeleksperter Rolf Sørensen og Christian Moberg helt enige i.

tour de france i dag

- Jeg tror aldrig, jeg har set ham så trimmet. Det er helt vildt, siger Rolf Sørensen og fremhæver danskerens benmuskler.

- Hvis han er intakt og i den form, som han selv siger, så synes jeg, at der er en plads på Jayco AIUla-holdet til en mand, man altid kan stole på, siger Christian Moberg.

Noget andet, du kan stole på, er, at du kan se Critérium du Dauphiné hver dag på TV 2 Sport X og TV 2 Play , indtil det franske cykelløb slutter 9. juni.


  1. I dag er Tour de France nået til Frankrig

    tour de france i dag

  2. Tour de France

    tour de france i dag

  3. Tour de France 2022: Se den danske rute

    tour de france i dag

  4. Hvem Vandt Tour De France I Dag?

    tour de france i dag

  5. Ciclismo, Tour de France 2021

    tour de france i dag

  6. UCI holder øje med styrt i 2021 efter grimme episoder

    tour de france i dag


  1. Tour de France 2024 i dag

    Tour de France 2024 begynder i Firenze. Første etape af Tour de France 2024 køres i Toscanas hovedstad, Firenze, inden touren bevæger sig fra Italien til Frankrig. Flere danske ryttere ...

  2. Official website of Tour de France 2024

    Tour de France 2024 - Official site of the famed race from the Tour de France. Includes route, riders, teams, and coverage of past Tours. Club 2024 route 2024 Teams 2023 Edition Rankings Stage winners All the videos. Grands départs Tour Culture news ...

  3. Tour de France 2024

    TV 2 dækker Tour de France 2024 med nyheder, analyser og masser af video. ... I dag præsenteres Tour-ruten - her er alle rygterne. Tour de France - Jeg har gode kort på hånden, siger ...

  4. Tour de France 2024 i TV og Live stream

    Tilgængelige Tour de France Streaming Platforme. Eurosport og TV2 er stederne hvor du kan finde streaming muligheder når vi taler specifikt om Tour de France. Er du ikke hjemme, så kan du tilgå Tour de France løbene via deres hjemmeside hvor du logger ind. Her kan du anvende din mobil, tablet eller computer.

  5. How to watch the Tour de France live stream 2024

    How to watch the Tour de France live stream in the UK. and discovery+ are the homes of cycling in the UK. Subscriptions are £6.99 per month. There's also an annual plan for ...

  6. Tour de France 2024: Etapper og annet du må vite

    Tour de France 2024: Etapper og annet du må vite. Tour de France starter lørdag 29. juni. Her er det du må vite! Tour de France ender normalt sett i Paris hvert år, men på grunn av sommerens OL i den franske hovedstaden, er målgang på den siste etappen for første gang i historien flyttet til Nice. Foto: Daniel Cole / AP / NTB

  7. Tour de France

    LIVE. Foto: TV 2 Sport. Hvad skete der? Jordi Meeus vandt 21. etape på Champs-Élysées, mens Jonas Vingegaard kunne trille over målstregen som samlet vinder af Tour de France.

  8. 2024 Tour de France: Vingegaard Hits Mallorca for Tour Prep with

    Tour de France 2024 Rider Power Rankings With the Grand Depart from Florance on June 29, there are now just 38 days until the Tour de France begins, and all eyes are on Vingegaard to see if he ...

  9. Liveblog: 17. etape i Tour de France

    Efter gårsdagens imponerende enkeltstart fra Jonas Vingegaard fortsætter Tour de France i dag med 17. etape. Bjergetapen byder på 165,7 kilometer og fire store stigninger, som kulminerer med giganten Col de la Loze, hvor rytterne skal kæmpe sig op ad en 28 kilometer lang stigning.

  10. Dagens Tour-tjek: 'Virkelig smuk og værdig afslutning' på den dansk

    Sloveneren slog tilbage og vandt 20. etape af årets Tour de France efter et par hårde dage, hvor han har måttet erkende, at den samlede sejr var løbet ham af hænde. Jonas Vingegaard blev treer på lørdagens etape og kan dermed trille ud på søndagens paradekørsel i gult og endeligt sikre sit titelforsvar ved Tour de France.

  11. Liveblog: 20. etape i Tour de France

    Tour de France fortsætter i dag med 20. etape, hvor rytterne skal ud på løbets sidste bjergetape i Vogeserne, inden de i morgen rammer Champs-Élysées. Etapen byder på 133,5 kilometer og seks stigninger. Jonas Vingegaard har et forspring på syv minutter og 35 sekunder ned til Tadej Pogacar før dagens etape. Lørdag d. 22.

  12. Dagens Tour-tjek: Vingegaards forsvar af den gule førertrøje starter

    7. etape af årets Tour de France bød på 169 relativt flade kilometer, og efter feltet havde trillet stille og roligt afsted på den første del af etapen, blev tempoet hen mod slutningen skruet op, og i massespurten viste belgiske Jasper Philipsen sig som den stærkeste.

  13. Danish cyclist Jonas Vingegaard wins Tour de France for 2nd year ...

    World Jul 23, 2023 10:09 PM EDT. PARIS (AP) — Danish rider Jonas Vingegaard won the Tour de France for a second straight year as cycling's most storied race finished Sunday on the famed Champs ...

  14. Tour de France

    19. jul 2023 kl. 18.20. TOUR23: Se højdepunkterne fra 17. etape af Tour de France. TOUR23: Se højdepunkterne fra 17. etape af Tour de France. 19. jul 2023 kl. 17.49. TOUR23: Pogacar bliver sat ...

  15. Tour de France 2023

    Tour de France. Vi giver dig de seneste nyheder, stilling og etaper fra Tour de France 2023, når rytterne kæmper om førertrøjen fra d. 1 juli til d. 23 juli 2023. ... Dansk toprytter tænkte 'uh, nice, en nem dag', men efter holdmødet kom hun på andre tanker. Tour de France 24. jul 2023. Dansk toprytter tænkte 'uh, nice, en nem dag', men ...

  16. Riding the Tour de France

    Le Grand Départ, the nomadic, gospel-spreading Tour de France curtain-raiser, will feature three Italian stages, the tastiest of which is the opener, Florence to Rimini: 206km from the cradle of ...

  17. Tour de France 2022: Dylan Groenewegen wins stage three

    Le Tour's final day in Denmark before its return to France and Dunkirk, looks another one for the sprinters, crashes like that on the final surge yesterday permitting. Stage 3: Sunday 3 July ...

  18. Tour de France

    Kasper Asgreen vandt 18. etape af Tour de France efter en hel dag i udbrud. Jonas Vingegaard holder fast i den gule førertrøje og forspringet på 7'35" til Tadej Pogacar i det samlede klassement.

  19. 'I'm on the right road to the Tour de France'

    "Let's switch off for a few days, and then switch on 100% focus and go for the Tour," Pogačar said when asked about the next instalment. "I'm on the right road to the Tour de France ...

  20. Dagens Tour-tjek: 'Ekstremt at se Pogacar blive slået på den måde'

    DR Sportens cykelekspert Brian Nygaard analyserer 17. etape af Tour de France. Jonas Vingegaard satte for anden dag i træk Tadej Pogacar godt og grundigt på plads, da sloveneren på dagens kongeetape fra Saint-Gervais Mont-Blanc til Courvhevel. Pogacar gik kold på den sidste stigning, og det udnyttede Vingegaard til fulde.

  21. Etape 2

    Både på de første kilometer hen over Sprogø og på den 6,6km lange, flade og lige hængebro vil rytterne være totalt eksponeret for vind, der på en typisk dag vil give side-modvind. På strækningen vil udbrud og selv et langstrakt og opsplittet felt kunne ses i ét spektakulært Tv-billede, der med garanti vil indskrive sig på enhver ...

  22. Sådan ser du Tour de France 2021: etaper, starttider, tv-kanaler og

    Tag med, når vi forklarer, hvordan du kan se Tour de France live på tv og online, hvor som helst du befinder dig. Tour de France 2021. Dato: Lørdag 26. juni-søndag 18. juli (etapetider nedenfor) Danske tv-kanaler: TV2, Eurosport1. Dansk streaming: TV2 Play y, Discovery+. International streaming: FloBikes.

  23. Tour de France

    22. jul 2023 kl. 17.37. TOUR23: Se afslutningen på 20. etape af Tour de France. TOUR23: Se afslutningen på 20. etape af Tour de France. 22. jul 2023 kl. 17.18. TOUR23: Pogacar angriber ...

  24. Tour de France: Ruten, etaper og etapeprofiler

    Tour de France: Ruten, etaper og etapeprofiler. Efter nogle år, hvor innovation og nytænkning har været dagens orden, enkeltstarter er blevet reduceret til et minimum, og sprinterne har følt sig overset, vender Tour de France tilbage til traditionerne. I 2021 er der lagt op til en helt klassisk 108. udgave, der følger det mønster, vi ...

  25. Etaper Tour de France 2023

    Indland I dag kl. 19:04. Retskorrespondent: Dét, som et overvågningskamera har fanget klokken 04:07 om natten, er 'fuldstændig centralt'. Se alle etaper for Tour de France 2023. Følg dagens etape live. Vi holder dig opdateret på resultater og højdepunkter fra Tour de France her.

  26. Tour de France

    Et målfoto afgjorde, at Matej Mohoric vandt 19. etape af Tour de France foran Kasper Asgreen. Jonas Vingegaard holder fast i den gule trøje og forspringet på 7'35" til Tadej Pogacar. Kl. 21.34

  27. Tour de France

    Tour de France (fransk: Le Tour de France; dansk: Frankrig Rundt, nogle gange omtalt som "touren") ... Til at begynde med var det samlede klassement et løb på tid som i dag. Fra 1905 til 1912 brugte man et pointsystem til at beregne den samlede stilling. Vinderen af en etape fik 1 point, nummer to fik 2, osv.: Vinderen havde færrest point.

  28. Hvis Vingegaard kan lægge to og to sammen lige før målstregen, har han

    Tirsdag venter Tour de Frances eneste enkeltstart, når rytterne skal prøve kræfter med 22,5 kilometer på 16. etape. Jonas Vingegaard blev nummer to på enkelstarten i sidste års Tour de France. Han kunne egentlig have vundet, men på de sidste 500 meter slap danskeren gaspedalen og gav sejren til holdkammeraten Wout van Aert.

  29. Dansker bruger Tour-optakt til at vise sig frem

    Jayco AlUla-rytteren har været til Tour de France seks gange. Christopher Juul-Jensen viste sig i den grad frem under 3. etape af Critérium du Dauphiné, hvor den 34-årige Jayco AlUla-rytter ...